Et vådt fald..

[Yomi]

Yomi rødmede lidt, da hun lagde jakken om hans skuldre, men smilede så påskønnende, da han mærkede, at den skærmede godt af for vinden. Med et forleget "tak, sensei" trak han den lidt tættere om sig og lavede et lille nik med hovedet, som egentlig skulle have været ment som et buk, men han var stadig frossen fra brystet og ned, og det blev derfor lidt akkavet. Yomi stampede lidt med fødderne for at få blodcirkulationen i gang og lavede et par høje knæløftninger på stedet, før han bøjede sig ned og samlede sit smidte slips og sin våde frakke op, mens han spejdede efter sine støvler.
De to andre skulle sikkert tilbage til time, og han kunne ikke lide at holde på deres tøj længere end nødvendigt, så han stak fødderne i de endnu våde, kolde læderstøvler (med to højlydte *svup*) og løftede hovedet for at se vurderende på klippekanten. Var han virkelig kommet ned dér? Han bed sig lidt i læben, mens han betragtede den stejle skrænt. "Muligvis, men jeg kommer aldrig op igen..." Yomi drejede hovedet og så spørgende på Yoichi, som jo havde påstået, at han også havde taget den rute. Måske kendte han et eller andet trick? "Sensei? Øh..hvordan kommer man op? Jeg mener..." Yomi lod et langt blik glide hen over lærerens markerede muskler og kunne have slået sig selv. Sikke et åndssvagt spørgsmål. Selvfølgelig kravlede man da bare tilbage samme vej, som man var kommet. *Hvis man da altså ikke lige hed Hogosha Yomi og var en forbandet slapsvans.* Han sukkede opgivende og spejdede igen op mod kanten. Han kunne selvfølgelig bede den kønne lærerinde om hjælp, det havde jo set ud som om hun kunne flyve, men *Drop det, det ville være alt for ynkeligt..!*
Sikke en kattepine.

[Yoichi]

Yoichi rettede en smule på sit hår, det irreterende minus ved at det var halvvådt og vinden blæste på det. Han var følsom omkring hvordan hans hår sad. Hvis ikke Eleanor havde stået der, ville han nok have rettet længere tid på det, men han ville ikke fremstå alt for forfængelig foran hende. I stedet strøg han det helt tilbage, så man kunne se hele hans pande.
Da Yomis støvler udstødte den klassiske våd støvle lyd, kunne Yoichi ikke undertrykke et lille udbrud af morskab. Han var virkelig ynkelig på den måde, hvor man ikke kunne undgå at holde af ham. Da han spurgte om en vej væk fra stranden, overvejede Yoichi hvad han skulle sige. Han kunne hjælpe Yomi ved at sige, at han var gået langs stranden, til et sted hvor der var nolge sten, der nærsten var som en trappe, men det ville bare ikke gøre sådan et stort indtryk på Eleanor, som hvis han selv var kravlet ned af en klippe væg. Han havde gjort det et par gange, men så fandt han den naturlige trappe, og kunne så spare energi til hans svømmetur.
I stedet fik han en anden ide, der ville få ham til at fremstå som en hjælpende lærer, og bringe Yomi tæt på ham. "Jeg kan nok godt kravle op med dig på ryggen hvis det er?" Han smilede venligt til Yomi, og spendte ubevist i hans arme, og slappede så af igen. Hvis man havde set på fisken og føniksens hale, havde det set ud som om de bevægede sig.

[purple]

Ellyn skulle lige til at foreslå 'trappen' lidt længere nede af stranden, da Yoichi forslog at han ville kravle op med ham på ryggen. Det var jo sådan set også ham det var blevet stillet til, men alligevel. Havde man betragtet Ellyn øjeblikket lige inden Yoicgi svarede, ville man havde lagt mærke til at hun skulle til at sige noget, men nu hvor det var unødvendigt, lukkede hun bare munden igen og så med et lille smil på Yomi inden hun så op på klippen. *Flot Ellyn. Nu kan du så få lov til at være den hjælpeløse kvinde der skal bruge en trappe for at komme op. Rigtig flot! Jeg kunne også lade som om jeg skulle noget her nede, så kunne jeg gå en tur uden at Yoichi eller Yomi ville opdage at jeg ikke er glad for at klatre med sand under skoene.* Hun havde en lettere eftertænk som mine i mens hun så fra klippen, til Yomi til Yoichi. Hun kune godt lide at klatre, men vidste at chancen for at hun ville glide var lidt stor med de sko hun havde på. Med det våde sand under var det næsten umuligt at få et fast greb med fødderne. Og hun ænskede bestemt ikke at falde ned mens Yoichi og Yomi var der. Det ville være for pinligt. "Jeg kunne også forslå stentrappen. Men så for jeg selvfølgelig ikke set Yoichi i aktion." Hendes øjne var fæstnet ved Yoichi overkrop, og der gik lidt tid før hun fandt ud af hvor hun egentlig så hen. Da det gik op for hende kunne hun mærke at hun begyndte at rødme, og kiggede derfor ned af stranden bag sig som om hun kiggede efter en bedre løsning end den at klatre op af klippen. Efter lidt tid kunne hun mærke at hun ikke var rød i hovedet mere, og så derfor tilbage på Yomi igen, for at se hvad de var blevet enige om.

