Et vådt fald..

[Yomi]

Yomi sukkede lettet og lydløst, da Yoichi ikke valgte at grave dybere ned i hans fravær og bare erkendte, at han ikke kunne huske ham.
"..okay, jeg har det også bedst med at være på fornavn." Han smilede skævt. "Men de fleste kalder mig Yomi, fordi det er lettere at huske." Yomi knipsede til en af sine øreringe mens han spekulerede lidt over ironien. Han havde været tvunget til at skifte navn, da han startede på skolen, da det var forbudt at afsløre sin monsteridentitet, og en af hans venner havde fundet på Hogosha Yomi, 'vogter af landet hinsides vandene (helvede)' - ikke særlig kreativt, men lige noget for Yomis humoristiske sans.
Han grinede lidt for sig selv, mens han så ud over vandet. Det var dejligt, at de var så uformelle, det gjorde dem en hel del mere behagelige at være sammen med. Han studerede smilende de to skønheder på skift ud af øjenkrogene. *..der må have været en grund til, at jeg faldt. Måske savnede lykken mig, og havde lyst til at komme forbi i forklædning.*

[Yoichi]

Yoichi vendte sig så han så Eleanor med havet som baggrund. I sandhed et smukt syn. En åbenlys skønhed, komplimenteret af det mystiske hav. Han ville ønske at han kunne tage et billede af de to ting sammen, forevigt bevare dette syn.
For ikke at falde i staver, kiggede han over på Yomi. Det var næsten lige så smukt at se på ham, med havet som baggrund, som det var at se Eleanor. Yomi så bare mere melankolsk ud, på en smuk uopnåelig måde, der vækkede Yoichis interesse endnu mere. Men er det ikke sådan med alle, man vil have det man ikke kan få.
Det var svært nu med to lovende smukke emner så tæt på hinanden. "Såå Yomi og Eleanor... Hvorfor er i her på stranden?" Small talk gør ingen ondt, og det ville måske gøre stemningen mere hyggelig og afslappet. Det var måske mest Yomi det biddragede med nerverne, men det var nu egentlig bare et nuttet træk.
Yoichi var desuden mester i, at læse imellem linjerne, så han kunne åf utroligt meget ud af small talk. Hvis han da fik nogen svar, men med hans smil og dybe øjne, plejede det ikke at være noget problem.

[purple]

Eleanor havde lige nået at fange Yoichi inden han kiggede væk fra hendes igen, hun havde kunne mærke en eller andens øjne på hende, og da det vist ikke var Yomi, måtte det vel være ham. Hun havde dog kun kort kigget på ham før hun havde set lige frem på stranden der løb ud i havet. hun elskede at se på havet og havde bestemt heller ikke noget imod at bade i det, det var bare lige lovligt koldt for hende endnu. Hvis hun skulle ud og svømme om vinteren skulle det være om morgenen hvor hun var så træt at hun ikke nåede at tænke over at vandet var som is mod hendes varme tøj, men hvor hun glædede sig til at det blev varmere igen. I det mindste bare i luften så det ikke var så koldt når hun kom op. Ellers også kunne hun også bare tage sig sammen og tage et tæppe med ud så hun kunne blive varm igen når hun kom op, måske noget kakao ville hjælpe.. Så faldt Yoichis spørgsmål og spolerede hendes tanker. Hun så over på ham, det var dog et overfladisk spørgsmål, det undrede hende egentlig at han ikke var mere kreativ end det, men et hvert spørgsmål var vel godt i stilhed, i hvert fald hvis man faldt den larmene og ødelæggene.
"Jeg kom for at lure på havet."
Hun så på Yochi mens hun svarede, men lige så snart hun havde sagt det lukkede hun øjnene hårdt i og rettede sin ordsætning.
"Jeg mener; jeg kom for udsigten."
Heller ikke den sætning fandt hun rigtig og åbnede munden for at rette på sig selv igen men droppede det. Hun var kommet gfor at se på havet og gå en tur, men vidste også at hun inderst inde havde håbet på at Yoivhi havde været ude og svømme, nu hvor det jo var hans fridag regnede hun med at han havde været ude og svømme, og det var vel egentlig denne kendsgerning der gjorde at hun kludrede i orderne, men hvad der var værere end at falde over orderne var at blive ved med at rette i dem, og for lige som at glemme alt om det kiggede hun på Yomi for at se på ham mens han svarede. hun var alligevel nysgerrig for at vide hvad han dog lavede på stranden, på vej ned af en klippe. Der var nu en hvis fare ved den bedræft, og han måtte vel havde haft en grund til at gøre det.

