I et frikvarter

[purple]

Klokken havde lige befriet eleverne fra deres fængsel i klasselokalerne rundt omkring på skolerne. I et af vinduerne ud til gården kunne man se en klasse der stadig blev holdt af en lærer, men selv der var eleverne så småt ved at snige sig ud. Gården kunne have været mere fyldt en den var, på grund af den kolde tøre vinter luft, opholdt de fleste elever og lærer sig inde døre i gangene eller sågar i klasselokalerne. For Ellyns vedkomne var idrætssalen ikke lige et sted man gad tilbinge et mellemlangt frikvarter, hverken for hende eller for eleverne, og gange havde hun syntes var for fyldte til hun gad være der. Så nu var hun endt op uden for, for at få noget frisk luft til hovedet. Hun stod et lille stykke væk fra døren, op mod væggen, men uden at læne sig op mod den. Hendes sorte vindjakke var lynet helt op, og under den stak to ben beklædt med cowboystof ud, og endte i et par flade tennissko. Hendes sorte hår sad som det plejede, dog en lille smugle vindblæst, da der ikke var helt vindstille i gården.

[Adrian]

Adrian havde lige fået fri, han kom gående i sin skoleuniform, hans jakke var åben, og hans slips en smule løst, han havde virkelig intet talent for at sætte dem, hans trøje hang en smule ud over bukserne, og han virkede virkelig sjusket, men alligevel ikke nok til det virkede som en der ikke gad prøve, han sukkede, og stoppede op lidt fra Eleanor, men så hende ikke, han prøvede at ordne sin uniform, men slipset kunne han virkelig ikke klare, det drillede ham, og det var forsent at bruge magi nu.

[purple]

Ellyns blik fløj over eleverne i gården. Nogen drillede hinanden, venskabeligt så det ud til, andre fniste. Efter kort tid begyndte der at komme flere ind i gården, og Ellyns blik faldt på en ung fyr med lyst hår, der stod og fumlede med sin uniform. Hvor var hun glad for hun ikke var dreng, så ville hun være nød til at skulle kunne binde et slips. Hun smilte lidt for sig selv, han kunne vist heller ikke finde ud af det.
"Bare lad slipset være, så vigtigt er det heller ikke."
Hendes stemme var venlig og tydelig, på trods af at hun ikke talte særlig højt. Det plejede ikke at være nødvendigt for at tale højt, de fleste hørte efter når hun sagde noget. Hun tog et par skridt hen mod ham, stadig med et lille venligt smil i mundvigen, og med sine læber svagt adskilte som de plejede at være.

[Adrian]

Adrian så irreteret op, men blikket ændrede sig hurtigt, det var et blandet blik, overraskelse, beundring, og en lille smule perverst, det var tydeligt at hvis ikke han havde haft mere selvkontrol ville han nok have savlet nu, *Adrian drop det, det er ikke menneskeligt,* Adrian kom til sig selv, Adriano's råd hjalp, men han kunne alligevel ikke stoppe med at stirre, "hmm, du har nok ret, tai-øhh, undskyld har glemt dit navn," han rødmede en smule, det var så pinligt, han kunne huske alle lærernes navne, men ikke hendes, og det var enda kun når hun var her.

[purple]

Tiellefer, Fay-kun.
Svarede hun hurtigt, da han sagde han ikke kunne huske hendes navn. Den knægt måtte have hukommelsestab eller sådan noget, han kunne aldrig huske det, men hun gav ham året ud til at lære det, hun kunne jo heller ikke alle sine elevers navne. Lige hans navn kunne hun, fordi det var et af de længste navne hun var stødt ind i, så hun kunne huske det første navn der stod efter hans fornavn, hvilket hun så havde valgt at blive ved med at kalde ham. Det havde nok også noget at gøre med at hun ikke brød sig om han egentlige efternavn og at Le Fay var den korteste del af hans navn.
"Fay-kun, hvorfor beder du ikke nogle af de andre drenge her på skolen om at vise dig hvordan du binder dit slips. Du skal vel lærer det på et eller andet tidspunkt."
Hendes øjne hvilede på ham, og hendes hovedet vente en smugle opad, da han var godt de 10 cm højere end hende. Selv om hun ikke så sig selv om en alv person, følte hun at hun ofte så op på sine elever.