[Yomi]

Yomi trak ubevist sin frakke defensivt op foran sig mens hans hjerne kørte på højtryk - hvilket helt klart gav sig udslag i hans lettere forlegne ansigtsudtryk. *..ser jeg virkelig så slap ud? Mener han det helt seriøst?* Ja, selvfølgelig havde læreren bemærket, at Yomi på ingen måde ville være i stand til at forcere klippeskrænten med sine tynde arme og ikke eksisterende muskler, men at han ligefrem tilbød at bære ham op, det havde han bestemt ikke regnet med.
På den ene side var det en oplagt mulighed for at få lov til at se lidt nærmere på Yoichis flotte tatoveringer, men på den anden side var det ekstremt pinligt at skulle bede om, og han var ikke helt sikker på, om han mente det alvorligt. Kunne han overhovedet bære ham så højt op? Yomi skævede igen til ham og konstaterede, at det faktisk måtte kunne lade sig gøre. Pga. sin manglende muskelmasse vejede Yomi ikke mere end 45 kg - meget lidt hans højde taget i betragtning - og Yoichi så virkelig stærk ud.. Han tog en dyb indånding og sagde så med så meget værdighed han kunne skrabe op fra gulvet "Det ville være en stor hjælp, sensei."
Han kunne mærke, at han blev lidt rød i kinderne, men forsøgte at tvinge sig selv til ikke at kigge væk. Hvis han fik lagt for meget i situationen (hans hjerte foretog sig en hurtig galoptur i øjeblikket), ville det først gå hen og blive rigtig pinligt. Yomi bemærkede ud af øjenkrogen at kvinden stod og vred sig lidt, mens hun så skiftevis på ham selv og Yoichi.

[Yoichi]

Yoichi havde en meget opmærksom periode, og han fornemmede hans kollegas blik, en smule længere tid end normalt. Men på anden side var der jo også den nuttede elev, der også havde accepteret hans forslag om at bære ham op af klippe skrænten. Stor dillemma. Skulle han virkelig prøve det umulige? Eller bare holde sig til en ad gangen?
Yoichi stak hænderne i lommerne og smilede varmt til Yomi. "Du siger bare til når du vil op lille ven." Han valgte at holde trappen hemmelig, men måske skulle han stadigvæk bruge den. Bare på en anden måde end han først havde tænkt sig. Man kunne jo forslå en lille gå tur langs havet (med Yoichi længest væk fra havet, det trak lidt for meget i ham, især med tanken om Yomi oppe på hans ryg). Så kunne de alle tre snakke, og de kunne alle lære hinanden bedre at kende. Det var jo vigtigt både at kende sine kollegaer og elever, så hvorfor ikke tage to fluer med et smæk?
"Hvis i har lyst og tid, kan vi jo gå lidt ned af stranden? Vejret er overraskende godt, og måske vil det også hjælpe vores lille vandhund her, at få lidt gang i blodomløbet?" Han smilede varmt til både Yomi og Eleanor.
I et kort øjeblik, lod han sine øjne hvile på Eleanors hofter, inden han tvang dem videre. Tvang og tvang, de flyttede sig fra et eye candy sted til et andet, Yomis nuttede ansigt.

[purple]

Ellyn måtte siges at være lettet over Yoichis foreslag, hvis de gik længe nok ville de støde ind i stentrappen og hun ville slippe for at finde på en undskyldning for at undgå at skulle op af klippen. Hun så på Yoichi med et høfligt smil.
"Ja jeg har ikke travlt, så for mig kan vi sagten gå en tur."
Hun så tilbage på Yomi mens hun vente sig halvvejs om for at vise at hun var klar til at gå når de var, men hun så stadig på Yomi med et venligt smil. Hendes blik fæstnede sig ved hendes jakkes krave et øjeblik og hun tog sig til halsen for at mærke hvor kold hun var blevet, ikke særlig kold de mange lag holdt hende varm så hun kiggede Yomi i øjnene med et ventende blik og tog hånden ned i sin bukselomme før hun rystede på hovedet for at få hendes hår til at falde tilbage så det ikke gik ind foran hendes øjne, men det var mere vane end noget som helst andet.