[Yomi]

Yomi tænkte sig lidt om. Egentlig havde han ikke haft nogen speciel grund. Han havde hørt om udsikten fra klippeskrænten og havde temmelig impulsivt besluttet sig for at kravle ned af den for at se nærmere på kystlinien. Der havde altså ikke været nogen reel tanke bag hans handling. Men det ville lyde ret ukultiveret, og han besluttede sig for at pynte lidt på sandheden. *..hvis man kan score nogle lette points, så..*
"..tja, for mit vedkommende, så gik jeg og ledte efter et fredeligt sted, hvor man ikke ville blive forstyrret i sin lektielæsning. Det er umuligt at sidde oppe ved skolen i den larm, og det er sundt at være ude, og så ville jeg undersøge stranden." Han smilede stort og syntes selv, at det var en ret god forklaring. Heldigvis kendte ingen af lærerne til hans manglende engagement og middelmådige læsefærdigheder, så intet problem med en lille, hvid løgn. Desuden var det at høre musik vel også noget, der på et vist plan kunne gå ind under selvstudier.
"Men jeg kan kun tilslutte mig, at det er en smuk udsigt, Eleanor-sensei."

[Yoichi]

Yoichi så en smule overrasket ud, over Eleanors svar. Yoichi trode hun var noget mere selvsikker, så svaret villa komme med det samme. Det var normalt for folk at gå ned til stranden uden nogen god grund ud over udsigten, men Eleanor virkede næsten som om hun...ja, som om hun havde et andet motiv end bare at nyde den naturlige udsigt.
Han slog med hovdet, og smilede varmt til hende. Hvis hun havde haft en anden hensigt, end at nyde udsigten, måtte han hellere gøre lidt bod for, at have forstyrret hende. Han burde nok bare have sagt, at han klarede den helt fint alene, så hun kunne været kommet videre i sin dag...
Yoichis ansigt havde vist et strøg af let bekymring, og måske en smule forlegenhed? Men trækkene blev hurtigt vakset væk, som de små muslinge skaller blev taget tilbage af havet.
Yomis svar virkede måske en smule opifntsomt, men Yoichi havde aldrig haft ham, så det var ikke til at sige hvordan han var fagligt. Måske var han faktisk en af de sjældende stræbere, der faktisk var flittige i skolen. Dem var der tiltider forlangt imellem, og de medvirkede til en utroligt tung og kedelig undervisning.
Yoichi tog et dydt hiv af sin cigaret, mens han stille og roligt formulerede sit svar. Det skulle komme helt rigtigt ud. Afslappet og selvsikkert, men også med et drillende glimt i øjet. "Må vel hellere røbe mit skumle motiv for at være her også~" Inden han fortsatte, bøjede han sig ned, og slukkede sin cigaret imod en sten, og puttede skoddet ned i sin cigaret pakke. Selv om han røg, ville han ikke efterlade sine skod alle mulige steder. Det var slemt nok, at andre skulle have deres luft forurenet af ham, men han kunne i det mindste sørge for, at han ikke svinede alle mulige steder, hvor folk kom for at nyde naturen.
Da han var færdig med, at putte sin cigaret ned i pakken, fortsatte han med et varmt udtryk i sine næsten sorte øjne. "kom her ned for at bade lidt. Synes det er så dejligt afslappende, efter en uge hvor man ikke har gjort andet end, at rette opgaver for tre forskellige årgange." Han så hen på Eleanor, hun måtte kende til den stress, der kom når man skulle rette alle de opgaver. Hendes kønne ansigt ville dog blive skændet, hvis hun fik et bekymret udtryk. Det var så smukt når det var afslappet...
Yoichi så hen på Yomi, for ikke at tabe sig selv i Eleanors finde ansigtstræk. Måske ikke det rigtige sted at kigge hen, for Yomi var heller ikke en helt grim dreng tværtimod. Han var virkelig nuttet, på den mere mørke måde. Og på den halv hjælpe løse måde, der virkelig tiltalte Yoichi som lærer - trangen til at hjælpe den lille elev, på mere end en måde, hvis han fik lov.
Okay okay, det var for farligt at se på både Yomi og Eleanor. Han så i stedet ud på havet, og fik et langt mere kærligt udtryk i ansigtet. Det elskede vand. Hans hjem igennem de første syv år hans liv... Selv om det nu havde været i en sø i England, men for pokker, vand er vand.

