hvor har du været?

[Adrian]

Adrian smilte venligt til hende, han nikkede, og alt lyset forsvandt, han var glad for hende, han havde selv været til festival'er, men han havde mest optrådt ved dem, hjulpet andre mennesker, men også nydt dem, og de masse forskellige boder, og børn, han havde leget med mange børn, men aldrig helt blevet venner med dem, det manglede han dog.

[Yamaguchi Ichiko]

"Noooooo! Ichiko kastede sig surmulende oven på Adrian og så op på ham med store hunde øjne, mens hun tegnede cirkler med sig finger på hans brystkasse.
"Hvorfor forsvant alt det pæne lys lige pludesligt?" Hendes stemme var overraskende lille piget, hvilket virkede en smule malplaceret når man tænkte på hvordan hun var normalt, og hvordan hendes stemme til tider var en smule ru at høre på. Det var vist bare en fordel at hun kunne gøre den blid pga så meget teater træning.
Hun lod sit hoved dumpe ned på Adrians skulder med et lille smil på sine læber. Hun kunne høre hans blod pumpe igennem hans krop under den tynde hud. En fantastisk afslappende lyd.

[Adrian]

Adrian grinte en smule, "den forsvandt bare," han lagde armene om hende, holdt hende ind til ham, og ae'de hende på ryggen, "men jeg er her stadig," han smilte venligt til hende og grinte en smule, hun var virkelig en dejlig pige, han elskede hende, eller rettede, han følte sig forelsket, og han var også rimelig sikker på han elskede hende.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kurrede lavt, en lyd der minede en smule om den en due frembringer, dog virkede lyden dog også en smule faretruende fordi det var en fugl, langt størrere end en lille due. Men det var altså Ichikos 'dét kan jeg godt li'-lyd. I det mindste var det ikke en så latterlig lyd som andre mere kendis fugle frembragt (yd yd).
Ichiko så op igen på Adrian og kunne ikke lade være med at smile bredt. Han var nu bare så perfekt. Hun rødmede en smule og mærkede sit hjerte banke hurtigere igen. Det var virkelig kommet på overarbejde her sammen med Adrian. "Du er virkelig en smuk Romeo.." Hun lød helt drømmende, og hendes blik var også en lille smule fjernt.

[Adrian]

Adrian smilte venligt til hende, "hmm jeg vil kun vær din Romeo," han så venligt på hende, han ville ønske hun skulle spille Julie, men sådan var det ikke, desværre, det skulle være den der pige Haruhi, der skulle spille Julie, og Adrian hadede det, for ham og Haruhi kom ikke så godt ud af det med hinnanden.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichikos smil blev endnu bredere og hun krammede sig ind til Adrian igen. Han viste lige hvilke ting han skulle sige for at gøre hende glad. Han var i Ichikos øjne en af de aller mest perfekte drenge på skolen, måske endda endnu mere perfekt en Masao? I hvertfald var Adrian en tand mindre selvoptaget end den langhårede pynte dukke var.
Ichiko vrikkede en smule med røven og så op på Adrian igen, med sine gul brune øjne. "Jeg er vist skolens aller mest heldige pige lige nu Romeo~" Hun kyssede ham på kinden, og smilede meget stort igen.

[Adrian]

Adrian smilte venligt til hende, "måske, jeg håber ihvertfald jeg kan gøre dig til den allermest lykkelige," han smilte venligt og elskede hende, han ville nok blive deprimeret igen hvis han mistede hende, han elskede hende, og han ville gøre alt for at beholde hende for ham selv, han ville bare være ved hende, og savnede hende når hun var væk.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kunne ikke skjule en lille fjollet teenage latter. Tænk at han virkelig var så sød og perfekt for hende, det var en helt ny og fantastisk følelse. Adiran var nok noget når det tætteste hun nogen sinde ville komme på en der var perfekt for hende. Hvis så bare hendes familie ikke skræmte ham væk, ville det hele nok gå.
"Jeg tror ikke at der er nogen pige på hele skolen, der er mere lykkelig end mig lige nu... Har jo scoret skolens mest nuttede fyr~" Hun blinkede drillende til ham, og gav ham endnu et hurtigt kys på kinden. Det var nu engang skønt at have en man måtte kysse på lige når man ville, i hvert fald når det kun var de to sammen. Ichiko var ikke helt sikker på hvad de skulle gøre når de var sammen med deres venner, om de bare skulle lade som om de ikke kendte hinanden, eller stå frem med deres forhold. Hun trak en smule på skulderne, det måtte tiden jo vise...

