At se sig omkring

[Nenene]

"Oh!" udbrød Nenene og tog sig til øjet da brusen fra hendes nyåbnede sodavand ramte hende der. Hun gnubbede sig i øjet med bagsiden af hånden. Fordømte maskine der rystede sodavanden! Hun tørrede hånden i sin skoleuniform, trak en smule ned i nederdelen for at rette på den, inden gik hen til den nærmeste bænk og satte sig ned. Hun rettede igen på nederdelen for at få den til at dække så meget som muligt af hendes lår, men måtte opgive. Hvem lavede også en skoleuniform så KORT! Var hele ideen med dem ikke at man skulle fremstå repræsentabel! Et dybt suk undslap hendes læber mens hun kiggede på sine bare knæ. Måske var det også bare hende der ikke var van til at gå i nederdele der ikke gik ned over knæene.
Nenene lænede sig tilbage mod bænkens ryglæn og tog en tår af sodavanden. Solen skinnede ned fra en skyfri himmel, ned på de andre nyankommede elever. Det var slet ikke så slemt et sted. Jo, den der kirkegårds-skov havde ikke været videre hyggelig, men ellers virkede stedet rimelig tilforladeligt.
Hun sukkede stille og tog endnu en tår af sodavanden. Det skulle nok blive tre intresante år her.

[Adrian]

Adrian kom gående hen mod sin søster, han smilte, han var nu lidt tørstig, han havde sin skoleuniform på, den klædte ham ikke rigtig, grøn var ikke hans farve. han smilte dog og gik forbi hende, han sendte et mindre smil til hende, og gik hen til automaten, han lagde en mønt i, trykkede på en knap, fik sin sodavand, der åbenbart var tomat juice, og sine byttepenge.
"hej Nene," han vendte sig om mod hende, åbnede dåsen, og så spørgende på hende.

[Nenene]

Nenene smilte stille tilbage til Adrian da han gik forbi. Så havde han også allerede fået sine ting på plads? Eller havde han bare smidt det hele og var taget ud for at se sig omkring? Det havde ikke taget hende selv mange sekunder at få placeret alt hvor hun ville have det. Da hun først havde besluttet sig tog det ikke andet end et sving med staven, også stod alt hvor hun havde besluttet.
Nenene tog endnu en tår af sin dåse, inden hun vendte blikket mod Adrian igen "Hey... Fået pakket ud endnu?" sprugte hun roligt, smilte og kløede sig lidt på halsen. Da hun så hans spørgende blik lagde hun hoved en smule på skrå "Huh?" sagde hun og så spørgende tilbage på ham.

[Adrian]

Adrian så på hende, "nix, jeg kan ikke bestemme mig," det var sandt, vampyren ville have tingene andre steder end Adrian, derfor havde han bare efterladt det på værelset, han smilte og drak hurtigt den ene dåse juice, han rystede på hoved, det havde hjulpet, men ikke nok. han vendte om og trykkede bare, en flaske vand kom ud, idetmindste var vandet gratis.

[Nenene]

Nenene smilte skævt og rystede lidt på hoved af ham "du ville hellere ud at se området?" sagde hun så med et smil. Det var mest et retorisk spørgsmål, for hvorfor ville han ellers være her? Hun fuldte ham roligt med blikket mens han gik tilbage til automaten. Hendeds smil bredte sig en smule "Du er da godt nok tørstig!". Han havde jo nærmest slugt den første dåse med juice, og nu ville han også tømme en flaske vand oveni? Der var vist en der ville få travlt senere. Med at finde torilletterne!

[Adrian]

Adrian så på hende, "nej, jeg er ikke tørstig, og nej, jeg ville bare være sikker på de andre ikke spiser dig, mens du sidder der og ser så yndig ud," han smilte og mente det eronisk, ikke hans kompliment, men at han ikke var tørstig. han så på hende, men der gik ikke lang tid før hendes krop blev mere intresant, især med den nederdel.

[Nenene]

Nenene rullede øjne af ham med et smil "Hvis nogen her skulle spiser mig, er det sku nok ikke fordi jeg ser 'yndig' ud" kommenterede hun og tog en tår mere af sin sodavand. Der var sikker massere af monstre her der kunne, og ville, æde hende i en mundfuld hvis de fik muligheden. Hun sukkede lydløst og vendte blikket ud mod resten af området igen. Ohh ja, de tre næste år skulle nok blive spændende. Især glædede hun sig til at se om de begge nåde igennem i et stykke!
Hun lænede sig lidt tilbage og lagde benene over kors. Den tid den sorg. Lige nu skinnede solen og alt så enlig ret godt ud.

