At fare vild

[Ounaga Masao]

Masao vidste godt, at de stadig kørte i de let jokende baner, men sådan at blive kaldt "deres majestæt" pleasede alligevel hans ego et eller andet sted. "Undskyldning accepteret," svarede han med et roligt smil.
Masao kiggede på Nenene med et blidt udtryk i øjnene, imens han kort overvejede, hvad han skulle gøre: skulle han foretage et move eller en kort tilbagetrækning?
"Nå, skal vi komme videre, eller foretrækker du at blive skoven hele natten?" Masao gav stille slip på Nenene og lagde an til at gå videre. For nu valgte han at foretage en tilbagetrækning med det formål at vise, at han altså ikke bare var ude på at udnytte hende lige her og nu - hvis han ikke havde tænkt sig at miste hende igen lige med det samme, satsede han hellere på at gå lidt langsommere frem og opygge en fornemmelse af tryghed hos hende.

[Nenene]

Nenene lo en smule da han accepterede hendes undskyldning og blev igen fanget af hans blik. Hvordan kunne man undgå det? De dybe blå øjne. Som et endeløst hav. Hun blinkede hurtigt et par gange da han talte igen "Øhh, ja det må vi hellere... Vi skulle nødig vade rundt herude når solen først går ned!" sagde hun med et lille smil. Hvis skyerne ikke lettede ville de ikke kunne se en hånd for sig når solen først gik helt ned. Men de havde vist god tid endnu. Hendes indre ur var måske ikke det bedste, og hun havde ikke noget armbånds ur, men så længe kunne hun da umueligt have vadet rundt derude!

[Ounaga Masao]

"Det ville nok blive lidt svært at finde rundt, ja." Masao smilte og begyndte at gå.
Egentlig betød det ikke så meget for ham, om han skulle gå hen at få lidt problemer med navigeringen - så længe, der var lys nok til, at skolen kunne ses fra over trætoppene, skulle det nok gå. Og hvis ikke.. så lod han bare være med at fare vild.

[Nenene]

Nenene nikkede smilende og fuldte efter ham. De havde ikke gået mere end et par skridt da det fik op for hende at han stadig havde fat i hendes håndled. Hun vristede roligt sin arm fri og tog hans hånd i sin i stedet for.
Hvis det endte med at blive helt mørkt kunne hun jo også blot bruge sin magi til at skabe lys, men så ville hun afsløre sig selv og hvad hun var.

[Ounaga Masao]

Masao lod Nenene tage hans hånd og kiggede på hende. Igen faldt hans blik på det blå mærke omkring overgangen fra hendes hals til skulder, og han overvejede at prøve at spørge ind til det igen, selvom Nenene nok stadigvæk ikke ville tale om det.
Han så lidt bekymret ud mens han kiggede på det - han havde måske nok altid gang i flere piger på en gang, men han mente det oprigtigt, når han ønskede, at de havde det godt, og hvis det viste sig, at nogen havde gjort det med vilje, ville han blive så sur på den skyldige!

[Nenene]

Nenene lagde mærke til hans bekymrede sideblik, og lagde hånden over sin hals for at skjule mærket. Hun burde ikke gøre så meget ud af det. Han kunne jo kun lige se en brøkdel af det! Men hun ville ikke have han gik og var bekymret for hende. Hun smilte. "Det er virkelig ikke så galt! Skulderen er sat på plads, så det er bare et blåt mærke" forsikrede hun ham, og det var jo også sandt! Det var bare et blåt mærke... Et blåt mærke på størrelse med en honningmelon!

[Ounaga Masao]

"Hvis du siger det," sagde Masao med et lille smil af den slags, der siger "jeg tror ikke helt på dig, men hvis du ikke vil tale om det, holder jeg min kæft, så du kan få fred," bare lidt pænere formuleret. De gik videre i stilhed, og Masao prøvede at finde noget at tale om, men da der efter et stykke tid ikke var dukket noget op, var det måske bedre at komme ud noget hurtigere, så de ikke bare skulle gå der og awkwardly tale om ingenting.
Pludselig og uden varsel slap han Nenenes hånd, tog et skridt bagud, så han kom om bag hende. Her lagde han en arm om livet på hende og en hånd hen over hendes øjne, så hun ikke kunne se.
"Time to kidnap the princess," sagde han med et smil, som Nenene af åbenlyse årsager ikke ville kunne se. Hvad hun heller ikke ville kunne se, var transformationen fra menneske til monsterform - men måske ville hun høre lyden af læderagtige vinger, der blev slået ud og efterfølgende foldet sammen, og mærke de pludseligt forlængede negle.

