Et vådt fald..

[Yomi]

Yomi havde proppet muslingen ned i lommen på Eleanors vindjakke og huskede sig selv på, at han måtte sørge for, at få overført skattene til sine egne lommer, så snart hans egen frakke var tør. Det blæste en del, så han regnede med, at der ikke ville gå så forfærdelig lang tid, og så ville der heller ikke være alt bøvlet med at skulle opsøge dem begge senere for at aflevere deres ting.
Han bukkede sig ned og fiskede endnu en muslingeskal op ad vandet. Den var helt hvid og skinnede sart, da han drejede den i hånden. På en eller anden måde mindede den ham om Styx, floden han havde vogtet de første år af sit liv ved sin faders side. Han skar ansigt og smed den tilbage i havet. Hvorfor han pludselig var begyndt at tænke så meget på fortiden, var svært at sige, men skallens blege overflade havde været en smule spøgelsesagtig, og spøgelser havde han set en del til førhen.
Han vandrede lidt længere hen ad stranden, men sørgede for at blive så tæt på Yoichi og Eleanor, at han kunne følge med i deres samtale. Han kunne godt lide at vide, hvilket forhold de to kolegaer havde til hinanden. Ingen tvivl om, at Yoichis stemme var blevet lidt mere indsmigrende, men om det var en direkte flirt, var ikke til at afgøre. Yomi rakte ud efter en lille, rund, mørk sten og benyttede lejligheden til at se under armen hen mod de to lærere. Eleanor svarede godt for sig, men hun var ikke decideret afvisende overfor Yoichi, og pludselig faldt det Yomi ind, at de måske gerne ville være alene. Han var godt klar over, at hans fantasi løb lidt af med ham, men han følte sig en smule utilpads over måske at være den faktor, som tvang dem til at smalltalke og agere venlige mod ham selv, når de i virkeligheden havde regnet med at kunne få stranden helt for sig selv.
Han rejste sig hurtigt op og puttede stenen i lommen uden at se på den. Måske havde de været fuldstændig forfærdede over at finde ham hér, og havde kun tilbudt ham tøj for at få ham til at forsvinde så hurtigt som muligt. Det var en deprimerende tanke, for Yomi var virkelig kommet til at synes godt om dem begge. Han drejede igen hovedet for at betragte dem, tung om hjertet.

[Yoichi]