[purple]

Eleanor kunne ikke helt sætte sig ind i stresset ved at rette tre årganges opgaver, men hun havde selvfølgelig også idræt, det var ikke lige frem fordi der var så mange afleveringer i det fag, altså på papir i hvert fald. Hun var lige ved at komme med en drillende komentar om at han tog skodet med sig, men droppede det, af en eller anden grund. Det ærgede hende lidt at hun havde haft ret i sit håb om at han skulle ud og svømme, for det betød at hun var gået glip af det, men man kunne vel heller ikke være lige heldig hver gang, nu var hun jo her sammen med Yoichi og Yomi, og følte sig ikke lige frem uheldig. hun lod sit blik glide fra havet, over Yoichi til Yomi.
"Har du mange lektier for, for tiden?"
Et venligt smil lå i mundvigen og et nysgerrigt, men venligt, glimt lå i hendes blik og dækkede over at hun kun hørte efter med et halvt øre. Hun havde alt for travlt med at tænke over at hendes elever vel egentlig snart skulle til at lære om kroppen så de vidste hvorfor motion var så vigtigt og hvad det gjorde for forbrændingen. Der var så mange elever for tiden der ikke spiste noget fordi de ville tabe sig, de forstod vist ikke helt hvad der skete med kroppen når man ikke indtager føde. "Måske de skulle få fire timer til at undersøge puls og lære om kroppen. Ville de gide det? Hvordan i alt verden skal jeg gøre det spændende?" Hvis ikke det var fordi hun forgav at høre efter og være interesseret ville hun have sukket omkring nu, men fordi hun lige akurat nåede at komme i tanke om hvor hun var, undgik hun det. I stedet koncentrerede hun sig om Yomis svar.

[Yomi]

"Øh.. tja..." Yomi kløede sig lidt på næsen og vendte blikket mod himlen. *Mener hun mon om lærerne giver os mange lektier for, eller om jeg har travlt?* For de fleste skoleelever ville det nok have været ret ligemeget, men for Yomi var der en stor forskel. Han havde ikke tal på de afleveringer, han allerede var kommet bagud med, men det var ikke fordi det fik ham til at arbejde hårdere eller gøre mere ud af sine hjemmeopgaver. Han var ikke særlig fagligt interesseret - det gjaldt alle fag, og han havde en idé om, at hans hjernekapacitet måtte kunne benyttes til andre formål end indlæringens kunst.
Et par mågelignende fugle lå og kredsede over stranden, svævede, lod vindstødene bære dem opad som den ville, legede på vindens bølgetoppe. Han faldt helt i staver mens han så på dem. De opførte sig fuldstændig ligesom ham selv - når man altså så bort fra, at han ikke havde nogen vinger og var tvunget til at gå rundt i forklædning i et rustent bur hvis dør nogen havde blokeret med en stak hjemmeopgaver.
Yomi rystede sig ud af drømmen og smilede. "..det er ikke så galt." Han vidste ikke rigtigt, om det var smart at spille mønsterelev foran sin klasselærer. Måske ville han blive skuffet, når han endelig en dag fik nogle af Yomis afleveringer i hånden, men han ville heller ikke ødelægge sine chancer for at få et godt forhold til sin lærer med det samme, og derfor blev det et temmelig neutralt svar.