[Adrian]

Adrian kløede sig nervøst i nakken, "undskyld sensei, skal nok huske det for nu af," han smilte og så ned på slipset, han havde opgivet det for længe siden, og nu skulle han jo gøre det, "ved jeg ikke, måske kan min søster, hun plejer at kunne hjælpe mig, men måske ikke lige med at binde slips, du kunne vel lære mig det, du er jo en lærer," han smilte venligt til hende, det var et normalt spørgsmål, selvom det sagtens kunne tages sacastisk, men det var bestemt ikke meningen.

[purple]

ved komentaren om at hun jo kunne lærer ham se, bed hun sig svagt i underlæben, mens hendes blik faldt ned på slipset. For hende kunne han lige så godt have bedst hende om at forklare Einsteins E=mc^2.
"Eller du kunne få hjælp af en anden elev.."
Lød det tøvende fra hende, før hun så op på ham igen.
"Det eneste jeg ved om det er at det skal inden om, op over, ud igen og rundt om. Hvilken rækkefølge det skal gøres i, og om der skal ske mere med slipset før det er bundet, har jeg ingen andelse om. Så beklager, men det kan jeg ikke hjælpe dig."
hun så en smugle undskyldende på ham, men stadig med et smil der indikerede at hun kun syntes det var sjovt at han havde set hende som en der kunne den slags ting.
"Desuden skal jeg jo ikke bruge det til noget, kvindelige lærer skal ikke gå med slips."
Sagt med et lille glimt i øjet. Hun kunne ikke forestille sig selv med et slips på. Så skulle hun nok til at gå i lidt andet tøj end hun gik med, en tanke hun var glad for ikke skulle realiseres.

[Adrian]

Adrian sukkede og lænte sig op af væggen, "jeg kan godt binde det selv, men så skal jeg bryde en skoleregl, så desværre kan jeg ikke alligevel," han så venligt på hende, "hvornår giver du så karakterer, du glæder dig vel til at dumpe mig Taillefer-sensei, jeg er trods alt din dårligste elev, om ikke, den dårligste elev nogensinde," han grinte lidt, en ting var at vide man dumpede, en anden ting var at indrømme at man var virkelig dårlig.

[purple]

Ved hans tale om dumpning så hun skævt på ham.
"Jeg hader at give karaktere i det her fag. I historie for eksempel er der nogle ting som man skal kunne, men hvis der er nogle ting man skal kunne i idræt, så er det vel at kunne løbe, at kunne varme op og at kunne høre efter. Du kan løbe, måske ikke så længe, men du kan da finde ud af det. Du kan godt finde ud af at varme op, og selv om du ikke altid høre lige godt efter har ja da en ide om at du hører lidt en gang i mellem. Så dumpning, lad os nu se. En lav karakter, uden tvivl. Men du skal vide en ting, der er altid noget man er god til. Det er derfor mennesker ikke deltager i alle sportsgrene i OL, de er som regel kun med i én, som de så bliver super gode til. Måske er du god til noget, og jeg bare ikke har udsat dig for det endnu."
Udsat var vist det rigtige ord, han virkede som regel som end er helst var helt fri for at skulle være med til timen, men hun led oprigtig af den overbevisning at alle var gode til noget. Der var så mange forskellige sportsgrene, og hun havde i sine at de skulle prøve størstedelen af dem inden de forlod skolen. Men på første år gik det mest ud på at forklare eleverne vigtigheden af at varme op og træne, og det med at træne og løbe i lang tid var Adrian bestemt dårlig til. Hun havde faktisk ikke haft nogen der var værre end ham, men hendes optimisme var stadig høj.