Yoichi gik hen til Eleanor og smilede en smule flirtende til hende, dog også meget prøvende, han viste ikke om hun overhovdet havde nogen interesse i ham, så det var godt at gå stille frem til at starte med. Ideelt set ville han gerne stille sig bag hende, for at føre hendes krop i kastet, da det var en af de mest ultimative måder at flirte på, man han turde ikke rigtig foran Yomi. Han måtte endelig ikke føle, at han og Eleanor kun havde øje for hinanden og ingen andre, og måske sprede rygter om dem, både for hans egne chancer for en flirt, men også for Eleanors proffrecionelle omdømme. Hvis hun flirtede groft med en anden lærer foran en elev, ville det måske kunne starte rygter om hendes proffesionalisme, og så især hvis det var ham. Yoichi vidste godt, at han ikke havde ry for at være den mest moralsk korrekte lærer, nolge gange var det virkelig irreterende, men han ville ikke trække Eleanor med sig ned, bare fordi han ikke kunne holde sig tilbage. Onde tunger kunne jo beskylde dem for at finde sammen over en fælles lyst, og en mistanke om pedofili kunne være meget belastende på et CV, hvis den smukke Eleanor nogensinde skulle søge et nyt arbejde.
Han så ned på stenden i sin hånd, og fugtede sine læber imens han tænkte lidt. Det her var blevet meget sværere end han havde troet. Måske var en lærer og elev på en gang lidt for meget at holde styr på, selv for ham. Han smilede en smule over sig selv. Igen var han kommet ufrivilligt i endnu et dilemma. Var han måske blevet for gammel til sådan noget hér? Tanke fuldt stod han og kiggede lidt på vandet. Vandet sammen med Yomi... Hans øjne så et fantasi spil; Yomi på hans ryg, forsvindende ned i det mørke kolde hav...
Yoichi rystede på hovdet og tog et par skidt tilbage fra havet. Han var kommet for tæt på vandet, og det skulle ikke ske igen. Et hurtigt udtryk af skræk og væmmelse over sig selv strejfede hans afslappede ansigtstræk. Han måtte vende opmærksomheden tilbage på Eleanor, hun var ikke i vandet, hun var oppe på land, som han også skulle blive ved med at være. Han måtte koncentrere sig, for at fotrælle hvordan han slog smut, men det var en velkommen anstrengelse, så han ikke kom til at falde dybere ned i sine tanker om vandet.
"Tjaa det hele sidder vel bare i håndleddet... Hvis man får nok kvaft i, hvad skal man kalde det... svirpet? Så kan man få stenen ret langt. Og så hjælper det også hvis du bare har naturlig styrke..." Yoichi tænkte ikke rigtig på, at det kunne opfattes som en nedvurdering af idrætslærens krafter, det var først da han selv hørte sin sætning, at han kom i tanke om, hvor stødende det kunne være.
"I-ikke at jeg er i tvivl om, at du har nok krafter til at slå smut.. Umm mente vist bare, at det ikke er alle der har sådan nolge krafter, sådan ligesom jeg har, og som du sikkert også har..." Han så forlegent på hende, for engangs skyld en oprigtig følelse. Det var ikke noget han spillede, eller lod som om. Han var virkelig pinligt berørt over at have fornærmet hende på den måde, i hvertfald følte han selv at han havde gjort det...

[purple]

Eleanor mærkede en forandring hos Yomi og vendte sig derfor om for at se hvad han lavede. Udtrykket i hans øjne skar i hendes hjerte, så sørmodige som om han følte sig til overs. Hun sendte ham et smil der viste at hun var glad for han var der. Hendes øjne så mildt på ham som hun løftede en hånd og fjernede en tåt hår fra sit ansigt. Så vente hun sig mod Yoichi igen. Hans flirtende smil kunne hun ikke andet end at gengælde og hendes øjne fuldte ham forventningsfuldt, vendte på at han skulle fortælle hende hvordan han mente hun skulle bære sig ad for at blive rigtig god til at slå smut. Et øjeblik syntes hun han fik et udtryk af væmmelse, men hun kunne ikke bedømme hvad der skulle have forårsaget denne reaktion hos ham og konkluderede at det måtte være et minde der bragte en så stærk følelse frem i ham. Hun tog et skridt tættere på vandet så hun endte med at stå omkring 20 cm fra kanten til det våde sand, så trådte han et skridt tilbage, hvor hun valgte at blive stående. Da han begyndte at snakke om håndledet, bevægede hun sit håndled løst frem mod vandet i ryk for at vise at hun vist nok havde forstået hvad han mente. Så begyndte han at snakke om styrke, og hendes udtryk blev alvorligt. *Fornærmer han mig? Hvad bilder han sig ind!* Hun lagde armene over kors og så fornærmet på ham, hendes læber var blevet stremme og helt lige og hendes øjen så på ham som om de ikke kunne tro det der skete foran dem. Og så begyndte han at falde over orderne. Begyndte at rette på sig selv, og en folegen følelse kom til syne. Hun slappe lidt mere af i sit udtryk men var stadig fornærmet over det, selv om han vist var temmelig oprigtig under sin undskyldning. Hun lod sine arme falde ned og kastede stenen vred ud i vandet hvor den slog smut på vandoverfladen. Hun tog sig ikke tid til at kigge på den, vente sig bare om mod Yomi. At kaste stenen vredt ud i andet var en måde at komme af med følelsen på. Hun stod stile med ryggen mod Yoichi før hun så vente sig om mod ham. Hun smilte ikke, men så heller ikke sur ud.
"Jeg tror på at smut ikke har noget af gøre med styrke. Det har noget at gøre med hvordan ligger den styrke man har og hvor god man er til at følge vandets højde. Man kan kaste en sten så hårdt man kan uden at den slår smut, men lige så snart du kaster stenen rigtigt i forhold til vandet vil den begynde at gøre det."
Hun sendte ham et venskabeligt smil, lidt skævt, men det var oprigtigt. Hun var blevet god igen, men når folk begyndte at undervurdere hendes menneskelige styrke gik hendes monster op i hende, og følte sig trådt på. Ingen skulle tro at hun ikke var stærk, det var hun. Der var uden tvivl nogen der havde mere styrke end hende, hun bildte sig ikke andet ind, men at sige at hun ikke havde naturlig styrke var en af de værste fornærmelser man kunne give hende, og det tog lidt tid inden hun kom sig over den. Hendes smil var en måde at vise at hun havde taget i mod undskyldningen, og at hun ikke var sur på ham mere, men at hun var gået tilbage til hvordan hun havde det før, ville være forkert at sige.
Nu vente hun sig mod Yomi og gik langs vandkanten mod ham for at se hvad han havde fundet. Hun samlede jakken op på vejen, og vente sig kort tid efter om mod Yoichi for at se om han ikke kom med. Hendes smil hvilede stadig på hendes læber og hendes øjne var blide.

