første møde.

[Adrian]

Adrian så på hende, smilte venligt og nikkede, "derfor jeg er her," han tog dog ikke mod hendes hånd, det var for pinligt for ham, han gik hen til det ene hjørne og satte sin tasken, han kom tilbage igen og smilte til sin nye klub, "er det så nu jeg skal præsentere mig," han så spørgende på hende, han var egentlig ligeglad, men måske skulle de vide en smule om hinnanden.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så en smule fornærmet ud, da Adrian ikke tog hendes hånd. Hun lagde den på sig hofte og gik tilbage til kateteret. "Hvis i vil lege navne leg, then be my guest. Fortrækker at lære folk at kende på deres insats, ikke et eller andet opblæst slægtsnavn" *Da de fleste ikke har noget særligt at prale af.* Ichiko kunne ikke klare mindre rene monstre der skulle til at blære sig fordi deres tip tip tip oldefars onkels kusine var et eller andet vigtigt monster. Især ikke når hun følte de talte ned til hende af alle monstre.
"Men i allefald. Jeg er Yamaguchi Ichiko, leder af drama klubben. Det er mig der ultimativt bestemmer hvem der for hvilke roller, da vores drama lærer har for mange side aktiviteter til at lede denne klub. Har i nogen problemer, er det mig i skal tage dem op med, forstået?" Hendes brune øjne vandrede rundt i lokalet. Flygtigt faldt de på Adrian og Masao, de skulle nok blive et godt team på scenen.

[Ounaga Masao]

Der var en kort pause efter Ichiko havde talt, hvorefter Masao tog ordet. "Ounaga Masao, viceformand. Jeg tager over, når Yamaguchi-sempai ikke er her eller har for travlt med noget andet."
Han talte høfligt, men med præg af autoritet i stemmen. Idet han kaldte Ichiko for sempai, havde han dog placeret sig under hende, hvilket hans ego ikke brød sig om, og indeni slog han sig selv hver gang, han brugte det ord.

[Adrian]

Adrian smilte, "Adrian, og efternavn er Blackburn nok, jeg har gået på teater skole, og jeg tager aldrig, mine smykker af," det sidste var sagt med totalt seriøs mening, han tog dem aldrig af, nogle kunne ikke komme af, andre fordi han følte sig sårbar, men hvis de ville have dem af, måtte de andre bare tage dem af ham, han ville nok ikke gøre modstand, men han havde lovet sin søster aldrig selv at tage dem af.

[Nekomiya Haruhi]

"Undskyld, jeg kommer for sent!" Haruhi kommer styrtende ind i lokalet, mere end almindeligt forpustet. Hendes korte røde hår er rodet og drengeuniformen komplet i uorden, efter løbeturen hen til klubben - det er tydeligt, at hun ihærdigt har forsøgt sig på at komme hen til mødet, men åbenbart har mere end én forhindring krydset hendes vej derhen. Hun tager et par dybe indåndinger, før hun foretager et dybt buk for Ichiko og Masao og dernæst gentager, "Undskyld, jeg kommer for sent."

Mentalt giver Haruhi sig selv et ordentligt spark. Det var ikke hendes mening at forfølge den sommerfugl så længe og da slet ikke så langt væk! *Men så igen,* tænker hun for sig selv og smiler indvendig, *Det var en utrolig flot sommerfugl.*

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko kiggede hen på den nyankommende. Hun sukkede tungt. *Altid for sent... Hvis det ikke var for alle de sjove roller han passer så godt til, var han røget ud med det samme*
Hun vifter Haruhi væk med en kort skap håndbevægelse. "Vi er lige igang med at se de nye medlemmer." Hun rejser sig igen og går hen til Adrian. Selv om han er højre end hende, virker hendes ego ikke det mindste truet.
"Du bliver nok typisk valgt til prinsen." Det var ikke et decideret forslag, mere en konstatering. Hun begyndte at gå rundt om Adrian, og studerede hans træk og hans kropsbygning grundigt. *Han virker perfekt til prinse rollen. Ligesom Toma-sempai....* Hun kom til at smile en smule da hun kom til at tænke på den formand der havde fået hende rekrutteret.

[Ounaga Masao]

Ligesom Ichiko sukkede Masao over Haruhi - det var da utroligt med den evne til at komme for sent.. tog han det overhovedet seriøst?
Han fulgte Ichiko med øjnene, da hun rejste sig og gik hen til Adrian. *Prins.. ham der?* Masao kiggede på Adrian. *Han bliver den mest slappe prins, eventyrverdenen nogensinde har set..*
Jo længere tid, han tilbragte i samme lokale som Adrian, jo mindre brød han sig om ham.. For det første var Adrian både yngre og højere end ham, så var der attitudeproblemet, der stadigvæk ikke havde forladt Masaos sind, og nu stjal han også Ichikos interesse.. great.

[Adrian]

Adrian smilte ned til hende, "det er vel dit valg, jeg er glad bare jeg kan hjælpe," han smilte venligt og så på den anden, han smilte venligt til hende, selvom adrian troede det var en ham, han kiggede på masao, og smilte stadig, som om han bare var en lalleglad person, men han studerede dem en smule lige nu, kunne dog ikke sige noget lige med det samme, de virkede ganske normale.

[Nekomiya Haruhi]

"Gomen, Ichigo~," udbrød hun endnu engang. Måske burde hun nævne grunden til, hvorfor hun kom for sent? Nej, det var nok bedre at lade være. Selv Haruhi kunne regne ud, at sommerfugle-forklaringen højst sandsyneligt vil komme til kort her.

