At se sig omkring

[Adrian]

Adrian lavede samme kneb som hende, den delte sig i to en meter foran ham, og røg forbi ham, han så rimelig gal ud nu, "kom herhen Nene," han så på hende, han begyndte at gå efter hende, han haltede svagt, men det var nok meget bedre lidt senere, men lige nu skulle hun bare ned med nakken.

[Nenene]

Nenene rystede på hoved "Aldrig I livet!" svarede hun fast og pakkede væk fra ham. Hun havde en plan. En plan på børnehave niv. men en plan med en reletiv god succerate! Hun holdt øje med hans ben. Nej.. Nej... DER! En mørkere plet dukkede pludselig op under hans fod, lige før den blev sat i jorden, og ville sidde fast. Bedre end tykkegummi, og mere klæbende end kontaktlim. Hun håbede det ville holde ham en tid, men hun ventede ikke på at se resultated inden hun sendte en svag trykbølge afsted mod ham, og satte i løb den anden vej, med staven forrest for at brøde evt. mure han satte op.

[Adrian]

Adrian rystede på hoved, der gik ikke mere end 5 sekundtr før hendes magi var neutraliseret, han så efter hende, løb, og skød et lille angreb afsted, det var af normal styrke, han skulle jo spare på energien, magien ville bare slå hende, som en knytnæve, han var allerede begyndt at løbe efter hende, og selv med hans skader, løb han stadig dobbelt så hurtig som hende.

[Nenene]

Nenene snublede, men holdt sig lige på benene da slaget ramte hende. Hun stoppede op og vendte rundt på stedet med staven fremm, klar til angreb hvis han kom for tæt på igen. Han haved smagt på hendes energiskud, og hun skulle med glæde give en smagsprøve mere! Gerne hurtigt også. Hvert sekund der gik midstede hun energi på at holde sit forsvar oppe.
Hun var noget et godt stykke på sin lille løbetur, og var efterhånden temmelig tæt på bygningen. Et udbrud mere af samme stil, og hun ville nå indenfor hvor der var mindre plads til at undvige, og helts sikkert flere elever der var ude for at se dig omkring.

[Adrian]

Adrian så på hende, han smilte og stoppede ikke, han skød bare indu en magi afsted, han samlede endnu en i den anden hånd, men lagde en stor del af energi'en i dens fart, så den skulle mest overraske hende, han skød den af, og håbede at 2 angreb var for meget for hende, plus hun skulle passe på, for han var ved at komme tæt på.

[Nenene]

Nenene parrerede den første magi med en kræftanstrengelse. Hendes åndedræt var blevet betydenligt tungere. Den anden ramte hende rent ind, og fik hende til at vakle bagover, mens hun kæmpede for at holde sig på benene. Hun fik genvundet balancen og sendte hurtigt et mindre energi skud ud i den retning hun sidst havde set ham, uden rigtig at sigte. Først efter hun havde sendt skuddet afsted, gik det op for hende hvor tæt på han pludselig var kommet.

[Adrian]

Adrian smilte da skuddet fløj forbi ham han, rakte ud mod hende, han kunne nå hende på få sekundter, han sendte indu et luftbølge afsted, der var knald på, han håbede det var hans sejr nu, men måske skulle hun vise sig at være sværere at få fat i end som så.

[Nenene]

Nenene delte bølgen, næsten automatisk, men kunne stadig mærke kræften bag den flå i hendes hår og slå luften ud af hende, dog blev hun på benene. Hun gispede efter vejret som hun så ham komme nærmere. Hun samlede sin energi, det her kunne godt blive hendes sidste angreb. Ventede.. Ventede til sidste øjeblik før hun sendte det afsted lige imod ham. Den var ikke helt så stor som den største hun havde fyrret mod ham, men den var en hård kile af komprimeret energi. Hun skulle bare rammne...

[Adrian]

Adrian så på hende, han kunne se hun samlede energi, han smilte, han lagde allerede et forsvarsfelt op, men det ville sikkert blive gennembrudt, hun var jo bedre til magi end ham, selvom han havde krafterne på sin side.

[Nenene]

Nenenes energi skud ramte Adrians forsvarsfelt og begyndte at bore sig igennem, mens den midstede mere og mere kraft på vejen igennem. Da skjoldet blev gennemtrængt, var skuddet der ramte på under halv kraft, svækket af den massive energi i skjoldet. Nenene kunne havde holdt vejret, hvis hun ikke havde trukket det så tungt. Det her kunne betyde alt eller intet. Om kampen bare havde gjort ham sur, eller om hun faktisk skulle gå derfra i et stykke.

[Adrian]

Adrian blev ramt, han stoppede op for et kort sekundt, men gik videre, hans åndedræt var allerede begyndt at blive tung, kampen havde taget meget af hans energi, og han ville absolut ikke lade hende løbe nu, han var hurtig, han rykkede frem, og greb ud efter hendes håndled, han ville tage så hårdt fat at hun nok ville blive blå, hvis han endelig fik fat, men han var ligeglad.

[Nenene]

Nenene så ham blive ramt, men vidste skuddet langt fra var på fuld styrke. Hun bandede for sig selv mens hun vendte om for at løbe. Hun ville ikke have energi til at dele endnu et af hans angreb, og slet ikke til en parrade. Hun nåde dog ikke mere end et par skridt væk, før hans hånd lukkede sig om hendes håndled. "Argh!" udbrød hun og bed tænderne sammen. Hende og smerte havde aldrig været gode venner.
Hun vendte sig om mod ham da han havde fået fat i hende. Hvad fanden skulle hun gøre nu...

[Adrian]

Adrian smilte da han fik fat, han så på hende, og hev hende helt hen til ham, han greb ud efter den anden arm, han ville bruge så mange krafter at han håbede hun slippede staven, ligeså snart hun ikke havde den, så ville hun være det nemmeste offer på hele skolen.

[Nenene]

Nenene skar en smertfuld grimasse da han tog så hårdt fast. Hun tabte staven, der faldt mod jorden med en utrolig hastighed, som vejede den et ton! Lige ned mod Adrians ene fod. Det var ikke blot et synsbedrag. Staven vejede virkelig et ton, og ville forhåbentlig brække en tå eller to og få ham til at slippe hende. Hun følte sig forsvarsløs uden staven, selvom hun ikke havde kunne gøre meget mere med den. Det her var et sidste, desperat forsøg på at slippe fri og slippe væk. Hun sank en klump mens hun huskede hvor hjælpeløs hun havde været sidst. Nej, ikke igen! Hun havde kæmpet! Hun kunne ikke give op nu hun var så tæt på.

[Adrian]

Adrian slap hende, han skreg, men det var dråben der gjorde det, medaljonen lyste op, og han sendte en luftbølge i hoved på den, han havde lagt næsten alt sin energi i den, det var hans hævn, hun skulle ikke slippe med mindre ned en brækket arm, det var sikkert, staven trillede væk fra hans fod, og han havde slået sig, men hvor slemt anede han ikke.