[Yomi]

Yomis ansigt ændrede sig drastisk, da Eleanor sendte ham et smil. Han ville for en hver pris undgå at give hende indtryk af, at han havde stået og smuglyttet og udspioneret dem - hvilket selvfølgelig var præcis, hvad han havde haft gang i - og vinkede storsmilende tilbage på en temmelig barnlig måde, inden han skyndte sig at vende sig om og se ud som om han ledte videre efter noget meget vigtigt. Han rodede demonstrativt voldsomt i sandet med sine bare tær og bandede lidt af sig selv, fordi han ikke kunne lade være med at spidse ører.
Bag sig opfangede han klart lyden af Yoichis bløde stemme, der åbenbart var i gang med at instruere det perfekte 'smut'. Yomi kløede sig irriteret i nakken. På en eller anden måde havde en tanke sneget sig ind på ham; et billede af ham selv, der med Yoichis hjælp fik en stor sten til at fare hen over vandet og efterlade uendeligt mange ringe på overfladen. Han bed tænderne sammen og forsøgte at lade være med at lytte efter, men så hørte han den pludselige ændring i lærerens stemme og standsede op. Han satte sig på hug og samlede en lang, grå fjer op fra sandet, for at det ikke skulle se for mistænkeligt ud, men han var igen fuldstændig fokuseret og opslugt af samtalen bag sig.
Yoichi lød nervøs og Eleanors stemme klingede en smule anstrengt, da hun svarede ham. Yomi måbede for sig selv og stirrede fraværende på fjeren mellem sine hænder. De havde begge virket så rolige og tilbagelænede, at det han nu hørte, kom som en total overraskelse. De skændtes ikke, og tonen var venlig, men det var tomt på en mærkelig måde, og han var ikke sikker på, om han skulle grine eller græde. De var altså tydeligvis ikke så tæt bundne på den måde, og måske var deres møde virkelig et tilfælde.
Han rejste sig op, men turde ikke se sig over skulderen, og plaskede i stedet lidt i vandkanten med ryggen mod dem og hovedet fuld af tanker. Derfor bemærkede han ikke, at Eleanor havde sat kurs mod ham og havde taget hans jakke med.