[Yoichi]

Yoichi så i et kort øjeblik, et lille strejf af ærgelse, der strejfede hen over Eleanors ansigt som en let sommerbrise. Den dukkede op tilsyneladende ud af det blå, og forsvant lige så hurtigt igen, uden at efterlade sig nogen spor. Hvad kunne dog havde været grunden til Eleanor kom her ud? Det havde pirret Yoichis nysskærighed, og han var virkelig fristet til at spørge Eleanor om, hvorfor hun var her. Men hvis hun nu var kommet for at mødes med en hemmelig beundrer eller sådan noget, var det nok ikke smart, at trække hende frem i spot light på den måde. I stedet måtte han prøve, at logge det ud af hende på en anden måde.
Yoichi havde været i sine egne tanker, da Eleanor stillede Yomi et sprøgsmål. Noget med lektier var det vist. Han så hen på Yomi, der lod til at være meget facineret af nogle måge ligende væsner, der kredsede rundt ved stranden. Yoichi kom til at tænke på gribbe, der kredser om et kadaver, ventende på et øjeblik uden for meget opmærksomhed, så de uset af rovdyr kan slå til.
Han så hen på Eleanor, for at ryste tanken om en gribbe flok, der piller et kadaver for kød. Hun så også en smule fraværende ud, uden tvivl i sine egne tanker. Han kunne ikke lade vær med at smile en smule. De virkede begge som om, spørgsmålet ikke fangede dem. Det gjorde det en smule svært, at regne ud hvem de var, og om han havde nogen chance. Det var lettere når folk plaprede ud med alle mulige halv ligegyldige ting. Så havde man en masse at tage af, når det kom til dybere spørgsmål og flirten. Det var vist op til ham, at få lidt sjov ind i den her samtale.
"Bare vent Yomi-kun, jeg skal nok give dig nolge lektier at have travlt med~" Han smilede drillende til ham og førte en hånd igennem sit hår. "Men det kan jo være at din opmærksomhed, er fanget af en anden ting. Måske en kæreste?"
Det måtte da få Yomi til at snakke lidt. Hvis han havde en kæreste, ville det nok få ham til at snakke løs, og hvis han ikke havde, betød det at Yoichi havde lettere spil.
Gad vide om Eleanor også havde en kæreste? Eller måske bare en kollega, der fik lov til en smule mere, end alle andre?

[purple]

Eleanor havde med et lille nok og et smil hørt på Yomis svar om at han ikke følte at han havde så travlt igen. Det var da godt, eleverne skulle jo også have tid til sig selv og hinanden. Hendes blik hvilede roligt på ham før det langsomt gled lidt til siden så hun kom til at stirre ind i klippen der løb langs stranden. Hun rystede ganske lidt på hovedet så hun faldt ud af sin stirren og rettede blikket på stranden foran hende, hvor et flok større sten lå i vandkanten længere fremme. Mens hendes blik undersøgte de små sten hun gik på, hørte hun Yoichis spørgsmål til Yomi. Der vækkede hendes nysgerrighed, men hun ville ikke vise det for meget, så i stedet så hun lige frem lidt tid inden hun roligt vente sit blik til Yomi. Hun lod blikket hvile kort på Yoichi med et venligt smil inden hun lod det flyve videre til Yomi. Hun holdt sit blik blidt uden at vise sin voksende nysgerrighed for meget. Hun havde aldrig selv kunne finde på at stille en elevet så personligt spørgsmål med mindre hun snakkede meget med eleven og derfor kendte eleven godt, men det betød jo ikke at hun ikke gad kende svaret. Det misundede hun Yoichi; at han bare spurgte om sådan noget. Det virkde helt naturligt at han spurgte om det, sådan gad hun godt have det. Men man måtte jo arbejde med det man havde og arbejde med, og hun havde ikke den egenskab at hun kunne få sig selv at spørge om stort set alt til alle. Desværre.

