Hide out <3 [p]

[Yoichi]

Yoichi gik hen og låste sin anonyme dør op, som så mange gange før- Han så på sit navne skilt, undersøgte det kort inden han åbnede den. Med tunge skridt gik han ind, og blev slået af den karakteristiske lugt af hans aftershave og røg.
Yoichi gik ind og tog en bunke af post op. Fan breve, opgaver og regninger. Der var også en reklame for en ny lokal resturent, traditionel menneske japansk mad, det så godt ud. Et lille smil bedste sig på hans læber mens han trådte ud af sine sko. Måske ville Yomi være frisk på en date der, i en ferie hvor der ikke var så mange på skolen? Og der hvor de i teorien faktisk ikke var lærer og elev, men bare Yoichi og Yomi.
Han lod opgaverne og brevende dumpe ned på et lille bord der stod i den smalle entre. Han havde ladet døren stå åben så Yomi kunne komme ind. Selv gik han ind i den medium store stue med køkken i den ene ende. Han smed sin taske op af den hvide sofa og tændte lyset. Han kunne sagtens gå rundt i sin lejlighed i mørke, men han måtte hellere tænde så Yomi kunne se noget.
Yoichi tændte TV'et på et af de ungdoms programmer eleverne var så glade for.
"Jeg finder lige noget til os at drikke, bare kom ind og føl dig hjemme" Sagde han med et smil på læben. Glad gik han ud i køkknet og finder en lille bakke. Han tager to øl til sig selv, måske in til Yomi hvis han vil ha den, og to dåser med sodavand til Yomi, hvis han nu ikke rigtig er til øl.
Yoichi anrettede dem på bakken og fandt også nogle chips, han af en eller anden grund havde liggende. Det var ikke tit han havde mad i huset nogen sinde, men han havde åbenbart haft en fornemmelse af at han skulle bruge noget spiseligt. Han hældte dem om i en lille skål og bar dem ind i stuen igen. Han stilte dem på sofa bordet og lukkede gardinerne for de store vinduer, der optog hele den ene væg. Der var ikke nogen der skulle få lov til at lure på dem!

[Yomi]

Yomi tøvede lidt inden han trådte ind i lejligheden efter Yoichi. Forsigtigt lukkede han døren efter sig og så sig om med nysgerrige øjne. Set i forhold til Yomis værelse var det mindst fire gange så stort, og Yomi kunne ikke lade være med overveje, hvor mange plakater, der var plads til på de brede, hvide vægge. Han kom i tanke om sine støvler og bøjede sig ned for at tage dem af. Det ville ikke være så godt, hvis han efterlod store, mudrede aftryk på gulvet, og han stillede dem forsvarligt ind til siden, så de stod pænt. Tasken stillede han ved siden af. Så listede han på strømpefødder ind i stuen og så sig omkring. Det var ikke fordi han var bange for, at nogen skulle høre ham, det var af den simple årsag, at han ikke ville risikere at snuble over sine egne ben, hvis han blev lidt for ukoncentreret af at undersøge rummet, og måske ødelægge noget.
Yomi satte sig i sofaen og mærkede, hvordan han sank en lille smule ned i de bløde puder. Han trak fødderne op under sig, så han sad bedre og blev kortvarigt fanget ind af fjernsynets flimren, før han spejdede ud mod køkkenet efter Yoichi. Da han vendte tilbage med både mad og drikke kunne Yomi ikke skjule et smil. Han rakte ud efter en øl, da Yoichi gik hen for at trække gardinerne for, men ombestemte sig og tog en cola i stedet. Han var ikke helt sikker på, hvordan det kunne påvirke hans lærers syn på ham, hvis han viste, at han var så bekendt med alkohol som han var, når det jo kun lige akkurat var lovligt for ham at købe det, hans alder taget i betragtning. Desuden skulle der ikke ret meget til, før han fik for meget.
"Her er godt nok... stort." Yomi så sig smilende omkring, mens han knappede sin cola op og tog en slurk af den.

