At fare vild

[Nenene]

Nenene nikkede "Selvfølgelig" sagde hun og fjedrede lidt i benene da de landede, men blev en smule overrasket over hvor blødt de landede.
"Jeg ville også hade hvis du fik problemer, bare fordi du ville hjælpe mig" tilføjede hun med et lille smil. Hun betraktede ham som han igen gik tilbage til menneskeform. Hvordan vingerne trak sig ind, og øjnene skiftede farve. Tilbage til de vidunderlige blå øjne.

[Ounaga Masao]

"Hvis det er nødvendigt," sagde Masao med et lille smil, "roder jeg mig gerne ud i problemer for din skyld." Han bøjede sig ind og kyssede flygtigt Nenenes læber. "Men som sagt kun, hvis det er nødvendigt, okay?"
Masaos ord og handlinger var egentlig lidt selvmodsigende, idet kys gik under de "seksuelle handlinger", der var forbudte på skolens område og potentielt kunne give problemer, hvis en lærer eller nogen fra sikkerhedskommissionen så det. Han var fuldt ud bevidst om det, men at kysse en køn pige kunne vel også betegnes som en nødvendighed~
Efterfølgende tog han blidt Nenenes hånd og begyndte at gå mod beboelsesbygningerne.

[Nenene]

Nenene smilte og rødmede en smule ved hans ord, men blev helt rød da hans læber mødte hendes. Hun fuldte en smule med da han trak sig væk igen, med et forelsket smil. Det var virkelig kærlighed ved første blik. Kærlighed som hun havde læst om, set, hørt om, men aldrig troet hun skulle opleve selv! Hun nikkede ihærdigt ved hans afsluttende kommentar. Han var villig til at bryde reglerne.. For hendes skyld! Og han var indda på andet år, så der var ingen undskyldninger der. Hvor var han bare betænksom og sød!
Hun holdt roligt hans hånd, og gik med i hans tempo, mens hun gik en smule tættere på ham.

[Ounaga Masao]

Masao gik videre og mærkede, hvordan Nenene rykkede tættere på ham. Han kiggede på hende og smilte varmt. Hun så så sød ud, når hun rødmede sådan. Det så ud til at bevæge sig i den helt rigtige retning med Nenene. Han gav hendes hånd et lille klem. Han kunne sikkert godt gøre noget mere, men han kunne godt lide at tage sin tid med sine "erobringer". Og han skulle jo nødig gøre noget for at skræmme hende væk allerede.
"Hvor har du værelse?" spurgte han, da de var ved at være ved beboelsesbygningen. "Bare så jeg ved, hvor lang tid vi har tilbage endnu."

[Nenene]

Nenene smilte sødt. Han var så sød! Hun havde haft mistake til at han bare var ude på at gøre grin med hende, men den tanke var forlængst forduftet. "værelse 123... på anden sal" svarede hun med et smil. Okay, det havde måske været en bemærkning lige under bæltestedet, på niv. med de klassiske score replikker. Men det gjorde det bare endnu sødere! "Hva med dig?" sprugte hun så med et lille smil "Bare så jeg ved hvor langt du skal gå alene" tilføjede hun med et lille grin.

[Ounaga Masao]

Masao tog fat i håndtaget på døren ind til beboelsesbygningen. "123?" gentog han, "Så er der jo ikke så langt - jeg bor på værelse 169." Han åbnede døren og trådte ind. Han gad ikke lege "damerne først"-gentleman - det virkede for gammeldags, når man ikke jokede som før ude i skoven, og det ikke var et eller andet formelt gallahalløj - men han holdt da alligevel døren for Nenene.

[Nenene]

Nenene gik ind med et smil og ventede indenfor så han kunne nå at lukke døren igen "Tak" sagde hun med et smil. Ikke nogen dum 'damerne først' kommentar, bare plan høflighed. Hun smilte varmt "Men det er da nice! Samme etage og alt muligt" sagde hun og rødmede en smule, da det gik op for hende for ligefrem det lige havde været. "Så ved jeg hvor jeg kan gå hen hvis jeg skal bruge hjælp med lektierne" tilføjede hun lidt søgt for at prøve at redde den, men hun var virkelig ikke særlig god til den slags.