[Yomi]

Yomi lyste op. Hvis ingen af dem havde travlt, var der jo ikke nogen grund til at skynde sig tilbage for at skifte. Han gengældte lærerindens venlige smil og puttede sig lidt i den behagelige vindjakke, som temmelig sikkert ville redde ham fra en forkølelse. Det var jo sådan set også hans egentlige mål for sin mislykkede nedtur at gå en tur langs vandet, og det kunne da ikke blive bedre end at følges med disse to søde væsner.
"Fint med mig." Han gik hen ved siden af Eleanor og kunne ikke lade være med at glæde sig over, at hun så ud til at have de samme pandehårsproblemer, som han selv tumlede med til daglig. Lige nu var det i midlertid vådt og lå lettere sammenklasket omkring hans hoved, hvilket havde den fordel, at man bare skulle stryge det til siden, så sad det dér for evigt. *..gad vide om der er en af pigerne, der har en fyntørrer..?* Yomi vendte hovedet nedad og gav håret en ordentlig rodetur, så han fik rystet nogle af vanddråberne af. Han lignede lidt en hund, da han gjorde det, forståeligt nok, men han havde bevidst valgt at bruge hænderne i stedet for bare at ryste sig, som han plejede, når han var i sin monsterform. Han rettede sig op og lod håret falde tilbage som det havde lyst til og tvang så sig selv til at lade det være. Han var lige ved at spørge, om der var en af de andre, som tilfældigvis havde et spejl på sig, men droppede det. Det ville have virket lidt for narcissistisk, og han ønskede bestemt ikke at fremstå forfængelig i de to skønheders selskab. Men hvor ville han ønske, at han havde haft en hårspray, så han kunne have fået det til at sidde lidt mere fikst.

[Yoichi]

Yoichi så kort på de to andre inden han begyndte at gå. Han gik så tæt på sten skrænten, for ikke at bliver påvirket for meget af det smukke vand. Selv om det var salt vand... Ikke optimalt men det kunne gå, især fordi det var to uger siden han havde været ude og svømme. Han havde haft for travlt med at socialisere med forskellige elever, og derefter rette det bjerg af opgaver, der var sneget sig ind på ham. Gad vide om Eleanor hvade de samme problemer? Om hun var en af de typer, der to enelektioner lidt for langt? Han kiggede lidt undersøgende på hende over skulderen. Heldigvis for Yoichi kunne det tolkes som om, at han tjekkede om de gik med, og ikke fordi han ville se, om hun lignede typen, der var for kærlig overfor eleverne.
I sit blik over skulderen, så han Yomi ryste sit hår. Han var nu meget nuttet, og hvis hans kollega ikke hvade været der, og ikke havde været så smuk, ville de nok lave noget lidt andet end at gå. I hvertfald hvis Yoichi havde noget at sige.
Han kunne ikke lade vær med at smile lidt for sig selv, og stak sine hænder i lommerne. Der nede lå hans cigaretter og hans lighter. Med det samme kom hans trang til nikotin, slående ind over ham, som en anden tsunami. Han overvejede om han skulle tænde en cigaret, når de nu var så langt væk fra selve skolen, og ude i den friske luft... Han fik listet en ud af pakken nede i sin lomme, og klemte blidt om den. Eleanor virkede ellers ikke som sådan en af de strikse kollegaer, så måske ville hun lade ham slippe, med en lille bitte smøg her ude ved vandet?
Yoichi besluttede at prøve sit held, og tændte sin cigaret, med en sølvinfattet lighter, med det meget passende motiv af en steglende hest. Han tog et dybt hiv, og mærkede hans nikotin trang blive tilfredsstillet. Så var det lige meget om der både var en lærer og elev. Han ville sikkert aldrig blive fyret alligevel, måske bare et lille fradrag i lønnen, men det var nu til at leve med... Og det var jo også kun HVIS en af de andre meldte ham til rektor.