[Adrian]

Adrian smilte til hende, han elskede hendes kommentar, den passede ikke helt, "hmm jeg er højest top tre, Masao ser da også okay ud, og Rakin har en charme som ingen anden på skolen, Adriano har den måske en lille smule, men så alligevel ikke," han smilte og så godt hendes drillende blink, det var ikke den sødeste han havde fået fat i, men en sukkersød pige ville heller ikke være ham, han ville ikke kunne klare at være med hende i længere tid, ikke som Nene og Ichigo, de balancerede mellem at være piger, og så noget mere.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko satte sig overskrævs på Adrians mave og roede op i hans hår. Hun antog en halv fornærmet mine og sagde med en barnlig stemme; "Duuuh hører ikke eeeefttter Adrian-kuun~" Hun placerede et smølfe spark på hans næseryg lige imellem hans øjne og grinede en lille smule. "Masao er sådan lækker på en mystisk måde, Raikin er sådan... mystisk~ og dú Adrian er den aller mest nuttede fyr på heeele skolen"
Ichiko gav ham et smæk kys på panden og grinede for sig selv igen. Det var rart at kunne være en smule fjollet sammen med andre end hendes søskende.

[Adrian]

Adrian smilte og begyndte at grine, hun var nu ganske sjov, det måtte han sige, "som sagt, top tre," han smilte og begyndte at kilde hende, han anede ikke hvorfor, men han fik bare sådan en lyst til det, han var ikke helt sikker på om hun var nem eller svær at kilde, men nu skulle det findes ud af, det var helt sikker, "og du er fjollet Ichiko-senpai," han smilte venligt til hende.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko prøvede at få fat i Adrians arme, så han ikke kunne komme til at kilde hende. Det var ikke fordi at hun var så kilden endda, ikke mere end så mange andre. Men nu hvor hun var lidt overtræt, eller bare utrolig energi rig, kom hun til at grine højt, selv om hun under normale omstændigheder ikke ville havde reageret synderligt på Adrians kilderi.
Hun krummede sig en smule sammen. Ichiko kom i tanke om hvor tynde væggene var, og prøvede derfor at begrænse sin latter til en fnisen i stedet for. Hun slog en hånd for sin mund for at begrænse lyden så meget som muligt. Det ville ikke være helt fedt hvis der kom en vagt forbi og hørte dem.

[Adrian]

Adrian smilte og kildede videre, han elskede at sidde på magten, det var så meget bedre end bare at lade sig bukke under, han elskede følelsen af at han bestemte, selvom han ikke var total opsat på at bestemme, så var der bare et eller andet i ham der sagde hvor dejligt det var, hvor skønt det var at bestemme over andre mennesker, og han elskede at bestemme overfor hans senpais.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kunne ikke holde sig tilbage, og begyndte at grine højt igen. Febrilsk prøvede hun at fange Adrians hænder, mens han kildede hende, men det var som om at lige så snart hun havde fået fat i den ene, kom den anden og kildede hende så hun kom til at give slip.
Det var hyggeligt på en eller anden forskruet kilende måde, sådan at lege sammen med Adrian. Ichiko havde haft så travlt med at blive voksen, men måske var det alligevel vigtigt at lege? Den normale Ichiko ville have ignoreret Adrian fra starten af, fordi han kun er en første års elev, men han havde på en eller anden måde forandret hende en smule, lige for første gang hun så ham. Det var en dejlig følelse... Adrian var i sandhed nok det man kaldte en drømme fyr.

[Adrian]

Adrian grinte med hende, han elskede at lege, men legede dog sjældent, han havde aldrig haft mange venner, og han holdt sig mest til sig selv, men nu var han det sted han hørte til, hos de andre dæmoner, hos de andre hekse, hos de andre der kunne forstå ham, han stoppede lidt efter med at kilde Ichiko, og kyssede hende bare på halsen, det var så uskyldigt, og dog så specielt at han ikke skulle vide om det var beskidt, eller ganske uskyldigt.