første møde.

[Ounaga Masao]

Masao kiggede på Haruhi. Han blev mere og mere sikker på, at han skulle holde sig fra den dreng for hvert dramamøde, der gik.. Han flyttede dernæst blikket til en Ichiko, der så utroligt forvirret ud over Haruhis ønske. "Yamaguchi-sempai," sagde han ovre fra kateteret og rettede sig lidt op. Måske kunne han hjælpe hende med at rede forvirringen ud - eller bare smide mere brænde på bålet, hvem ved. "Kabuki-teatret har jo også dets onnagata*, så hvis Nekomiya-san gerne vil spille Julie, ville det ikke være første gang, det var sket, at en dreng spillede en piges rolle. I græsk drama var det også mænd, der spillede alle rollerne, så.."
Når Masao talte for Haruhis sag på den måde var det ikke fordi, han ønskede en mandlig Julie. Men så længe, han selv bare var Romeos far, kunne det være ligegyldigt, bortset fra, at en dreng i rollen eventuelt kunne begrænse Adrian fra unødvendig kontakt med pigerne.

*mænd, der spiller kvinder

[Adrian]

Adrian smilte og sendte Haruhi et lille blik, "hmm jeg ville ikke have noget mod det, og med min hjælp, så kan han sikkert godt ligne en pige, jeg er ganske dygtig til at klæde andre ud," han smilte og var næsten 100% sikker i sin sag, Haruhi var ikke en dreng, men han havde jo ingen faste beviser for at han var en hun, men på den anden side, selvfølgelig gjorde den uniform ham ikke automatisk til en mand.

[Nekomiya Haruhi]

*Ehh?* Haruhi så en anelse forvirret ud. Hvorfor snakkede Masao mænd? Og havde hun lige hørt Adrian sige han? Nej, hun havde nok hørt forkert. *Men så igen,* tænkte hun og skævede lidt til drengeuniformen, *Det er da komisk, hvis min crossdressing rent faktisk har været succesfuld.*

Lige nu, handlede det dog ikke om de andre medlemmers opfattelse af hendes køn, men om at få overbevist Ichiko. Hun rodede lidt rundt i lokalet og fandt endelig en rød paryk - meget lig hendes egen hårfarve - frem. Med megen snilde og hurtighed tog hun parykken på og rettede lidt på den, så den sad ordentligt. Så vendte hun sig igen mod Ichiko og sagde beslutsomt, "Jeg kan spille Julie." Parykken klædte hende egentlig utrolig godt. Den bragte de feminine træk frem, som Haruhi ellers havde afsagt sig, da hun efter sin allerførste skoledag havde hun besluttet sig for at klippe sit hår og iføre sig drengeuniformen.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko så rundt på alle tre medlemmer. De har nu alle sammen sat sig imod hende. Hun sukker tungt og går hen og tager sin taske. "Hvis i vil have en mandelig Julie, må jeg jo bare skrive det er Viceformanden der har stået for rolle besætningen. Vil ikke have folk til at tro, min dømmekraft svigter. Den må Masao-kun finde ud af om han vil tage på sine skuldre." Man kunne tydeligt høre Ichikos modstand og tvivl. Hun var langt fra sikker på hvad de andre på skolen ville sige til en mandelig Julie. Selv om mange piger ville elske det, var det ikke det som var pionten. Hun ville have en overbevisende Julie, imod sætning til skolens andre forsøg på at finde en god Julie. De fleste havde været kvalmende irreterende eller højrøvede. Hvad ville de ikke sige til en fyr som en pige??

[Ounaga Masao]

Masao kiggede lidt på Ichiko. Hvorfor lagde hun altid så stort tryk på kun, når hun talte til ham? "Jeg tror, jeg er villig til at tage den chance," sagde Masao. "Nekomiya-san ser ud til at være ivrig efter at besætte rollen, og det ville da være synd at tage modet fra ham."
Han kiggede på Haruhi, der havde hevet en paryk på.. han så faktisk ud til måske at kunne gøre det.

