At se sig omkring

[Nenene]

Nenene ventede ikke for at se ham skifte mening. Hun vendte på stedet og stak i løb. Det blik. Hun ville ikke nå langt, og hun ville aldrig kunne løbe fra Den på rent fart. Den havde bevæget sig med utrolig hastighed, bare dengang og hun tvivlede på den var blevet svagere med tiden. Mens hun løb voksede det lille vedhæng i hendes hånd, og kort efter afslørede den sin sande natur i form af en lang, træstav med en gråblå krystal kugle i den ene ende.
Hun skød en okay fart, men hvis Den kom efter hende ville det ikke være nok viste hun. Krystallen i staven lyste op ganske kort. En lille magi der nok skulle holde ham på afstand. Bagved hende opstod en usynlig mur, hård som sten men total transperant. Den ville opløse sig så snart nogen løb ind i den, men den skulle nok vinde hende tid hvis Den valgte at forfølge hende.

[Adrian]

Adrian så på hende, han smilte og vendte sig om, han rev korset af, satte hurtigt af, og ramte muren hårdt, han ømmede sig, men løb kort efter, hans forvandling skete lidt langsomt, men kort eftr var han allerede i sin mellemskikkelse, han smilte og fortsatte mod hende, han vidste at denne gang var det kun hende, men han ville ikke skræmme hende som første gang.

[Nenene]

Nenene mærkede sin mur blive ramt og brudt som et dummeslag i nakken. Han havde fart på, det var sikkert. Endnu en mur dukkede op lige bagved hende. Hun måtte vide hvor langt han var bagefter, og hvor hurtigt han advancerede. Simpel matematik.. håbede hun. Krystallen blev en smule mere grå, før den grønne farve igen vandt frem. Hun var ikke noget skræmt pigebarn længere, hun var en kvinde, en heks af sin æt! Den var ikke hendes bror, Den var et monster. Stavens krystal blev mere grøn i farven, som endnu en mur blev skabt, 2 meter efter den anden. Det burde være nok til en nogenlunde anskuelse af hans fart og acceleration. Selv holdt hun farten og løb mod den nærmeste bygning.

[Adrian]

Adrian smilte, han ramte den anden mur, sekundter efter den 3, de smuldrede om ham, de standsede ham, men ikke så meget som den første, han løftede armen, samme magi som hun brugte, bare foran hende, han ville ligge hårdt ud med hårdt, og selvom hans ikke var usynlig, så var den gennemsigtig som glas, så han håbede hun ikke så den.

[Nenene]

Nenenes hjerne bearbejdede hurtigt informationen. 3 sekunder. Fra muren blev ramt med fuld kraft, til han kom på benene igen, accelererede og ramte den næste mur 2 meter henne. Resultatet ganske kort, han havde pænt meget fart på! Hun kunne ikke bare blive ved med at forsinke ham sådan. En større samling hjerneceller dansede sejeresdans og råbte 'hvad sagde vi!' hvorefter de blev lekvideret for indeffektivitet. En plan en plan en pla- FUCK!
Nenene så muren foran sig, men lige et sekundt for sent. Hun bremsede alt hvad hun kunne, men måtte stadig tage et slag til skulderen og hoved da hun knaldede ind i muren, kun for at falde forover da muren opløste sig. For helvede! Hun havde glemt at Den sikkert også kunne magi. Hun tog sig til hoved, og kom rimelig hurtigt på benene igen, ved at støtte sig til staven, men løb ikke videre. I stedet vendte hun sig for at møde Den. Den var for hurtig for hende. Nu hun havde midstet sit moment havde hun ikke en chance for at løbe fra Den.

[Adrian]

Adrian stoppede op, han pegede på hende, "hej Nene, længe siden," han smilte og kørte armene igennem sit hår, men stoppede og kiggede på hende, "din bror kæmpede ellers så bravt, sikke en dum person, som om en troldmand ville kunne holde på mig," han så smilende på hende, han havde fået hugtænder, han smilte og så på hende, *hmm hun kan jo kæmpe igen denne gang,* han smilte dog overlegent, "hvorfor giver du ikke bare op og lader mig drikke, så kommer du heller ikke så slemt til skade, jeg vil enda drikke af din hånd, hvis ikke du kan lide tanken om at jeg bider din hals."

[Nenene]

Nenene kunne mærke sin mave slå knuder på sig selv. Hans stemme var som taget ud fra hendes marraridt. Det her var virkelig ham... Det var virkelig Adrian... Eller en del af ham, der havde angrebet hende og knust forholdet mellem tre ellers uadskillinge piger. Krytallens grønne blev afløst af mørkerød. Han skulle ikke vinde denhergang. "Hvis du vil ha' det, så kom og ta' det". Hendes stemme var urokkelig, og viste intet tegn på svaghed. Endnu et lille trick hendes mor havde lært hende i hendes ene-timer. Krystallen lyste svagt op igen, idet en usynlig kraft ramte Den let nedefra, for at slynge Den op i luften, hvor kun en hastighed galt. Tyngdekraften.

