Et vådt fald..

[Yomi]

Yomi havde fået fri en halv time før og havde besluttet sig for at snuse lidt rundt op området. Han havde hørt noget om, at der var en helt fantastisk udsigt fra en eller anden klippekant og havde da også fundet frem til denne efter en hurtig spadseretur. Dog var han blevet lokket af den hvide strandbred, som kunne anes længere nede og havde i et anfald af kådhed besluttet sig for at kravle derned. Det gik også meget godt de første par meter, men så fandt han ud af, hvorfor bjergbestiere normalt lod læderstøvlerne blive hjemme og foretrak pigsko. Hans lange frakke fik fat i en gren, og hans fald blev derfor bremset en smule, så det lykkedes ham at lande nogenlunde sikkert i sandet. På mirakuløs vis havde tilsyneladende alle hans knogler klaret faldet, og han lo lettet. Det var før han opdagede, at han sad delvist på strandbredden men med vand til op over begge knæ. Han bandede og sprang op, snublede og landede med et vådt *slask* på maven i vandkanten.
*...fedt...* Yomis humør var på rekordtid sunket ned på bunden af en meget mørk sjæl, og han kæmpede sig deprimeret op af vandet og krængede sin gennemblødte frakke af. Lugten af våd læder hang i luften. *..fedt, bare fedt...* Han var drivende våd, og Yomi stod lidt og så ned af sig selv, ude af stand til at bestemme sig for en passende reaktion.

[Yoichi]

Yoichi havde besluttet sig for en svømmetur i det store hav, selvom han dog altid fortrak ferskvand over saltvand. Omkring Yokai var der bare ikke ligge et sted hvor han gad at dyppe flankerne, så det blev det store hav. Undtagelsesvis havde han skiftet til sin kelpie form, og svømmede nolge meter under havoverfladen. Hans man skinnede i det sollys der kunne trænge sig igennem vandet, og han nød den frihed han følte. Ikke begrenset at tyngdekraft eller andre latterlige ting. Ud af ren begestring svømmede han i en lodret ring imod uret, for at fejre at han endelig kunne.
Hvis det stod til Yoichi kunne han blive her for evigt, men sådan var det desværre ikke. Han havde nolge forpligtelser inde på fastlandet, han hellere måtte overholde. Modvilligt satte han kursen tilbage imod kysten. Da han var så tæt på at hans hove næsten rørte bunden forvandlede han sig tilbage.
Yoichi havde været smart nok til, lægge sit tøj og et håndklæde oppe imod den høje klippevæg. Han tørrede sig hurtigt, med hjælp fra havvinden. Den smøg sig om hans krop og kærtegnede en hver tomme af hans hud. Med et lille smil på læben og en let nynnen, tog han sine bukser og tank top på. Skjoten bøjede han sig ned for at samle op, da han hørte et plask. Han havde troet han var alene, men kiggede sig nu omkring efter hvem der ellers var der. En dreng, sandsynligvis en elev, stod med en dryppende frakke og et lettere teenage mut udtryk. Yoichi smilede en smule og begyndte at gå over imod drengen. "Oi! Har du brug for hjælp?"

[purple]

Oppe på klippen havde Ellyn set en person, der pludselig forsvandt ud over kanten. Hun var gået hen til kanten for at se hvad der var sket, og havde der set ham ligge nede for foden af klippen. Men da han rejste sig op tydede det på at han ikke var kommet til skade, og Ellyn blev derfor stående oppe på klippen og så ned på ham. Hun var gået ned i knæ for ikke at blive lidt svimmel af at se ned.
"Kom du noget til?"
Der gik lidt tid før hun spurgte, men det var uungåeligt for hende ikke at sige det, hun var nød til at vide det. hendes stemme var plan, ikke nervøs ikke ligeglad, bare almindelig, da hun ikke følte grund for at være nervøs for ham på den måde han stod på. Hun holdt med hænderne på kanten af klippen og lænte sig ud over kanten for at kunne se ham ordentligt. Det så ud til at han havde været i vandet på et tidspunkt, så noget mpåtte hun da vist være gået glip af.