[purple]

Da Yoichi begyndte at gå så Ellyn på Yomi der stod ved siden af hende, hvor hun bemærkede at han havde bugget sig frem over og begyndte at ryste sig hår for vand med den ene hånd. Hun drejede hpvedet lidt væk og lukkede øjnene til for ikke at få noget i noget, men da han rettede sig op igen stod hun som intet var sket med et venligt smil og begyndte at gå efter Yoichi. Lugten af røg fra en cigarat nåede hende og hun tog en hånd op fra lommen for at vifte lugten væk fra sin næse, før hun opgav og gik om bag Yomi, så hun gik på den anden side af ham, men stadig ved siden af ham. Så var hun fri fra røgen. hun overvejede kort at bemærke det, men besluttede at det var lige gyldigt.
"Tror du ikke det ville være rare ikke at have skoene på?"
hun hentydede til den svuppende lyd der kom hver gang han tog et skridt, fordi han havde taget de våde støvler på igen.

[Yomi]

Yomi så ned på støvlerne, som stadig glinsede af fugt. "Jo, det har du nok ret i, sensei." Han grinede og satte sig på hug for at vrikke fødderne ud af det våde lædder, der gav sig knirkende, før det modvilligt slap kontakten med huden. Han bandt snørrebåndene sammen og svang dem over skulderen sammen med den våde jakke og rejste sig op mens han smilede skævt til Eleanor, som var rykket om på den anden side af ham. Yomi opfangede nu også den karakteristiske lugt af røg fra Yoichi, men fandt den ikke generende. Han havde arbejdet i en lille, tilrøget bar for at skrabe penge sammen til at tage på Yokai Academy, og lugten var på en måde både meget beroligende og meget nostalgisk.

"Øh, jeg tror ikke jeg er blevet undervist af nogen af jer..?" Yomi spurgte lidt tøvende, for han var ærlig talt ikke sikker. Der var en reel chance for, at han rent faktisk havde haft dem, men bare ikke huskede dem, fordi han havde været lidt fjern i timen. Men han var nu temmelig sikker på, at han ville have genkendt Yoichis tatovering og Eleanors flotte figur, hvis det havde været tilfældet, og derfor spurgte han og håbede, at de ville fortælle lidt om dem selv.

[Yoichi]

Yoichi følte sig ualmindelig heldig over, at ingen af dem havde bedt ham om at slukke sin cigaret. Han skulle bare lige ryge den halvt færdig, så var han klar til en time eller to igen. Det var nu en smule pinligt, sådan at være afhænig af flere dagelige doser nikotin, men så igen, han kunne sikkert stoppe hvis han ville. Det var nu også bare så hyggeligt, at stå og hygge snakke med de rygende elever. Han havde endnu ikke stødt på en lærer der røg, selv om han kunne forstille sig, at det ville klæde Eleanor med en cigaret imellem sine lange tynde fingre...
Yoichi sørgede for at gå i sådan et tempo, at de andre let kunne indhente ham, hvis de da ville. Selv om det virkede som om i hvertfald Yomi, havde lettere fortøjs problemer. Det var så en ting Yoichi undlod at spørge om han ville låne. Hans sko var virkelig store, og der var virklig få folk på skolen, der kunne passe hans sko. I sit stille sind tænkte Yoichi på, om det med skostørrelse og størrelsen op en hvis det af kroppen virkelig var sand... Måske skulle han holde lidt bedre øje med hans mandelige elskeres sko størrelse de næste par gange. MEN! Sådan noget skulle han ikke gå og tænke på nu, hvor hans smukke kollega og nuttede elev gik her sammen med ham.
Yomis spørgsmål kom meget belejligt. Hurtigt ledte Yoichi efter Yomis ansigt i sin hukommelse, men fandt ikke lige noget der lignede. Nå men han havde også haft en masse nye ansigter han skulle lære at kende, så det var måske ikke så mærkeligt. "Jeg er lærer i matematik primært, og er så også klasselærer for 1.C. Selv om jeg ikke har haft dem rigtigt endnu." Han så tilbage på de to andre. Det var værd at finde ud af Eleanors klasse, måske kunne han anspore dem til at gøre sig mere umage i hendes timer, og af den vej score en smule points hos hende. Det var de værd at prøve, om ikke for Eleanors skyld, så for elevernes egen.

[purple]

Ellyn kunne heller ikke lige komme i tanke om at hun skulle have haft Yomi en time endnu, og da Yoichi havde fortalt lidt om sig selv, over tog hun sin egen præsentation.
"Jeg er gymnastiklære her på skolen og klasselære for 1.b. Men jeg har som Wildburn her, heller ikke rigtig haft min klasse endnu. Men det kommer jo nok. Hvilken klasse går du i?"
Inden hun stilte spørgsmålet til Yomi holdt hun en kort smile pause, dog uden at flytte blikket fra sandstranden som hun havde set på mens hun havde talt. nu hvor hun spurgte kiggede hun på ham for at se hans ansigtstræk mens han svarede. Det havde hun altid syntes var det mest behagelige, et menneskes ansigtstræk sagde meget, men dog ikke mere end deres øjne. Hun så frem på stranden igen, hvor hendes øjne hvilede på bølgerne der skvulpede roligt op på stranden i en afslappet rytme. Hun flyttede sin fokus til Yoichi der gik lidt længere fremme, og kunne ikke lade hver med at undre sig over at han gik lige det længere fremme. men det var jo nok en mande ting, noget med at føre an gik hun ud fra. Det ville i hvert fald ikke være første gang at det var den ubevidste grund til at manden gik forrest, men det måtte han selv om, hun ville ikke drille ham så meget når der var andre til stede, af en eller anden grund.. Efter et kort stykke tid så hun igen på Yomi for ikke at se for lang tid på Yoichi.