[Adrian]

Adrian så på hende, "det sagde jeg heller aldrig noget om, jeg sagde bare mens du så yndig ud," han smilte og bundede hele flasken, *ærgeligt, starten af skoleåret, og så er det allerede den tid,* han så hen på hende, "Nene, jeg er lidt usikker, de ar," han så nervøst på hende, han trådte ud i et minefelt lige nu, eller sådan følte han det.

[Nenene]

Nenene smilte og rystede lidt på hoved af ham. Hun vendte blikket tilbage mod ham, og så hvordan han bundede flasken "Halv time, så kommer det der ud igen.. Kroppen kan altså kun optage en halv liter hver halve time" sagde hun med et skævt smil, og tog endnu engang en lille tår af sin dåse, der stadig var langt fra tom.

"Nene, jeg er lidt usikker, de ar"

"Huh?" sagde hun lidt forvirret og kiggede ned på sine knæ, hvor der var to bitte små ar. Små nok til at ingen rigtig så dem, med mindre man viste de var der. "Adrian, hvor mange gange skal jeg sige at det ikke gør noget?! Det var ikke din skyld at den kedle røg i luften! Hvordan skulle du have vist at den blanding ville ryge i luften?!" affejede hun det.

[Adrian]

Adrian så på hende, "Nene, du ved hvad jeg taler om," han så skarpt på hende, "du ved godt jeg taler om dem på din hals," han rystede på hoved, trykkede på knappen igen, alt væsken forsvandt næsten i kroppen på ham, han var bare så tørstig. der gik ikke mange skundter før han var igang med flaske nummer 3.

[Nenene]

Nenene sukkede dybt og så ned i sit skød "Så mor og far fortalte dig altså hvad der skete..." mumlede hun og lagde en hånd over de to små ar, der mest lignede modersmærker efterhånden. Det var den eneste måde han kunne vide det på. Det var vel heller ikke så underligt at de havde fortalt ham det. Hun havde jo ligget i sengen et par dage efter, og de ville aldrig lyve overfor deres børn.. Det var sådan det hang sammen. Det måtte det være! Alternativet kunne hun ikke acceptere, hun ville ikke.

[Adrian]

Adrian så på hende, "nej, jeg husker hver en detalje," han så på hende, "fortalte mor og far dig også at jeg ikke er med i jeres slægt, at jeg slet ikke er din bror, men adopteret, halv vampyr," han så på hende, han gled roligt ned af maskinen, indtil han sad ned op af den. "Nene, jeg er ked af det, det var ikke med vilje, det var bare.......bare så...." han vidste ikke hvad han ville sige, han vidste ikke om hun kunne tilgive ham for det.

[Nenene]

Nenenes blik fløj op på Adrian. Nej.. Nej nej nej.. "Selvfølgelig viste jeg du var adopteret...." kom det fra hende lidt efter. Det gjorde hun. Han lignede jo hverken far eller mor, og deres slægt havde kun født piger. Hun kunne godt lægge to og to sammen.
"Nej.. hold op med at sige sådan noget pis Adrian!" sagde hun skarpt. Det kunne ikke være ham! "Den... Den slog næsten Sumiko ihjel!". Hun rejste sig og stirrede ned på ham, forvirret og enda frygtfuld. Hvad nu hvis det var sandt det han sagde?

[Adrian]

Adrian smilte, "det var godt sagt, for selvom det var mig, så var det ikke mig, der bor to i mig, mit ydre, din bror, og den anden, vampyren, han snakker hele tiden, altid, og for tiden er hans stemme blevet højere," han så på hende, han var allerede på 5 flaske, han drak bare ukontroleret, "Nene, jeg er tørstig, men ikke efter vand eller juice," han så på hende, han havde bare så meget lyst til at drikke hendes blod, men han vidste bedre.

[Nenene]

Nenene rystede på hoved "Nej, det kan ikke være rigtigt.. Den lød som dig, og lignede dig... Men.. Det kan ikke have været dig.. Vel Adrian? Vel?!" Hendes stemme var nærmest fortvivlet. Det kunne ikke, det måtte ikke være ham! Hun havde fortalt sig selv det ikke kunne være så længe. Men..

"Nene, jeg er tørstig, men ikke efter vand eller juice"

Nenene trådte et skridt tilbage, væk fra ham. Ville han.. ville han gøre det igen? Var det derfor han fortalte hende det? Ville han gøre det igen her hvor mor og far ikke kunne komme hende til unsætning? Nej.. Nej det var ikke ham!