[Yoichi]

Yoichi mærkede hvordan Eleanors 'fornærmede' og en smule vrede ord, borede sig ind i hans øre. De prøvede at finde noget nogenlunde positivt i hendes ord, men de måtte give fortabt. Han havde trådt forkert, og det var nu op til Eleanor om han skulle slippe godt fra det. Hun var også gået tættere på vandet. Fristelsen rev i ham, og tiggede om at skifte til sin monsterform, men han nægtede at give efter. I stedet gik han endnu længere væk fra havet, og betragede bare de to mennesker, der gik ude i vandet. Han ville ønske, at han kunne slå sig til dem, men sådan som han havde det lige nu, kunne det nok ikke anbefales...
Han så længsels fuldt på dem bagge. Fantasien om at tage sin familie med ned til stranden og spise mad, og derefter (selv efter han har holdt sine børn på land i en time) gå i vandet sammen med hele familien og lege med dem. Yoichi sukkede tungt og rystede på hovdet. Dagdrømme skulle han ikke fortabe sig i lige nu.
Selv om Eleanor så blid ud nu, var han ikke overbevist om, at han var kommet tilbage på det stadie de før havde været på. En flirt med hende, kunne han vist godt skyde en hvis pil efter, som det så ud nu...
Yoichi så på den nuttede Yomi. Gad vide om han også havde taget hans dumme kommentar, som en fornærmelse? Det ville han være i sin gode ret til. Monstre skulle ikke fornærmes på deres styrke. Viste han egentlig godt, han var bare blevet for selvsikker. Tungt lod han sig falde ned på røven, og sad og så på den lille dreng og Eleanor der kom tættere og tættere på ham. Han var virkelig nuttet, noget for sig selv. Han var glad for at de havde mødt hinanden. Det kunne tegne til, at deres forhold ville udvikle sig mere? Yoichi håbede det da, eller også skulle han prøve lykken med Eleanor igen, selv om han ikke var sikker på, at hun ville tillade det.

[purple]

Eleanor kiggede på Yoichi indtil han satte sig ned, hun smilte blot venligt til ham inden hun vente sig mod Yomi og gik nærmere. Da hun nåede op på siden af ham, noget der ikke to lang tid da han ikke var særlig langt væk, stoppede hun op og så med et smil, der let kunne udvikle sig til et lille grin, på vandet.
"Hvad har vandet gjort dig?"
Hendes stemme var igen som før, hun var blevet god igen, sådan da. Som monster ville det have taget længere tid, og fornærmelsen ville helt klart have krævet et hoved eller to, men som menneske var det nemmere for hende at takle sine følelser og ikke lade dem gå ud over folk der ikke var indblandet. Desuden havde Yoichis undskyldning vist sig at være temmelig oprigtig, men helt god igen kunne man vist ikke sige endnu, nok om nogle timer, måske.
Hun lagde jakken over sin arm og sørgede for ikke at ende ude i vandet, hun ville nødig få våde fødder, og da slet ikke våde sko for den sags skyld. Hvis hun skulle have noget af gøde med vandet i større mængder end bare at have en hånd nede i det, skulle hun bade, og dte skulle hun helt sikkert ikke, selv om det plejede at sætte følelserne i ro igen. Hun var stoppet op og så fraværende ud over horisonten, helt væk i sine egne tanker. Hvor hun bare savnede at svømme, hun følte sig så fri når hun dykkede.. *I morgen tidlig tager jeg mig sammen..* Hun blinkede et par gange, rystede svagt på hovedet og kom tilbage til virkeligheden igen. Det drømmene udtryk i hendes blik forsvandt igen og hun bukkede sig ned for at tjekke temperaturen på vandet med håndfladen. Iskoldt, som forventet.