[Adrian]

Adrian smilte og nikkede, "hmm at høre det fra dig, det giver en hvis tilfreds stillelse, måske har du ret, men måske er jeg ikke god til sport, det er ikke lige min fordel her i livet," han smilte venligt til hende, han skulle lige til at kalde hende smuk, men hun var en lærer og han havde holdt det i sig, det var han blevet nød til.

[purple]

Ellyn så bare på ham med et ganske lille hovedryst. Det var da godt at han var tilfreds med det, det tydede bare på at hun var lidt mere perfektionistisk end han var.
"godt for dig."
Sagde hun smågrinene. Hun syntes han var en spøjs fyr, det havde hun syntes siden første gang han trådte ind i hendes 'klasselokale'.
"Hvad skal du op og ha' her om lidt?"
Nysgerrig var hun jo, ikke altid og ikke med alt, men en gang i mellem. Hun havde en fornemmelse af at frikvarteret ville være længere end det plejede, normalt var hun nød til at forberede salen til den næste klasse, men hun havde fritime i næste time, så der havde hun tænkt sig at det skulle gøres, så kunne hun også få lidt fritid for sig selv.

[Adrian]

Adrian trak lidt på skuldrene, "japansk," han smilte venligt til hende, og hans medie lyst kort op, hans slips satte sig perfekt og han smilte til hende, "håber ikke jeg skal straffes Taillefer-sensei," han så undskyldende på hende, han ville gerne se ordenligt ud, men det var ikke af egen interesse, det var mest fordi hun var der, Eleanor havde den sære tiltrækning på ham, det var egentlig lidt underligt.

[purple]

Hun krydsede armene og så bestemt på ham da hans slips på magisk vis satte sig til rette.
"Du slipper denne gang, Fay-kun. Men jeg vil ikke se det igen."
hendes smil var forsvundet og hendes blik var skarpt. Hun var jo nød til at vise ham at hun mente det. men så lod hun armende falde ned, hendes blik løsnede op og et lille smil dukkede op igen, før hun lige så forsigtigt voksede op i hans højde, så deres øjne var ud fra hinanden. Selvfølgelig voksede hun ikke, hun svævede blot lidt over jorden, så hun kom i øjnhøjde. Men lige så snart hun havde set ham lige ind i øjnene, lod hun sig falde ned på jorden igen, inden nogen ville kunne nå op opdage at hun brød regelmentet. Hun ville ikke meldes ind, men hun ville heller ikke være så tvær som nogen af lærerne kunne være. Hun mente personligt at det var okey at bruge sine evner, når bare man havde dem under kontrol og ikke lod andre der ikke havdwe forståelse for dem, se dem. Men skolen delte vist ikke den mening, så hun holdt den for det meste for sig selv, lige osm hun gjorde med sine evner. men nogen gange skulle de jo bruges inden man glemte hvordan man gjorde.
"Så lad os holde det for os selv. Ik'?"
Hun så spørgende på ham, for at høre om han havde forstået at der ikke skulle prales med at en lærer havde ladet ham gå selv om han havde lavet magi lige foran øjene på hende.

[Adrian]

Adrian smilte og nikkede, "jo, det bliver mellem os to," han smilte og kiggede på hende, hendes krop var flot, hendes former manglede hun ikke, man kunne godt se hun trænede, men hun var stadig meget femini, og han kunne ikke lade være med at stirre på hendes bryster, et sekundt længere end resten af kroppen, hun var virkelig velskabt, og han vidste det, han rødmede lidt ved tanken, men holdt den for sig selv.

[purple]

Hun så hans blik mens det gled ned ad, stransede kort op og fortsatte så igen. Et rødligt skær kunne ses i hans kinder, som hun havde kunne se så mange gange før.
"Er rødmen et generelt problem for dig, eller kommer det bare sådan en gang i mellem?"
Hendes øjne hvilede på hans kinder før de flyttede sig til hans øjne. Smilet var blevet en andelse skævt og hendes øjne søgte næsten efter noget. *Hvad er der med den dren?* Så var det som gik der et lys op for hende. *Succubus dit fjog! Tænk dig om, stakkels dreng. Han har ingen andelse.*