[Yomi]

Yomi var tæt på at snuble, da Yoichi svarede og kunne mærke, at han blev lidt bleg i kinderne. "Øh, jeg går i Wildburn-senseis klasse." Hvor pinligt! Kunne det tænkes, at de par timer han havde pjækket fra i mandags havde været med deres klasselærer? Matematik, måske? Sandsynligvis. Han dukkede hovedet en smule, klar til at modtage en fordømmende kommentar om hans fravær. Tænk, at han rent faktisk selv havde indrømmet, at han ikke havde set sin klasselærer før. Piiinligt.
Han havde sovet over sig, havde opdaget det, og havde så besluttet sig for at sove videre. Yomi betragtede ikke sig selv som en særlig magelig person, men skolen interesserede ham mildest talt ikke, og han var et fæ til at regne. *Typisk.. den lækre klasselærer får et fantastisk førstehåndsindtryk, og den lækre idrætslærer ser mig få en opsang af førstnævnte, mens jeg render rundt i begges tøj... Simpelthen genialt!*

[Yoichi]

Yoichi vendte sig overrasket rundt, med cigaretten hængende i mundvigen. Gik Yomi virkelig i hans klasse? Hvor pinligt! Han kunne ikke huske at han nogen sinde havde set den dreng, og han plejede ellers at blære sig med, at han i det mindste kunne kende alle sine elever. Måske sad navnede ikke fast, men han viste da hvordan de så ud. Men nuttede Yomi var smuttet ud af hans hukommelse. Var han virkelig så gammel?
Han smilede undskyldende til Yomi. "Kan desværre ikke huske dig, og forresten, I kan bare kalde mig Yoichi. Synes alt det der efternavns dims, er alt for formelt. Det er jo meningen at elever skal stole på deres lærer, så kan ikke se hvorfor, de skal kalde os vores efternavne..." Han så tøvende hen på Eleanor. Det var ikke alle der delte den mening, og nogen synes faktisk, at det var en selvtillids afstiver at blive tiltalt så formelt.
Han selv havde ikke brug for, at få mere selvtillid. Det viste han så også ved, at lave et kast med nakken, der mest af alt virkede som om han ville vise sig frem. Egentlig var det bare for at få noget hår væk, og han var for doven til at fjerne det med en hånd, men når man kunne fjerne hår og se død godt ud samtidig, kunne man jo lige så godt gøre det ikke?
Yoichi besluttede sig for at vente på de to andre, i stedet for at gå forrest som en anden blinde fører hund. På den måde fik de to andre heller ikke hans røg i hovdet, så det var faktisk en smule betænksomt.

[purple]

Ellyn så smilene til mens de to fyre begge erklærede at de ikke kunne genkende hinanden, og at da endda burde kunne det efter som Yoichi var Yomis klasselærer. Da Yoichi begyndte at snakke om at han ikke skulle kaldes ved efternavn, blev hun et øjeblik i tvivl om han ikke vidste at hun bare drillede ham lidt når hun kaldte ham det? Men hun blev enig med sig selv om at måtte være ment til Yomi, Yoivhi og hende havde da kendt hinanden i så lang tid efter hånden at de begge vidste hvad der var alvor og hvad der ikke var, selv om hun til tider blev i tvivl.
"Jeg syntes det er vigtigt at eleverne kalder deres lærer for det de har det bedst med, men det er vigtigt at de ved hvor grænsen går. Altså at de ved at de gerne må kalde en af ens fornavn hvis de føler for det."
Her med så hun fra Yoichi til Yomi.
"Du er velkommen til at kalde mig Eleanor hvis du syntes."
Dette blev sagt som en konklusion, som en tilføgelse for at være sikker på at Yomi godt vidste at han gerne måtte kalde hende det. Selv var hun næsten ligeglad med hvad hun blev kaldt, hun var efterhånden vandt til at blive kaldt af hvert.