Post by Amaya Ha Yagi on Feb 2, 2009 12:34:42 GMT 1
Hun lagde hovedet på skrå, så hun kunne læne det mod hans skulder. Hvor var han sød. Helt anderledes end de outcast ayashii hun kendte. "..jeg skulle bare væk, lidt på afstand af det hele." Hun førte sin hånd gennem hans hår og mærkede en lille sitren i håndfladen hvor spidserne kildede hende. Det var en rar fornemmelse at være så tæt på en anden person, selvom hun normalt undgik den slags, og hun kunne ikke lade være med at smile sagligt.
"Jeg håber ikke, at jeg afbrød dig midt i lektielæsningen..?" Amaya var i bogstaveligste forstand faldet over hans taske, og først nu gik det op for hende, at hun muligvis var skyld i, at han ville blive punket for det i morgen tidlig af en eller anden sur lærer, når det viste sig, at han ikke havde fået læst lektier. Hun så spørgende på ham og håbede inderligt, at det bare havde været selvstudier, for hun ville ønske, at de kunne blive siddende og tale sådan sammen for evigt.
"Jeg håber ikke, at jeg afbrød dig midt i lektielæsningen..?" Amaya var i bogstaveligste forstand faldet over hans taske, og først nu gik det op for hende, at hun muligvis var skyld i, at han ville blive punket for det i morgen tidlig af en eller anden sur lærer, når det viste sig, at han ikke havde fået læst lektier. Hun så spørgende på ham og håbede inderligt, at det bare havde været selvstudier, for hun ville ønske, at de kunne blive siddende og tale sådan sammen for evigt.