[Yomi]

Yomi lavede et lille, komisk hop af forskrækkelse, da Eleanor henvendte sig til ham. Han havde ikke hørt hende komme og var en smule rød i kinderne, da han vendte sig mod hende. "Øh.. vandet?" Han så ned på sine fødder, der var halvt under vand og temmelig blå af kulde, og smuttede hurtigt ind på det tørre. "Du mener ud over at angribe mig og udsætte mine støvler for en vandskade~?" Han grinede drenget og blinkede venligt til hende med sine store øjne. Hun var utrolig smuk~
"Spørg hellere, hvad vandet har gjort ham." Yomi nikkede hen mod Yoichi, der havde sat sig ned temmelig langt fra vandkanten. I Yomis øjne så det næsten ud som om, han var bange for havet, selvom det virkede en smule komisk at tænke det om sådan en stor, muskuløs mand.
Han stampede lidt i sandet for at få følelsen tilbage i sine tær. *Genialt, Yomi! Genialt! Får tilfældet ikke gjort kål på dig, skal du nok selv sørge for det! Er du forkølet i morgen er det din egen skyld!*

[Yoichi]

Yoichi så en smule misundeligt på de to ude i vandet. Han ville så brændende ønske han kunne slutte sig til dem, det ville bare være umuligt, uden at hans kelpie gener ville vride og drejse sig, for at få lov til at genoptage deres sande natur. Det var nærmest som at dingle en kylling foran næsen på en sulten ulv. To ofre, der frivilligt er gået i vandet. Hvis de ikke viste hvem han var, havde han nok ikke tøvet et sekund. Men nu var den en kollega, og en ualmindelig nuttet elev. Dem kunne han da ikke gøre ondt vel? De var vist nok det man ville kalde fredet i hans bog.
Han tænde irreteret en cigaret. Det var tydeligt at se på ham, at hans ego var en smule knækket. Et monster der hele sit liv har levet i vand, og kun med sig selv i tankerne, afskærer sig nu fra vandet og freder endda to glimrende ofre. De har begge tillid til ham... Måske var det netop det, der gjorde han ikke kunne gøre det? Det virkede som om de stolede helt på ham, om end var en af dem sådan en smule små sur på ham, men alligevel virkede de som om de ville tro på ham, hvis han fortalte dem noget de ikke selv viste noget om. Det var en mærkelig følese at have. Nogen faktisk stoler på dig, måske ikke for egen vindning - de kunne begge sagtens finde en mage her på skolen uden prolemer - men måske fordi de kunne li ham som person? Det var ikke en seksuell fasination, måske nærmere noget som normale monstre havde imellem hinanden?
Yoichi sad dybt i sine tanker, og æsede næsten ikke de to andre ude ved vandet. Det var mærkeligt at tænke på, at nogen monstre havde et helt andet forhold til hinanden, end han nogen sinde havde haft til nogen... Han havde så heller ikke prøvet det med venner, han havde altid selv fucket det op, ved at flirte alt for meget, og det endte altid i hede elskovsnatter, og så faldt hans interesse for dem.

[purple]

Hun lo blidt over hans svar. Det var vel egentlig rigtig nok, han havde jo nok ikke kastet sig ud i vandet med vilje. Da han nikkede i Yoichis retning flyttede hun sit blik over på ham, der sad og så misundelig ud.
"Tja.. Han er i hvert fald ikke bange for vand, så jeg tror vist ikke at jeg svare dig på det."
Hun så tilbage på Yomi med et varmt smil. Personligt ville hun mene at det var personlig erfaring, eller måske mindet om nogen han havde elsket som han havde mistet? Det var jo ikke til at vide. Måske var det et savn efter nogle. Hun vidste det ikke og havde heller ikke tænkt sig at spørge ham om det. At det havde noget at gøre med hans monster form, var heller ikke helt utænkeligt, men hvis det var grunden regnede hun bestemt ikke med at få det af vide, det var jo trods alt forbudt på skolen at snakke om den slags ting, selv om Yoichi vist ikke lod det begrænse ham.