[Yomi]

Yomi smilede skævt, lidt overrumplet over det meget konkrete spørgsmål, og blev lidt forlegen over at mærke begge læreres blikke rette sig mod ham. Han knipsede igen til sin ørering og forsøgte ihærdigt ikke at se alt for ynkelig ud.
"Nej.. Det er ikke tilfældet, ikke lige nu i hvert fald.."
Han smilede tappert til sin sensei, men kunne ikke lade være med at ærgre sig lidt. Siden han kom til Yokai, havde der ikke været nogen fast, og det havde faktisk været en smule ensomt ikke at have én at være sammen med om aftenen. Det havde ikke været noget problem, da han arbejdede på baren, der havde altid været mennesker omkring ham, som han kunne drikke med, feste med og elske. Her skulle han tage sig i agt for de sødeste små piger, fordi de kunne vise sig at være ildspudlende kimærer eller lumske sirener, og det lagde trods alt en dæmper på tingene.
Det gik op for ham, at han havde ladet følelserne skinne igennem og rettede sig hurtigt op med et temmelig håbløst, falsk smil. *..fedt, nu kommer jeg virkelig til at fremstå som en stakkels, fortabt teenager...* Yomi undgik begge læreres blik og rette igen sit eget mod havmågerne. "Min interesse ligger andre steder for tiden." Det var længe siden han havde løget nogen så åbenlyst op i ansigtet, og han kunne mærke en afslørende rødmen stige op i kinderne. Sådan noget forbandet pis! Havde han haft chancen, havde han grebet den første og bedste person på gangen, som sendte ham et flirtende blik, og var trukket af med vedkommende, men det var af en eller anden grund ikke så let med monstre, som med mennesker. Garm havde selvfølgelig været en undtagelse, men han havde jo også været en hellhound, så deres ligheder havde været flere end deres forskelle, og kærligheden uundgåelig i et hav fuldt af fremmedartede væsner.
Yomi blinkede irriteret for at få en lille, forræderisk tåre til at trække sig tilbage fra øjenkrogen. Han så virkelig lille, fortabt og ynkelig ud. En stakkels, forvirret teenager.

[Yoichi]

Yoichi så hurtigt Yomis blanding af mindre glade føelser, men han var ikke helt sikker på om han skulle gøre noget specielt ved det. Hvis Eleanor ikke havde været der, havde han noget gået hen, og holdt om den lille Yomi, men det kunne han ikke få sig selv til foran hende. Hun kunne jo melde ham til rektor, og endnu en anmeldese oven i hans 'historie', ville nok ikke blive set mildt på.
Han beherskede sig, og besluttede sit for, at han måtte gøre et eller andet, for at aflede sin opmærksomhed fra den lige nu ekstremt nuttede og tiltrækkende Yomi. Med en fejende bevægelse, bøjede han sig ned og tog en flad rund sten op. Han kærtegnede den blidt med en tommel finger og så med et skævt smil hen på Eleanor, inden han bøjede sin arm bag over, spændte i sine højre arm, og slyngede stenen ud over vandet. Den lavede omkring 25 smut, men Yoichi havde heller ikke givet den for lidt med styrken.
Et lille smil bredte sig på Yoichis læber, og han lavede hurtigt et knæk med nakken. "Ny personlig rekord." Han bøjede sig ned igen og så drillende på de to andre, hans blik hvilede på Eleanors smukke ansigt. "Har du så lært at slå smut med en sten af din kæreste?" To spørgsmål i et, om hun kunne noget så enkelt som at slå smut, OG om hun havde en kæreste. Det var nok mest det sidste han var intersseret i. Et eller andet sted, undrede det ham, at han ikke bare havde spurgt hende lige ud som han plejer, men måske var det en smule anderledes med kollegaer, end når det var elever?