[Yomi]

Yomi så overrasket op, da nogen råbte ham an. Han havde ikke set andre på stranden, men han havde jo ligesom også været beskæftiget med andet, så det var vel egentlig ikke så underligt.. Det var en ung mand, som havde råbt, og Yomis øjne fæstnede sig straks ved en imponerende tatovering, som strakte sig lagt ned af hans arm. "Jeg... tror jeg klarer mig." mumlede han og satte sig ned - meget forsigtig med virkelig at sætte sig på det tørre denne gang, og gav sig til at trække de store støvler af, hvilket resulterede i to højlydte *plop* og en mindre tsunami. Han smed dem et stykke væk og begyndte at fumle med knapperne i sin skjorte. Der var ikke noget værre end at blive våd. Yomi trak slipset af og lod skjorten hænge åben, så den kunne tørre. Det gik op for ham, at det nok havde været en ret dårlig idé at sætte sig ned i sandet, hans bukser var fuldstændig dækket af beigefarvede sten i mikrostørrelse, og det kløede en smugle. Yomi kastede et blik hen på den unge mand, og besluttede sig for at beholde resten af tøjet på. Så så han op ved lyden af en anden stemme og fik øje på en kvinde. "Bare et lille uheld." Han forsøgte at få det til at lyde vittigt, men han fandt det egentlig ikke selv særlig sjovt og regnede heller ikke med, at den anden gjorde det.

[Yoichi]

Yoichi så undersøgende på Yomi, nutttet lille dreng, en smule klodset, men det gjorde nu ikke rigtig noget. Han førte en halv fugtig hånd igennem sit hår, og strøg det tilbage, sa man bedre kunne se, hans blanding af fine og markante træk i hans ansigt. Hans ligenu helt sorte øjne, så venligt på drengen. Det var virkelig et sødt træk ved ham, at han var så clueless, og så at han lod sin skjorte stå åben.
Da hans øre opfangede en kvindelig stemme for oven, så han op, og genkendte en af sine kollegaer. Han vinkede en gang til hende og kunne ikke lade vær med at råbe en lille frisk kommentar op til hende. "Burde du ikke have timer lige nu Taillefer-san?"
Tøvende tog hen nolge skridt længere imod Yomi. Ligenu ville han egentlig bare hjælpe eleven hvis han kunne, måske ville han låne hans skjorte, så han ikke skulle sidde og blive kold i det våde tøj.
Til sin egen fortrydelse, mærkede han det lille nikotin monster banke på. Han havde ikke fået røget siden han havde svømmet, og i dag var hans undervisnings fri dag, så han havde taget sig meget god tid til at svømme. Hans nikotin trang forbanede den anden lærer langt langt væk. Rektors advarsel hang tungt over ham, og endnu en lærer repport om hans rygeri, ville sikkert føre til en sænket løn.

[purple]

Yoichis komentar om at have time fik hende til at række tungespidsen ud efter ham. Han havde fri, bare vent til hunhavde fridag, så ville han ikke være så kæphøj. Hun vurderede hurtigt afstanden mellem hende og den nærmeste sikre nedstigning, og besluttede sig for at den for lang væk, så i stedet sprang hun ud over klippen med fødderne først, men stoppede omkring en halv meter oppe hvor luften greb hende, og hun lod sig roligt dale det sidste stykke ned.
"Bare vent til jeg har fridag, så vil du ikke være så kæphøj."
Hun smilte drillende til ham, det var altid noget andet med lærer end med elever, selvfølgelig. Så vente hun hovedet mod den våde elev der var omringet af en tungt lugt af vådt læder. Hun så på vandet før hun så op på toppen af klippen.
"hvordan bar du dig ad med at lande i vandet?"
Hun så undrende op på klippen igen, før hun vente det mod vandet og så hen på eleven igen.