[Adrian]

Adrian smilte, "hmm så nu må det så være Haru-chan," han smilte og blinkede en enkel gang, han havde næsten regnet den ud, men han turde ikke spørge, og heller ikke blotte ham/hende, tænk nu hvis hun virkelig var en pige, sådan at flå tøjet væk fra hende/ham, bare af den grund, det var ikke lige Adrian.

[Nekomiya Haruhi]

"Vent... betyder det så, at jeg har fået rollen?" Haruhi hev en smule i parykkens lokker og et spørgende, men dog nuttet udtryk dukkede op på hendes ansigt, som passede utrolig godt på Adrians nye måde at tiltale hende på. Hun havde en lille smule svært ved at forstå det. Havde hun eller havde hun ikke fået rollen? Ichiko virkede jo trods alt som om at hun var stærk modstander af ideen, men udviklingen så ud til at pege mod, at rollen var hendes. Hun kiggede over på Masao for at få den endelige bekræftelse, eftersom det så ud til at han nu havde fået overdraget ansvaret.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko roede i sin taske og fandt to store tunge bøger. Hun gik over til Masao og skubbede dem hårdt ind i hans mave, for at vise sin modvilje. "Så har du vel heller ikke noget imod at vælge passende scener fra Romeo og Julie, oversætte dem til normalt tale sprog og sætte stykket op på egen hånd Masao-kun?" Hvis de havde tænkt sig at rolle besætningen skulle være på den måde, ville hun ikke løfte så meget som en finger. Som en lille hævn over Masao, for at gå imod hende, og endda fremstille hende i et dårligt lyst på første møde.
Ichiko gik hen til sin taske igen og lukkede den. Hun sendte Masao et flabet smil.

[Ounaga Masao]

Masao bukkede en smule sammen, da Ichiko tvang ham til at tage bøgerne ved at skubbe dem ind i hans mave. Hun var trods alt en del stærkere end ham, og bøgerne var bestemt ikke letvægtere.
"Sempai, vent nu lige lidt!" Uden at tænke først havde han lagt bøgerne fra sig og rejst sig op. *Oh great, Masao, just great.. hvordan har du tænkt dig at rode dig ud af den her?* Masao hadede at trække i land, og nu stod han i en situation, hvor han var nødt til at gøre det, hvis han ikke ville have en masse arbejde på nakken, som han ikke syntes, han havde bedt om. Og nu hvor han havde været så dum at tale uden at tænke ville også den mulighed tvinge ham til at tage sine ord til sig igen. Det bedste at gøre på nuværende tidspunkt måtte vel være at forsøge at tale hende fra det uden at gå for meget imod sine tidligere udtalelser.
"Hvis du virkelig tvivler så kraftigt på, hvor klogt det er at lade Nekomiya-san få rollen, hvad vil det så ikke sige om din egen dømmekraft, når du overlader hele stykket til den person, hvis dømmekraft du har sat spørgsmålstegn ved sammen med det valg af rollebesætning? Det var bestemt ikke min mening at gå formanden imod - jeg foreslog bare at give Nekomiya-san en chance, men i sidste ende er det selvfølgelig Yamaguchi-sempais beslutning."
Masaos stemme var rolig og sikker, og dog alligevel underdanig, men indeni var han usikker på, at det ville virke, og samtidigt sur på sig selv over igen med sine ord at have placeret sig så langt under Ichiko. *Dammit, tilbagetrækning! Det her har bare at virke, hvis det ikke gør, har jeg ydmyget mig selv forgæves...*

[Adrian]