[Yoichi]

Yoichi fik trukket for og så hen på Yomi, han hade taget en cola, hvilket var det han havde regnet med. Så kunne han også drille den lille fyr lidt med han ikke drak øl, hvis han nu kom til at kede sig lidt~
Men lette skridt gik han hen og satte sig i den bløde sofa. Han roede lidt op i sit hår og tog sine cigaretter og lighteren op af lommen. Han håbede at det måske var okay at han tog en smøg senere, ellers måtte Yomi få ham til at tænke på noget andet en nikotinen. Et lille smil fandt Yoichis læber, var tanken om en Yomi der prøver at få ham til at tænke på noget andet end at ryge.
Han rakte ud efter en øl, hans store hånd lukkede sig om det kolde metal og han åbnede den uden nogen problemer. De første par gange han skulle åbne en dåse, var der endnu mere ud over hans trøje end der var tilbage i dåsen.
Yoichi førte den op til munden og tog en lille slurk, mens han så rundt i rummet. Det var vel ganske stort, når man var vant til en lille elev lejlighed. Han satte dåsen på bordet og smilede en smule til Yomi.
"Der er nolge større lejligheder, men det her er nu nok til mig~" Han lod sin hånd finde Yomis sorte hår og nussede det blidt imellem sine fingre. Det var så rart at have Yomi her hos ham.
... og du siger bare til hvis du har lyst til noget stærkere." Yoichi blinkede med det ene øje og smilede drillende til ham, hentyede til Yomis valg af cola. Det kunne nu være sjovt at logge lidt sprut i Yomi, ikke for at udnytte ham på nogen måde, bare måske det at se en mere opløftet side af ham.

[Yomi]

Yomi sendte ham et skævt smil. *Gennemskuet? Nå ja, han ved jo allerede, at jeg plejede at arbejde i en bar..* Han skubbede Yoichis hånd væk, grinede og rodede lidt op i hans hår i stedet. "Det er da vist ikke helt lovligt, at dele ud af den slags til eleverne, sensei?" Yomi tog en demonstrativ slurk af sin cola for at vise Yoichi, at han ikke havde noget imod at nøjes. Det ville jo ikke være så godt for nogen af dem, hvis han blev fuld og endte med at rende nøgen rundt i skoven eller hvad han nu kunne finde på. Han kom til at grine og var ved at få colaen galt i halsen. Nervøs for at komme til at spilde i den hvide sofa stillede han hurtigt dåsen fra sig på bordet ved siden af de uåbnede dåser.
Yomi rettede lidt på sit hår og kom i tanke om, at han sikkert var temmelig sort i ansigtet efter hans anfald af lavt selvværd tidligere. Han rejste sig op og så sig spørgende om. "Øh, må jeg låne toilettet?" Yomi lavede en meget sigende gestus mod sit ansigt. "Jeg må se forfærdelig ud.."

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade være med at grine lidt, da Yomi roede op i hans hår. Han havde ikke forventet at den lille fyr ville føle sig så sikker hos ham. Men det var så dejligt at se ham være mere fri, ikke så genert og usikker, men bare afslappet sammen med ham.
Han trak på skulderne til Yomis spørgsmål og smilede spørgende til ham. "Havde lidt håbet at vi ikke var lærer og elev lige nu Yomi.. At vi bare var to mennesker sammen, uden alt det formalitets pis..." Han kærtegnede Yomis kind og så blidt på ham. Han så ikke Yomi som sin elev mere, men bare som en dreng, der ikke havde noget at gøre med skolen eller de forpligtelser de begge havde.
Han lænede sig tilbage i sofaen og drak noget mere. Nød den svage brus imod hans gane og den halv bitre smag kilde hans tunge. Det var nu dejligt afslappende at sidde her sammen med Yomi.
Han skulle til at lægge en arm om Yomi, da han spurgte efter toilettet. Det var først nu han lagde mærke til at Yomi havde sorte streger ned af kinderne. Han lignede lidt en rock stjerne med meget avant gade make up på. Han kunne ikke lade være med at grine lidt og smile varmt bagefter. Han pegede hen på en dør med en lille diskret lås på, over håndtaget. "Det er lige der ovre, du tager bare din tid." Han roede op i Yomis hår igen, for at drille ham en smule.