[Yomi]

Yomi var helt nede i kulkælderen. Selvfølgelig var det lykkedes ham at gøre sig selv til grin foran to lærere. Selvfølgelig. Han forsøgte at smile venligt, da lærerinden henvendte sig til ham, men det var virkelig svært for ham at undertrykke en trang til at tude. *..slap af, det kan jo ikke blive meget værre.* Yomi så op på kanten et stykke over sig, og lod blikket vandre til vandkanten. Mærkeligt. Han løftede hovedet igen. Og så så forvirret på vandkanten.
"Det... det ved jeg ikke...sensei." Hvordan i alverden havde han dog været så uheldig? Stranden var jo for pokker flere meter bred! *Perfekt! Er jeg nu også blevet vanvittig..?* Yomi sukkede dybt og sank sammen, våd og fuldstændig drænet for initiativ.

[Yoichi]

Yoichi smilede charmerende til sin kollega, men dog også drillende. Følte han at han kunne tillade sig, når Eleanor kaldte ham kæphøj. Så skulle der jo vises lidt attitude ikke? Desuden var han en smule facineret af hende. Hendes øjne havde en fantastisk glød, når hun skulle tale om sine klasser til lærer møde. Næsten den samme som han selv undertrygte til selv samme møder. De fleste lærer fandt Yoichi en smule useriøs omking hans job, men det var faktisk hans intention. Han vejede respekt iblandt eleverene, højere end den lærerene kunen give ham.
Yoichis blik vendte tilbage til Yomi, og han undersøgte en hver tone af Yomis stemme med sine øre, og en hver bevægelse med sine øjne. Han virkede meget usikker og måske også en smule nede? Det kunne måske betale sig, at opmuntre Yomi en smule. Usikre elever var tit dem, der ikke lod sig selv skinne igennem, selv om de somregel har en masse talent.
Han gik hen og smilte varmt og meget venligt til Yomi. "Du er vel kommet ned på samme måde som mig? Det gælder bare pm at sætte fødderne det rigtige sted. Det er jo ikke os alle der kan flyve Taillefer-san vel~?" Hans mørke øjne skinnede drillende til Eleanor, og varmt og beskyttende til Yomi. Udstrålingsmæssig multitasking kunne man kalde det.

[purple]

Da Yoichi vente sin opmærksomhed mod Yomi, gjorde Ellyn ligeledes. Han så bestemt flad ud. Måske lidt mere over at to lærere havde set han ulykke, end selve ulykken, men hun var ikke sikker. Da Yoichi drillede hende for hendes, det hun ville kalde, dovne løsning, så hun en smugle fornærmet tilbage til Yoichi.
"Jamen Wildburn-san, jeg flyver da ikke."
Hun så drillende tilbage på ham med en lille smil, før hun så venligt på Yomi igen. Hun betragtede det ikke som at kunne flyve. Folk der kunne flyve kunne jo gøre hvad de end ville. Hun kunne lette godt en halv meter over jorden, som et max, det betragtede hun ikke som at kunne flyve, men det kom vel an på øjnene der så.

[Yomi]

Yomi løftede hovedet og så på de to lærere, mens de talte sammen. Han havde ikke mødt nogen af dem før, men de lod tilsyneladende til at kende hinanden godt. En mærkelig prikken på Yomis kinder, som plejede at indvarsle en begyndende rødmen, fik ham til hurtigt at læne sig lidt bagover og vende blikke opad mod den som altid overskyede himmel, som om han havde fået øje på noget meget interessant. Hvad var der med de to? De kunne jo være elever med deres udseende (hvis man så bort fra Yoichis tatoveringer og Eleanors tøjstil, som var en hel del mere radikal end hans klassekammeraters - her lod han en kærlig tanke flyve til Dia). Det værste var, at de begge så forbandet godt ud, og her sad han så i sit våde tøj som en anden idiot og var sikkert også ved at blive forkølet.