Hun blev stående et øjeblik med bøjet hoved, for at understrege, hvor oprigtig ked af det hun var, da Ichikos ord endelig sev ind i hendes hoved, "Nye medlemmer?" begejstret begyndte hun at gennemsøge lokalet efter de nye indslag. Hendes øjne nåede at vandre hele lokalet igennem, før de endelig faldt på Adrian, hvorefter de blev oplyst af glæde, "Nyt medlem!" Hendes læber formede sig til et stort smil. Hvilken glædelig overraskelse!

[Yamaguchi Ichiko]

"IchiKO!" Ichiko kiggede med lynende øjne hen på Haruhi. Hun afskyede det navn af et godt hjerte. "Og ja det er et møde for nye medlemmer." Hendes stemme var unødigt skrap. Da hun kigger hen på Adrian igen, blev hendes blik og stemme blidere igen. "Og ham hér er perfekt som vores nye prins. Masao er jo lidt for mørk til den slags roller." Hun smiler drillende i Masaos retning. Hun ved at han sætter pris på pigers opmærksomhed og deres beundring af ham. Og så er begge deres ego'er lige store, så det skal nok irretere ham at få hans mangler udpeget.

[Ounaga Masao]

Masao kiggede tilbage på Ichiko og gengældte hendes smil. "Hvorfor kigger du sådan på mig, som om du forventer, at det går mig på, sempai? For min skyld kan Blackburn-kun da få så mange prinseroller, han vil," sagde han, selvom han ikke mente det. Lige nu hadede han Adrian af et godt hjerte og ønskede absolut ikke at give ham den rolle. Men han havde et andet kort oppe i ærmet.
"Desuden betyder Ounaga "evig konge", så selvfølgelig skal jeg da være kongen, altså ham med magten" sagde han på en venlig og dog drillende måde.

[Adrian]

Adrian smilte og gik hen ved siden af Masao, "god ide, lad den lille her være farmand, hvis han vil det," han smilte venligt og kiggede igen på Haruhi, han syntes det var synd at Ichiko skældte ud på ham på den måde, "Ichigo-senpai, hvorfor skælder du sådan ud, han kom jo kun lidt forsent," han viste en lille afstand mellem fingrene for at vise at det kun var en smule forsent, han havde allerede taget Haruhi i forsvar, han syntes nu det var lidt overreageret af Ichogo.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhis hoved faldt en smule på skrå og betragtede Adrian en tand længere nedefra. *Spøjs fætter*, tænkte hun, en smule overrasket, *Hmm, måske er han forfølgelsesværdig...?* Men så igen, måske ikke. Hun foretrak til hver en tid Masao. Hendes blik vandrede kort over til omtalte, hvorefter en let rødmen dansede over hendes kinder. *Haru-kun! Husk hvor du er!*, skældte hun på sig selv og rettede atter sin opmærksomhed mod situationen foran sig. Hun sendte et kort, taknemmeligt blik til Adrian, hvorefter hun tilføjede"Kun en lille-bitte smule for sent," til Ichiko.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så med et vredt blik på Adrian. Hvorfor fatter folk ikke at hun skal kaldes IchiKO? Så svært er det heller ikke at huske. Hun går hen til Haruhi og ser irreteret på hende. "Du kommer altid for sent. Er ligeglad med hvor lidt tid der er gået, for sent er for sent, og det får mig til at fremstå som en eller anden man bare kan pisse på som det passer en. Du skal takke din skaber for at jeg ikke har smidt dig ud for længest." Hun vender sig imod Adrian, og det blide der før var i hendes blik, er forsvundet.
"Jeg vil ikke have at i kommer forsent eller møder som det passer jer. Når jeg siger vi øver på bestemte tidspunkter, sker det præcis på klokkeslettet. Masao vil give mig ret i at tingene ikke vil køre, hvis folk ikke kan passe tiden." Hun ser over på Masao med et udtryk af autoitet, men også en skjult flirten. Hvis man nu strøg Masao med hårene, og gav ham lidt medbestemmelse, var han et godt kort at have på hånden. "Ikke sandt Masao-san?"

[Ounaga Masao]

"Yamaguchi-sempai har ret," sagde Masao ovre fra katederet. Han kiggede lidt på Haru, overbevist om, at han havde rødmet, da han kiggede i hans retning, og lige så overbevist om, at det ikke var første gang, det var sket. Der var mere grund til at holde afstand til end nærme sig sådan en dreng, så Masao blev siddende på katederet.
"Og nu, hvor jeg er din far, ved vi også, at jeg har fået noget, du sikkert ikke har. Så lille Adrian-chan," sagde han, "vær nu sød at høre på din nyligt udnævnte otou-sama, når han siger, at du er ved at have rodet dig ud i noget lort, som han - som den søde far, han er - synes, at du selv skal have chancen for at rode dig ud af igen." Masao var efterhånden godt og grundigt irriteret på Adrian, så en del af hans sædvanlige facade var væk lige nu, og hans irritation var utroligt let at læse. Dog var det ikke nok til, at han ville starte en slåskamp eller noget - Adrian skulle ikke have lov til at tro, at han var værd at spilde så meget energi på, og desuden ville det nemt kunne bringe ham langt større problemer end en smule spydighed kunne.

((Note: Otou-sama er en meget høflig måde at sige far på, hvor det til gengæld er ekstremt uhøfligt at kalde sig selv for sama))