[Ounaga Masao]

Masao betragtede Nenene lidt. Havde han ikke kunnet høre det på hendes stemme, afslørede hendes rødmen tydeligt, at det ikke var på grund af lektiehjælp, at hun var begejstret. "Du behøver ikke bruge lektier som undskyldning," sagde Masao og lukkede døren bag Nenene.
Han smilte lidt - et smil, som ikke helt afslørede, om han mente det næste, han sagde, eller om det bare var for sjov: "Ellers frygter jeg jo næsten, at jeg aldrig kommer til at se dig igen."

[Nenene]

Nenene smilte til ham "Det er jeg nu sikker på vi vil!" svarede hun og begyndte at gå, indtil hun stoppede udenfor en intetsigende dør. Det eneste specielle ved den var at det normale navneskildt var blevet dækket over med et håndskrevet skildt hvor der blot stod 'Nenene Blacburn" med flotte kalligrafi bogstaver. Skildtet dækkede over de næsten ulæselige små bogstaver på det rigtige navneskildt hvor hendes fulde navn var presset ind. "Det er så mit værelse her.." sagde hun stille, men gjorde ikke rigtig mine til at gå ind. Hendes gryde og ingridienser lå frit fremme på bordet fra før hun var gået. Hun viste han jo nok ville finde ud af det på et tidspunkt. Men ikke nu. Hvad hvis han ikke kunne lide hekse?

[Ounaga Masao]

Masao nikkede og svarede. "Så skilles vi her." Han kastede et hurtigt blik over skulderen for at sikre sig, at ingen var i nærheden, inden han tog et skridt frem, lagde armene blidt om Nenene og så hende i øjnene. "Og så må Vores lille prinsesse sove godt og sørge for at passe på sig selv."

[Nenene]

Nenene smilte en smule genert og mødte hans blik. Fortabte sig i hans øjne. En lille, næsten uhørligt suk undslap hende endda "Det skal jeg nok.. Altså passe på migselv! Og igen.. Mange tak.. Jeg ville sikkert stadig sidde derude hvis du ikke var kommet!" Hun bevægede sig en smulle tættere på ham, uden at tænke over det, eller vide hvorfor. Det virkede bare så.. rigtigt! "Sov godt selv, og.. drøm sødt!" tilføjede hun, mens hun stadig holdt øjnkontakten med ham.

[Ounaga Masao]

"I lige måde," svarede Masao med et let smil. Han rykkede den smule frem, det krævede at eliminere den sidste afstand imellem dem, og satte blidt læberne mod Nenenes i et kort sekund, før han gav slip. "Må hellere gå, inden vi får problemer, fordi nogen ser os," sagde han og trådte et lille skridt tilbage.

[Nenene]

Et øjeblik følte Nenene hun fløj igen, men dennegang ikke på Masaos vinger, men på en lille, lyserød sky. Det var et kort sekund, der gjorde hende rød i hele hoved. "De-det må vi hellere ja.." hun trådte et skridt tilbage selv, og tog fat i dør håndtaget "Vi ses en anden gang" sagde hun med et let forelsket smil, inden hun hurtigt forsvandt in af døren. Om det havde sat sig, eller bare var øjeblikket der havde gjort det, var svært at sige, men da døren havde lukket sig bagved hende, lod hun sig falde på maven på sengen og skjulte ansigtet i puden, for at skjule sit enorme smil for det tomme rum.

//OUT

[Ounaga Masao]

Masao så på Nenene med blide øjne, og stadigvæk med sit lette smil på læberne. Først da hun var gået ind på værelset og havde lukket døren, vendte han sig om og gik hen mod sit eget værelse.
Hvor var det dog heldigt, at han lige opdagede Nenene i skoven. Hun var så sød og uskyldig - det ville være en skam at overlade hende til en anden. (Faktisk ville det være en skam at overlade en hvilken som helst pige til en anden, men det ser vi bort fra her).
Da Masao nåede døren med den let udtværede streg under de to sidste cifre, fiskede han en nøgle op af lommen, gik ind og lukkede døren efter sig.

//OUT