[purple]

Eleanor havde en smugle ondt af Yomi, han virkede ked af ikke at have en og være sammen med på en noget mere tæt måde, og hun kunne godt sætte sig ind i den følelse.
"Det skal du ikke være ked af. Det kommer nok."
Hun smilte oprigtigt til ham med et blandet smil, venligt, men med noget andet i sig som ikke var lige til at bestemme. Hun så ned på vandkanten ved hendes side indtil hun kunne fornemme at hun blev set på, så hun kiggede op igen. Først på Yomi så fik hun øje på at det vist var Yoichi. Et afventende blik hvilede roligt hos ham som han bukkede sig ned og tog en flad sten op. Da han så kastede den afsted mod vandet fulgte hende hoved med i et hurtigt ryk så hun kunne følge dens vej ud over vandet. Det var han da god til. *Blærerøv.* Hun smilte for sig selv inden hun så tilbage da han spurgte om noget. Hvis ikke det var fordi hun allerede vidste at Yomi ikke havde en kæreste, ville hun havde troet at det var til ham han spurgte, men det måtte være til hende. Hun var stoppet op ved kastet og bukkede sig nu selv ned og samlede en sten op. Hun vejede den i hånden, kastede den op i luften for at gribe den igen.
"Jeg hørs ikke en kæreste til at lære mig at slå smut."
Hun så drilsk på Yoichi inden hun så ned på sin sten, vente sig mod havet og kastede den flade sten af sted i samme retning som Yoichis stenvar gået ned. Hendes smut var noget længere, og hendes sten endte et lille stykke tættere på land end hans sten og havde undervejs lavet 9 smut. Så vente hun sig mod Yoichi.
"Det ser vist ud til at jeg trod alt godt kunne bruge en til at vise mig hvordan man gør.."
Hun så med et skævt smil på Yomi som en invitation til at han også prøvede at slå smut, så han vidste ta det ikke var en lukket fest, inden hun så så ud over havet igen på det sted hendes sten var gået ned. En gang havde hun været god til det, men der var hun ikke et menneske og der øvede hun sig rent faktisk. Dt var vist hendes konkurence gen der havde været grundne til trænningen.

[Yomi]

Yomi smilede til Eleanor og forsøgte at se mere glad ud, selvom tanken om Garm havde svært ved at slippe ham igen. Men selvfølgelig havde hun ret, det skulle nok komme. Ubevidst rettede han lidt på sit hår, mens han betragtede Yoichi og Eleanors imponerende kast. Han rystede beklagende på hovedet, da hun opfordrede ham til at prøve selv. Han havde ikke lyst til at gøre sig selv mere til grin en han allerede havde gjort, og hans slappe overarme ville ikke have en jordisk chance for at sende en sten mere end to meter ud fra kysten.
Yomi var også stoppet op og gik nu ned til vandkanten, påpasselig med ikke at komme i vejen for eventuelle stenkast, hvor han prøvende stak den ene fod i og mærkede det kolde gys.
Et par muslinger lå og glimtede lige under overfladen, og han rakte ned og samlede den ene op. Perlemoret så ud til at være det eneste, der havde overlevet den kontinuerlige skvulpen i vandkanten, og da han holdt den op mod lyset, var noget af skallen så tynd, at det gik lige igennem. Han satte støvlerne fra sig og lagde jakken på en sten, inden han gik på jagt efter flere skatte. Ud af øjenkrogen betragtede han nysgerrigt men diskret de to lærere, der så ud til at have en eller anden inbyrdes konkurrece i gang.