[Adrian]

han trak på skuldrene, men blev ramt af en kraft, han røg omkring 2 meter op i luften, men landte, uskadt igen, han smilte og gik mod hende, han medaljon lyste, det plejede den ellers, han løftede armen, og der gik ikke et sekundt før en luftbølge fløj mod hende, der var en masse energi i angrebet, men med vampyrens enorme dæmoniske energi, var det ikke noget særligt for hans nuværende krafter.

[Nenene]

Nenene var på mærkerne allerede da hans medaljon lyste. Hans medie. Hun bevægede staven foran sig så det dannede en pile agtig form vendt mod Den, og holdt staven frem mod spidsen af pilen. Luftbølgen ramte pilen og blev ledt på hver siden af den. Monsterts energi var overvælende, og oversteg langt alt hun have oplevet. Men hun gav ikke op! Den havde måske meget energi, men Den brugte det sløset. Hun kunne fokusere og præcisere sin energi, og i stedet for at forsøge at stoppe angrebet head-on, delte hun den, og lå som et strå i vinden. Luftbølgen havde knap passeret hende, før en rødlig pil af energi fløj mod Den fra hendes stav.

[Adrian]

Adrian smilte og fjernede sig snildt fra den, han var hurtig og han gik stadig mod hende, han smilte og det var næsten som om der kom en vind om ham, som om han trak energi ind fra sig, han smilte og rakte hånden op igen, han hev den til sig, han prøvede at hive hendes stav væk fra hende, han smilte, det skulle give ham tid nok, hvis han så en nogenlunde chance, ville han begynde at bevæge sig mod hende lidt hurtigere.

[Nenene]

Nenene greb fast om staven med begge hænder da hun mærkede trækket i den. Dog var hun ikke alene i den kamp. Staven selv kæmpede imod, hjalp til i kampen for at blive hos sin heks. Hun kæmpede for at holde på staven, mens hun så ham komme nærmere. Igen ramte en usylig kraft Den, dog var den svagere end før, og sigtet mod hans ben, for at slå dem væk under ham. Hun havde præsitionen, fokuceringen og evnerne... Men han havde bare så meget større ressurce af energi. Hun blev nød til at spare hvis hun skulle havde en levende chance.

[Adrian]

Adrian skulle til at vælte forover, men stoppede midt i luften, han stillede sig op igen, smilte og så på hende, han tænkte, men valgte bare at gå på hende, endnu en luftbølge, og ham i spurgt bag den, selv hvis hun delte den ligesom før, ville han være tæt nok på hende, han skulle bare sørge for hun mistede fokus, og intet kunne det bedre, end nogle små slag.

[Nenene]

Nenene delte luftbølgen som før, men så ham komme sprintende lige bagved. *Vent.... Vent... Vent...* tænkte hun mens det nærmede sig. Krystallen begyndte at lyse en øjeblik før luftbølgen ramte. Luftbølgen passerede som før, mens krystallens lys dæmpede sig og blev til en glød. Bare et øjeblik mere... DER! Hun ventede til luftbølgen havde passeret, og han var tæt nok på. En intens, gnistrende kile af energi fes mod ham som et dybrødt lyn. Fra den afstand kunne han da umuligt undvige! Men hvis han gjorde, gav det hende stadig omkring 1½ sekund mere at udtænke en plan B i.

[Adrian]

Adrian nåede kun at tage hænderne op foran sig, han mærkede energien ramme ham, han skreg, spændingen var stor, og han kogte nærmest indeni, han skreg bare, hun skulle ned med nakken, magien gik over, og han gik ned i knæ, han løftede armen, endnu et luftbølge fløj mod hende, han kunne ikke blive ved på den måde, tørsten var ulidelig. han rejste sig op og snerrede af hende.

[Nenene]

Nenene trådte hurtigt et par skridt tilbage og træk vejret tungt. Pletskud. Hun så til dog at han rejste sig igen, og bandede indvendigt. Den skulle helst havde slået ham ud den der! Hun havde ikke uanede mængder af energi.. Hun delte bølgen igen, men kunne mærke vinden gribe hendes hår. Den her kamp skulle slutte snart hvis hun skulle gå med sejeren, og sit blod. hun blev nød til at finde på noget, snart! Endnu en rød pil af energi fes afsted. Den var ikke så kraftfuld som den sidste, men forhåbentlig havde den sidste svækket ham så meget at han ikke kunne nå at undvige.