[Yomi]

Yomi nikkede tænksomt og overvejede, hvad det mon kunne være, der havde givet ham et sådant ansigtsudtryk - nu når han altså havde fået vished om, at det ikke var forårsaget af vandskræk.
"Du var idrætslærer, ikke? Plejer i at jage folk i vandet, når det er varmt?" Yomi så spørgende på Eleanor. Det var rart at vide, om han burde skive nogle pjækkeage ind i sin mentale kalender med det samme. Han havde ikke noget imod vand, men det skulle gerne være i moderate mængder og helst noget varmere end det var nu. Desuden havde han en lidt traumatisk oplevelse fra sin bandom, hvor han havde taget sig en dukkert i det klare vand i Styx og ikke havde kunnet huske hvem han var i et helt døgn - det var også til dels derfor han hadede at få våd pels, da det mindede ham om oplevelsen.
Yomi satte sig på hug, samlede en rød sten op, rejste sig igen og kiggede så på Eleanor.

[Yoichi]

Yoichi tog en lille sten op der lå ved siden af ham. Den så meget anonym ud imellem de andre, og han var egentlig ikke helt klar over hvorfor han have taget den op. Han kunne lige så godt have taget et stykke flint op der lå lige ved siden af. Yoichi kom til at smile en smule. Tilfældigheder var virkelig morsomme og uforklarelige engang imellem.
I sin store hånd klemte han med hånden, og mærkede den hårde lille sten inde i sin hånd. Tænk at små ting kunne være så holdbare. Han så hen på Yomi og smilede en smule. Det er overraskende hvor meget pres nolge folk kan tage... Yoichi var igang med at finde ud af hvor meget pres han kunne tage lige nu, når det kom til monster-natur fristelser. Han havde virkelig lyst til at bede dem om ikke, at være så tæt på vandet, men hvis han gjorde det, kunne hans monsterform meget let blive afsløret, hvis man bare kendte en smule til engelsk mytologi.
I stedet rykkede han en lille smule længere væk fra vandet, og så bare på de to smukke mennesker. Et eller andet sted ville han ønske at de kom hen og satte sig ved ham, men det var vist bare ønsketænkning.

[purple]

Eleanor kunne ikke lade hver med at grine kærligt over Yomis spørgsmål. Hun plejede at lade det stå frit for eleverne når det var rigtig varmt, men kun når det var så varmt så et var ulideligt at dyrke sport på den gammeldags måde.
"Jo, jeg er idrætslære, korrekt husket. Men nej, jeg plejer at tage mine klasser med ned til vandet når det bliver for varmt til at være inden for og dyrke motion, men om de vil i vandet, ligge og sole sig, dyrke sport eller noget helt andet plejer jeg at være op til dem, selv om helst ser at de rør sig lidt nu hvor jeg jo trods at har dem i idræt."
Hun smilte venligt til ham inden hun kort kastede et blik over skulderen for at tjekke op på Yoichi. Så vente hun sig mod Yomi igen.
"Hvorfor dog? Bryder du dig ikke om at bade når det er varmt?"
Her lå en hentydning til at han havde været i vandet i dag hvor vandet bestemt var for koldt til hendes smag, men det var bare lidt useriøs drilleri fra hendes side, og en måde at spørge ind til hvorfor han tydeligvis havde noget imod at sklle ud og bade i hendes timer. Han kunne da ikke være genert over det, selv om drenge nogen gange følte og gjorde de mærkeligste ting.

[Yomi]

Yomi lo af Eleanors skarpsindige bemærkning. "Nej, jo varmere desto bedre. Jeg hader bare at få våd pels~" Han blinkede muntert og indforstået til hende. Hvis hun ville, kunne hun sikkert hurtigt finde ud af hvem han i virkeligheden var - det var jo blevet indberettet til skolen, da han startede - og ved at nævne 'pels' kunne han vel næppe anklages for at have brudt en regel. *Gad vide om alle lærerne læser deres elevers profiler igennem? Ved hun allerede, at jeg er Cerberus?*
Han sendte et blik hen forbi Eleanor, så på Yoichi. *Gør han? Han er jo trods alt min klasselærer... kan jeg tillade mig at spørge?* Han kunne ikke lade være med at kigge lidt nysgerrigt efter hvad det var, som han havde samlet op fra sandet. "Yoichi-sensei?" Yomi vinkede ad ham, signalerede, at han skulle slutte sig til dem. "Kommer du ikke herhen?"