[Yoichi]

Eleanors svar var nærmest det han havde forventet. En stærk kvinde som hende, ville self godt kunne slå smut, uden at skulle lære det af en mand. Hun var virkelig en stærk kvinde. Hans mor ville sikkert blive lykkelig over, hvis han en dag fandt sådan en kvinde, selv om det ville betyde en stopper for hans mange flirter. Dét var en ting han ikke var klar til at opgive. Det var lige nu alt for sjovt til at stoppe det lige nu.
I stedet kunne man måske få flirtet lidt? Han så charmerende hen på Eleanor, og havde samlet endnu en sten op. Han skulle lige til at spørge hende om han skulle lære hende det, da hun spurgte Yomi om han ikke også ville prøve. Meget venligt af hende. Han undertrygte en trang til at gå hen til ham, og hjælpe ham med at slå et smut. Han ville kunne havde stilt sig helt bag ham, lugtet hurtigt til hans hår, taget hans hånd og ført den lige så stille og blidt, mens han med en blid stemme hviskede i øret på ham, hvordan han skulle gøre. Men det ville nok ikke blive betragtet som normal lærer-elev adfærd. Det var måske lettere hvis han flirtede med Eleanor til at starte med, og så senere når han mødte Yomi igen, prøve at få noget kørende med ham. Selv om det nu var svært at holde sig tilbage, når han så så nuttet ud.
Han var gået ned i vandkanten, og havde vist fundet en musling. Han holdt den op imod himlen og kiggede en smule på den. Nok noget tæt ved det aller mest nuttede han havde set. Og så da han smed jakken og støvlerne, og gik på opdagelse langs strandkanten, kløede det i ham, for at komme ud og lede sammen med Yomi. Vand og en utroligt nuttet elev, kunne han forlange mere?
Yoichi havde stået og nærmest gloet på den lille elev i et kort øjeblik. Han rystede på sit hovdet, og udstødte et meget lavt prust. Det var pinligt sådan at stå, og sarvle sådan over en elev. I stedet vendte han sin opmærksomhed til den veldrejede kvinde, der ikke stod så langt fra ham.
Han smilede drenget og tog et skridt over imod hende. "Hvis du vil, vil jeg meget gerne hjælpe dig med at lære det. Men kun hvis du ikke sladrer til den farlige mand du sikkert har gående der hjemme~" Han havde ikke rigtig fået et klart svar, om Eleanor havde en kæreste eller ej, men nu kunne han da se, om hun overhovdet var frisk på noget som helst. Om hun så havde en kæreste eller ej.

[purple]

Da Yomi vist ikke ville være med til stenkastningen nikkede hun erkendende som et tegn til at det var helt okay, mens hendes øjne blev ved med at hvile på ham mens han bevægede sig ned til vandkanten. Først da han samlede en musling op og så på den gennem lyset flyttede hun sin opmærksomhed fra Yomi til Yoichi, der stadig så på Yomi. Måden hvor på han så på ham fik hende til at ryste svagt på hovedet, inden hun buggede sig ned og rodede lidt i stenene på stranden for at finde en flad sten. Hun havde hørt om Yoichis flirten på den skole han var lærer på tidligere ogdet blik han sendte Yomi nu, var vist ikke helt normalt for en lærer. Hun havde i hvert fald ikke set andre lærer se sådan på eleverne før.
Hun fandt en flad sten som hun vejede i hånden inden hun rejste sig op igen. Da hun stod helt op vente hun sig halvt om mod Yomi og så at han vist havde fået varmen igen, for han havde smidt jakken og gik nu i vandkanten og så ud til at lede efter flere muslinger. Da Yoichi så begyndte at tale til hende, vente hun sig hurtigt om mod ham igen, og kunne ikke holde et lille grin inde over hans kommentar om at hun havde en stor farlig mand gående der hjemme.
"Der ville da aldrig være plads til at stor farlig mand hjemme hos mig."
Hun kastede den flade sten et par centimeter op i luften, før hun greb den igen.
"Men hvis du mener at du kan lære mig at slå bedre smut, så er du da velkommen til at prøve."
Hun sendte ham et skævt smil og et drillende blik, inden hun vente hovedet mod vandet. *Hvor ville en svømme tur være dejlig. Hvorfor kal det være så forbandet koldt?!*