[Yomi]

Yomi rystede håret på plads og stak tungen ud. "Ingen ødelægger min frisure ustraffet gentagende gange, Yoichi-san!" Hans øjne glimtede drillende, men så kom han i tanke om sit ærinde og skyndte sig hen og smækkede døren efter sig. Kort efter åbnede han døren igen med et "Tak!" hvorpå den igen blev lukket. Lidt høflig måtte man vel hellere være, når man sådan var blevet inviteret på besøg.
Yomi bøjede sig ind over håndvasken og studerede sit ansigt i spejlet. *Sikke noget..* Han fumlede lidt med vandhanen, før han fandt ud af, hvordan man tændte for vandet og fik så til gengæld rigeligt med vand. Et lille hyl undslap ham, da han undveg sprøjtet, og han fik hurtigt skruet ned for vandet igen. Der skulle gnides en hel del for at få al farven af, og hans kinder brændte en smule, da han slukkede for vandet og trådte lidt væk for at betragte sit spejlbillede. Uden makeup så han om muligt endnu yngre ud, og sammen med de røde kinder lignede han nu for alvor en pige. Irriteret kørte Yomi hånden igennem håret et par gange for at få det til at sidde lidt bedre, men gav så op. *Fedt.. nu er jeg endelig blevet inviteret hjem til Yoichi, og så ligner jeg noget, som katten kunne have slæbt ind...*
Med et suk trådte Yomi ud af badeværelset og lukkede døren til efter sig. Han krydsede hurtigt gulvet og smuttede op i sofaen til Yoichi.

[Yoichi]

Yoichi kunne ikke lade være med at smile, som en storebror smiler af sin fjollede lillebror, da Yomi stak hovedet ud fra badeværelset og sagde tak.
Han rejste sig selv og gik ud i køkkenet hvor han fandt en større bakke. Der måtte vist lidt flere ting til at de to skulle hygge ordentligt igennem. Han fandt nogle flere colaer, øl og nogle energi drinks. Det var der mange af hans elever der nærmest var afhængige af, i hvert fald hvis man skulle dømme ud fra hvor mange dåser han havde konfiskeret igennem tiden. Mens han havde fundet en stor glas kande, og var i gang med at fylde den med vand, hørte han en forskrækket Yomi. Det var vist vandhanden der igen havde krævet et offer i form af en t-shirt. Det var sket mange gange for ham lige da han var flyttet ind. Utroligt irreterende, men nu havde han vennet sig til hvordan den skulle bruges. Han fik fyldt kanden og tilføjede nogle isterninger til den.
Yoichi roede lidt i et skab og fandt nogle glas, han stillede sammen med kanden og dåserne på bakken. Han bar den ind og satte den vedsiden af den anden og tog sin øl i hånden igen.
Ligesom han havde sat sig og taget sin øl. kom Yomi ud til ham igen, og kravlede op til ham som en lille hundehvalp ville gøre. Den lille fyr var virkelig bare nuttet ud over alle grænser, især nu uden make up, så man rigtig kunne se hans fine træk.
Yoichi tog endnu en slurk af sin øl og lod den hvile på sit knæ, mens han lagde armen om Yomi. Det var nu rart at mærke den lille fyr hos sig igen.

[Yomi]

Yomi puttede sig ind til Yoichi med en lille, brummende lyd, der ikke efterlod nogen tvivl om, at han nød det. Der fandtes ikke meget i Yomis verden, der var bedre end det fysiske nærvær, som han alt for sjældent fik lov til at opleve med sine vrangvillige klassekammerater, der efterhånden havde fået nok af hans spontane omfavnelser. Han så op og betragtede Yoichis ansigt fascineret, før han kom i tanke om sit 'løfte' og et lille, drilsk smil sneg sig over hans læber.
Han kravlede på det nærmeste op på Yoichi for at kunne nå og gav hans hår en ordentlig rodetur med begge hænder. Han lo og gav Yoichi et vådt smækkys på kinden. Der var noget forunderligt beroligende ved at være sikkert skjult bag et par tunge gardiner, og Yomi rødmede ikke engang, da hans læber igen fik lov til at røre ved Yoichis silkebløde hud. *Tag dén~*