[Yoichi]

Yoichi havde fortabt sig selv i filosofiske tanker om små ting der alligevel kunne modstå et fantastisk stort pres. Hvis man bare kunne udnytte kraften i disse ting, ville det jo blive meget mere enkelt at skaffe energi. Men det viste han self ikke så meget om, han var bare en almen matematik lærer. Han løftede sin hånd og lod stenen glide langsomt ud af den.
Da Yomi kalde på ham kiggede han hen på ham, og bed sig i underlæben. Han havde den største lyst til at følge hans opfordring, men det var alt for risikabelt. Måske skulle han oute sin monsterform til dem? De virkede ikke som typen der sladrede til alle og en hver, og måske ville de så gå væk fra vandet, så han kunne slappe af. Langsomt fik han rejst sig.
Yoichi lavede et knæk med nakken og så lidt fra Yomi til Eleanor. Han tog tøvende et skrid hen imod dem, men mærkede straks hvordan hans lyst til at forvandle sig blev stærkere.
"Beklager, det kan jeg ikke..." Han klødede sig flovt i nakken og smilede en smule drenget. "Jeg har det lidt svært med vand og andre folk på engang desværre... Det er ikke fordi jeg hellere end gerne ville slutte mig til jer to." Han så hen på dem. De delte et fællesskab han aldrig kunne være med til. Alle han familie drømme ved vandet, ville ikke kunne blive til noget hvis der var en sø eller et hav involveret. Selv ikke bare en tur på standen med vennerne kunne han være med til. Til tider var det en forbandelse at være en kelpie, det var et af de tidspunkter lige nu.

[purple]

Eleanoras blik og smil fortalte at hun godt vidste hvad han mente når han sagde 'pels', men hun undlod at lade en bemærkning falde om det. I setdet fulgte hun Yomis blik hen til Yoichi, der sad og lignede en der var fortabt i sine egne tanker. Så var det jo godt at Yomi kunne rede ham ud dem igen. Hun så ud over havet. Bed sig i underlæben, en smugle sur over det der var sket tidligere, men ikke sur på Yoichi, sur på hende selv. Hun hadede når hun blev nærtagende, men hun kunne jo ikke rigtig gøre noget ved det. Hun prøvede, men følelsen var stærkere end hendes tanker og fornuft. Hun så tilbage på Yoichi,. hans mund bevægede sig, mens hans ord nåede ikke hende. Hendes tanker var dypt optaget af noget andet, mens hendes øjne var dybt optaget af hans mund, hans øjne, hans kropssprog. Hun blinkede en enkelt gang, lidt hårdere end normalt, for at få ørerne med tilbage til virkeligheden, og nåede lige at høre et 'desværre', før han sluttede sin farklaring. Hun smilte venligt til Yomi, inden hun så på Yoichi igen og satte i bevægelse i hans retning. Hun havde lyst til at sige undskyld for sin opførelse, men hun kunne ikke få sig selv til det. Så i stedet satte hun sig ved siden af ham med en afstand så Yomi kunne sætte sig imellem dem. Hun vidste selv hvor nemt det var at følesig udenfor hvis man ikke sad i midten, og det ville hun ikke havde at Yomi skulle føle sig. Hun så på Yomi, afventende for at se om han ville sætte sig og hvor han ville sætte sig. Hvis han satte sig et andet sted ville hun rykke lidt tættere på Yoichi så hun kom til at side mærkelig langt væk, men hvis han satte sig imellem dem var det jo bare det.