[Nenene]

Nenene sendte Masao et lidt undskyldende smil. Det var jo ikke fordi hun ikke stolede på ham, men hun havde kun lige mødt ham. Hun var ikke klar til at fortælle ham, hun var ikke klar til at fortælle nogen hvad der var sket.
"WOAH!" udbrød Nenene overrasket da Masao pludselig tog fat om hende. Hun lo. En befriende, mild latter der lettede stemningen. "Og jeg som troed du ville redde hende!".
Nenene følte hans hænder forandre sig, men afskrev det blot som bevægelse. Hørte hun noget? Naah, det var vist bare vinden.

[Ounaga Masao]

Masao grinte let tilbage og svarede, som om det var det naturligste i verden. "Change of pace, skurkerollen virkede sjovere."
Han fjernede atter sin hånd fra Nenenes øjne og sagde "Hold fast, og hold øjnene lukkede, hvis du ikke vil bryde reglerne," hvorefter han løftede hende op i bridal style og bredte vingerne ud, klar til at lette.
Regelbruddet ville egentlig falde på Masao selv, hvis hun så ham, men pyt med det. Hans største bekymring, hvis hun alligevel kiggede, var, om hun skulle tage afstand, fordi han var en incubus. Men på den anden side var det halvmørkt, og det var heller ikke fordi, incubi adskilte sig super meget fra det typiske billede på en vestlig dæmon i udseendet.
Og den hurtigste vej ud af skoven ville trods alt være til lufts, og når han nu ikke vidste, om hun kunne flyve, måtte han jo bære hende.

[Nenene]

Nenene smålo med ham "Så var det alligevel en ulv" sagde hun lattermildt. Hun kom med et let latterfyldt udbrud da han løftede hende op, og hun kunne ikke helt undlade at titte ud gennem halvlukkede øjne. Hun lagde armene omkring hans hals og holdt fast.
Da hun spottede vingerne gennem de halvlukkede øjne, kunne hun ikke lade være med at spærre dem vidt op og stirre på dem. Hun var mundlam. Han havde tænkt sig at flyve dem ud derfra?! Jo, det ville sikkert gå hurtigere, men stadig!

[Ounaga Masao]

Masao kunne ikke undgå at se Nenenes vidt opspærrede øjne, da hun fik øje på vingerne. "Jeg sagde jo, du skulle holde øjnene lukkede," sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes ansigtsudtryk.
"Slem pige, du bryder reglerne." - som om, han ikke selv gjorde det. Masao slog et par slag med vingerne og lettede. Det gik ikke helt så let og hurtigt, som det ellers normalt gjorde, men nu var hans vægt jo også næsten fordoblet af, at han havde Nenene med, og da de først var kommet i luften, gik det lidt hurtigere med at komme opad.

[Nenene]

Nenene lo mildt "Gomen" sagde hun lattermildt og lukkede øjnene igen idet han lettede. Dog var de knap kommet i luften før hun tittede ud igen og kiggede ned. Så hvordan de hævede sig over skoven. "Waaw.. Det må være helt fantastisk bare at kunne flyve sådan!" sagde hun med et smil, inden hun kom i tanke om at hun kiggede, og hurtigt lukkede øjnene igen.

[Ounaga Masao]

Masao var stille lidt, imens han tænkte kort og kiggede på Nenene, der skyndte sig at lukke øjnene. "Hvis du vil nyde udsigten, så bare kig. Nu har du alligevel set mig, så reglen er brudt allerede." Havde man brudt én regel, kunne man lige så godt bryde dem alle. Eller i hvert fald var der ingen ide i at lade være med at kigge, når først hun havde set hans monsterform - det ændrede jo ikke på, at han havde vist hende den.
"Det er rart nok at flyve, men man tager det nok lidt for givet, når man er født med vinger," sagde han efterfølgende som svar og satte kursen mod beboelsesbygningerne.

[Nenene]

Nenene åbnede langsomt øjnene helt, og følte et sug i maven da hun tydeligt så træerne under dem. Han havde vel ret. Der var ingen ide i at holde øjnene lukkede, når 'skaden' nu var sket. Hun fik øje på beboelsesbygningen lidt væk, men hendes blik glad hurtigt videre. Selvom det var mørkt kunne man se en del længere heroppe end nede på jorden. "Det kunne jeg forstille mig.. Men det er helt fantastisk!". For hende, der aldrig havde været ude at flyve før. Ikke engang med flyvemaskine! Det var helt utroligt at kunne se ned på alting oppefra, som en fugl!

[Ounaga Masao]

Masao smilede ad Nenene og fløj videre mod beboelsesbygningerne uden at ænse landskabet under dem. Et stykke før de nåede derhen begyndte han at sænke højden og landede.
"Vi går det sidste af vejen, okay? Har ikke lyst til at få problemer, fordi en eller anden ser mig i monsterform," sagde han og satte Nenene ned uden at give helt slip på hende, hvorefter han tog menneskeform igen.