Adrian smilte, "Ichiko-senpai, jeg tror vi alle ved at du er bedst til den slags opgaver, du er trods alt genial efter hvad jeg har hørt, og Masao-senpai, har jo også en masse at lave, og jeg tror desuden Haru-chan ville være god til rollen, han er jo rimelig femini," han trådte varsomt, men samtidig havde han sat Masao i forsvar, og smigret, han havde vidste lavet en masse handlinger, i en sætning, noget han tit ikke fik gennemtænkt, men han ville helst ikke have Masao skulle lave stykket, Adrian kunne ikke lide den måde han stirrede på Adrian på.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi udstødte et suk. Diskussionen var åbenbart ikke lukket endnu, som det så ud nu, kunne den i hvert fald stadig tage en drejning, der ville gøre at rollen ikke blev hendes. Indeni boblede glæden dog en smule i hende. *En prinsesse kan da ikke andet end blive glad, når hendes prins sådan forsvarer hende mod det onde-onde monster, * tænkte hun og var lige ved at hengive sig til sine egne dagdrømme. Hun rystede sig dog ud af det og en anelse lavt sagde hun, "...jeg kan spille et par linjer fra stykket nu...?" Måske ville noget illustrativt kunne overbevise Ichiko.

[Yamaguchi Ichiko]

Ichiko viftede dem alle koldt af. "Jeg er formanden og nu har Masao-kun jo selv ytret ønske om at stå for rollebesætningen. Jeg har jo også en del mere presserende skole realaterede opgaver at tage mig af. Derfor overlader jeg ansvaret for opsætningen af Romeo og Julie helt og holdent til Viceformanden" Hun så koldt på Masao, for at vise hun ikke kunne være mere ligeglad med opsætning af det her stykke. De havde mistet hendes interesse - og dog.
Ichiko begyndte at samle sine ting sammen og gør mine til at forlade lokalet. "Men..." Hun stopper nolge meter fra døren og kigger på Masao med at blidt smil, der dog bare skuler en meget fornærmet kvinde. "... Jeg kunne godt stå for nolge mindre opgaver hvis Masao-kun ikke mener han er helt klar til at tage hele ansvaret for dette traterstykke? Selv om det ville begyde over arbejde for os begge, bare os to alene" Med tryk på sidste ord kastede hun et blik over på Haruhi. Ichiko havde fornemmet noget imellem dem, i hvertfald for Haruhis side.

[Ounaga Masao]

*Virkede ikke.. pis*
Masao var sluppet af med en lille smule af arbejdet, men ikke rigtig nok.. ikke i forhold til, at han havde ofret sit selvværd så meget for det. Han kiggede på Ichiko, der lignede et typisk billede på en fornærmet kvinde, der var ved at tage sin hævn. *Vent.. kvinde? Selvfølgelig!* Masao smilede roligt og selvsikkert. Det var et ægte smil, ikke en del af nogen facade, og det var tydeligt, at han havde en plan. At han dog ikke havde tænkt på det noget før..
Ichiko var stoppet op, så han udnyttede lejligheden til at gå helt hen til hende. Han lænede sig lidt ind og hviskede i hendes øre. "Hvis du bare vil være alene med mig, behøver du da ikke bruge et teaterstykke som undskyldning."
Efter at have visket Ichiko i øret trak han sig lidt tilbage igen, bare nok til at han kiggede hende ind i øjnene, og aktiverede en evne, han kun sjældent brugte: enslavement.
*Lille Ichiko, det ville være rart, hvis du ville tage arbejdet til dig igen~*

[Adrian]

Adrian så på dem, Adriano gik amok, han var en del bedre til at opdage ting end Adrian, og han vidste at Masao brugte noget energi, men på hvad anede han ikke, Adriano trak også energi til sig, så det var klart han opdagede når andre brugte den, det tog jo på Adriano, selvom det var utrolig lidt, men bare det at Masao brugte en evne, men hvilken, det var spørgsmålene nu, Adrian kiggede, men der skete ikke noget, og han droppede tanken.

[Nekomiya Haruhi]

Haruhi fik pludselig et meget ondt udtryk i øjnene. Hun vidste kun alt for godt, hvad Masao havde gang i. Efter at have stalket ham så intensivt i flere timer, dage, uger - ja, meget lang tid -, havde hun lært mere end én ting eller to om ham. Inklusiv, hvad han var i stand til. Og selvom hun dog beundrede både hans ego og hans ambitioner, var det nogen gange svært at lade være med at blive skinsyg, når han sådan benyttede sig af sine talenter. Lige nu så det dog ud til, at hun desværre ikke kunne blande sig uden at få Masaos vrede på nakken, så hun så blot stiltiende olmt til.