I det samme ramte et koldt vindpust hans bare hud og fik en skælven til at gå gennem ham. Yomi sænkede blikket igen og rejste sig stivbenet op. Vandet havde gjort ham mere kold end først antaget, og han samlede sin lange jakke op. Store, tunge dråber gled ned af det mørke stof, og han konstaterede, at den nok ikke ville give ham meget varme alligevel, og smed den fra sig igen. Endnu en gysen gik igennem ham, og han gnubbede diskret armene for at få blodcirkulationen til at flyde lidt lettere. "Øh.. jeg k-kunne vel ikke..." Yomi kunne mærke hvordan hans tænder klaprede utålmodigt mod hinanden. "..kunne det være, at jeg måtte låne n-noget tøj af en af jer?" Han så lidt forlegent på Yoichi, som havde en skjorte hængende over armen, og som ikke så ud til at fryse det mindste. *..tænk at jeg virkelig er sådan en splejs...*

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade være med at se lidt undersøgende på sin kollega. Hun var virkelig en flot kvinde, bestemt tiltrækkende, men hun havde ikke rigtig udvist nogen interesse ud over en høflig udveksling af jokes, så han lod det indtil videre ligge ved et professionelt forhold.
Yoichis mørke øjne vendte tilbage til Yomi, mens han undlod, at svare på Elenoars 'drilleri'. Han stod der som en anden våd mus, rystende af kulde. Selv fandt Yoichi vinden djeligt forfriskende, men på den anden side, hans tøj dryppede heller ikke af vand. Faktisk ligesom han skulle til at spørge om Yomi ville låne hans skjorte, spurgte han selv om noget låne tøj. Med et varmt smil rakte han sin skjorte ud imod Yomi. Dette ville nok også resultere i lidt strip fra den nuttede elev, så det var jo ikke værst vel?
"Du må meget gerne låne min skjorte, den skjuler jo mine flotte tatoveringer~" Han smilede en smule drillende over til sin kollega igen. Der havde været mange kommentarer omkring de tatoveringer blandt lærerne, og faktisk nød han dem lidt. Det var en dejlig fritids hobby, at se især ældre lærer rynke på næsen af en, bare på grund af ens flotte ærme, lavet af en af Japans mest berømte yakuza tatovører.

[purple]

Da Yomi spurgte indtil noget tøj, åbnede hun sin jakke op for at tage den af, men der havde Yoichi allerede tilbudt han sin skjorte, og hun stoppede derfor i bevægelsen som hendes jakke næsten var lukket helt ned.
"Hvis skjorten ikke er nok siger du bare til, du kan altid låne min vindjakke."
Sagde hun med et venligt smil mens hun ignorede Yoichis blik, som hun kunen mærke hvilede på hende for en kort tid før det igen forsvandt, sikkert over på Yomi der stod og frøs. Hun fik virkelig ondt af den fyr, at være våd når det var så koldt, og så blæste det endda også koldt samtidigt. Selv havde hun en varm trænningstrøje inden under sin vindjakke, så hun skulle mene at kunne holde varmen hvis den tynde skjorte ikke var varm nok. Selv ville hun ikke finde den varm nok, men hun var måske også bare en kvinde.. Hun drejede hovedet og lod blikket falde på Yoichis bare overkrop. Hvis ikke hunhavde mere kontrold over sig selv, så havde hun været rød i hovedet nu, men det havde hun og hun magtede at holde sit blik som et vurderende kast på en kollega, før hun igen så smilende på Yomi. At Yoichi kunne holde varmen i så lidt tøj var ikke til at forstå, ikke for hende i hvert fald, men folk var jo forskellige.

[Yomi]

Yomi tog taknemmeligt imod skjorten, som så ud til at være temmelig stor, men helt klart bedre end den, han havde på nu. "Mange t-tak, sensei." Den kvindelige lærer tilbød ham også en jakke, men Yomi takkede nej med et hovedryst, det ville være lidt for pinligt at skulle bede hende om den, da det højst sandsynligt ville resultere i at hun blev kold, hvilket ville være yderst ugalant. Han krængede hurtigt den våde skjorte af og mærkede vinden ubarmhjertigt stikke nåle i ham overalt på hans nu blottede overkrop. Han gøs, krøb i lærerens skjorte og knappede den omhyggeligt. Det var stadig forbandet koldt, men det var helt klart bedre, og desuden lugtede skjorten overraskende godt. Yomi smilede for sig selv og trak den alt for store skjorte lidt længere op om halsen, så man kun kunne se hans ansigt fra øjnene og op. Han skævede lidt til de to andre. De virkede begge venlige og oprigtigt bekymrede for deres elev, hvilket var mere end man kunne sige om mange af Yomis andre lærere, og han følte sig utrolig heldig, at det ikke var hans matematiklærer, der var kommet forbi, mens han sad dér i vandet. Eller en af hans klassekammerater. Eller en sød pige. Eller en sød fyr for den sags skyld. Alt i alt forstod han pludselig hvor heldig han var, og han sendte begge lærerne et stort smil. "I må undskylde, hvis j-jeg forskrækkede jer med mit lille stunt." Han skælvede stadig af kulde, men kunne mærke en lille forbedring. Og hvor duftede den skjorte bare godt! Hans smil blev lidt skævt mens han så på Yoichi, tænk at mænd kunne dufte på den måde. *...eller også er det hans vaskepulver..*

[Yoichi]

Yoichi tjekkede hurtigt Yomis blottede overkrop ud. Meget feminint udseende egentligt, smalle skuldre, uden en specielt stor muskelmasse. Ikke at han så sådan utrænet ud, der var bare ikke samme markeringer som Yoichi selv havde, og for nogle år siden havde haft endnu tydeligere. Han måtte indrømme, at sixpackken havde været meget mere markeret, den gang han var hos yakuzaen, men så igen, dengang hvade det måske været på grænsen til det overpumpede...
Yoichi rystede på hovdet og kom ud af sin drømme verden, med et meget lavt næsten uhørligt prust. Han så lidt fra Yomi i hans trøje (der bare lignede noget fra en ren fantasi i alt for stor skjorte og halv våd krop), over til hans smukke kollega. Det gik op for ham, hvor heldig han egentlig var, at stå her sammen med disse to smukke mennesker. Overraskende nok, var eleverne og lærerne begyndt at blive meget pænere. Måske også fordi folk var blevet bedre til at lave deres menneske former smukkere? Yoichi havde i hvertfald intet at klage over.
Efter at have set lidt mystisk på Eleanor vendte hans øjne tilbage til Yomi, der nu kun havde sine øjne synlige. Det gjorde det sværere for Yoichi at aflæse hans kropssprog, men på den anden side var der mere fokus på øjene, døren til sjælen. Han kunne heller ikke lade være med at tænke på, om Yomi kunne lugte hans egen helt specielle duft. Duften af hest på den gode og tillidsvækkende måde, mikset op med noget frisk natur og et pift af sommermark fra hans vaskepulver.
Da Yomi smilede og takkede dem, kunne Yoichi ikke lade være med at tage et skridt tættere på og rette en smule på hans hår, som vandet også havde rodet lidt op i. "Det er helt okay lille ven, så længe du ikke kom til skade er dine senseis glade, ikk'?" Han trak sin hånd til sig og trådte et skridt tilbage, mens han smilede høfligt til Elenaor.

[purple]

Ellyn respekterede med et smil Yomis hovedryst til at låne hends jakke, og lynede den op igen mens hun overvejede om hun bare skulle give ham den. Nogle mænd havde det med at tænkte for meget over hvordan det kunne forståes eller hvordan det kunne udvikle sig, i stedet for at tænke på om de selv ville tage skade af det, men hun regnede med at han var fornuftig, og hvis han ikke snart holdt op med at fryse sådan, ville han ikke få lov til at bestemme om han ville have den eller ej. Hun begyndte næsten at fryse bare at se på de to mænd. Hendes kollega uden næsten noget som helst, og eleven med en meget tynd skjorte. Da Yoichi gik et skridt frem, fik hun et lille glimt af hans armtatoovering på hans venstre arm, og hun kunne ikke lade hver med at kigge lidt længere på hans ryg end ellers meningen, men lige så snart han trådte tilbage igen rettede hun sit blik op mod hans ansigts før hun igen så tilbage på Yomi der stadig så ud til at fryse.
"Jeg kan altså ikke holde ud at se dig fryse sådan.."
Hun lynede jakken ned og tog den af, inden hun gik hen til eleven og lagde den om hans skuldre så han forstod at han ikke fik lov til at sige nej. Så trådte hun tilbage til sin oprindelige possionen, ved siden af Yoichi men alligevel lidt væk fra ham.