[Yoichi]

Yoichi mærkede sit hjerte banke hårdt da Yomi puttede sig ind til ham. Han pressede sine læber en smule imod hinanden og fugtede dem let. Han var faktisk en lille smule nervøs, ikke at han viste hvorfor. Han havde jo haft en masse elever med hjemme før, men Yomi var på en eller anden måde anderledes. Det måtte være at han både var så følsom, men alligevel også så stærk.
Blidt begyndte han at nusse Yomis skulder. Yoichi så ind i tv'et, af en eller anden grund turde han ikke se ned på Yomis smukke ansigt. Han var vel bange for at miste kontrollen.
Og så kom Yomis hånd flyvende op i hans hår. Og hans krop kravlende op på hans. Meget overrasket bredte Yoichi sine arme ud fra sig, og ventede til Yomi var færdig med at hævne sig. Han mærkede den lille dreng give ham et smækkys, der fik ham til at rødme en smule, ikke fordi han var flov, hans blod var bare begyndt at løbe utroligt hurtigt.
Blidt lagde Yoichi sine store hænder på Yomi, ligeglad med sit hår. Han så bare på den lille Yomi der sad hos ham.

[Yomi]

Han havde virkelig fået rodet godt rundt i Yoichis ellers så perfekte frisure. Nu lignede han nærmest den hulemand, han og Eleanor havde overfaldet på stranden. Yomi lo. Det var en lille, fin latter, som satyren nok ville have betegnet som en rislende bæk, men hvad han selv kunne konstatere, var bare, at den ikke var helt så larmende, som den plejede at være. *Hvor sært~* Han bemærkede forundret, at Yoichi ikke gjorde den mindste modstand, og da han sænkede blikket til hans ansigt, så det næsten ud som om hans lærer rødmede. Lidt forvirret stoppede han sin latter og betragtede ham forundret. De mørke øjne var varme og dybe, og han beundrede fascineret det smukke lysspil i dem, mens han mærkede Yoichis stærke krop under sig bevæge en smule på sig, da han løftede armene.
Yomi smilede og lænede sig lidt fremad, så deres næser næsten rørte hinanden. Hans øjne skinnede på en særpræget måde, og hans pupiller havde udviddet sig en smule, så de lignede blankpolerede månesten. Han løftede en hånd og prikkede Yoichi på panden med en finger. "Du er sød, Yoichi!" Han rødmede lidt og sendte ham et stort smil.

[Yoichi]

Da Yomi prikkede ham på panden, kunne Yoichi ikke lade være med at grine højt. Det lille nærmest udbrud, var så nuttet at det ikke var til at holde ud.
Han klemte en smule om Yomis hofter og kyssede ham blidt på underlæben. Han havde meget svært ved ikke bare at kaste sig over Yomi med det samme, men han ville ikke skræmme den lille fyr væk fra ham. Det ville være trist hvis han mistede kontrollen, når han nu endelig havde Yomi så tæt på sig.
Det blev ikke til mere end det lille kys på underlæben. Det var op til Yomi om han ville kysse mere, eller vende tilbage til at sidde under hans arm. Selvfølgelig håbede Yoichi at Yomi ville blive ved med at ville kysse ham, men det ville nu heller ikke være så slemt hvis han valgte at sætte sig tilbage. Det ville gøre det lettere at holde sig i skindet, indtil han var sikker på hvad Yomi ville med ham lige nu.
"Du er også meget sød Yomi..." Hviskede Yoichi lavt, der var ikke behov for at tale højt lige nu, når Yomi var så tæt på ham.

[Yomi]

Yoichis udbrud fik Yomi til at hoppe lidt. Ikke så meget, fordi det forskrækkede ham, mere fordi Yoichis mave lavede en kraftig sammentrækning, da han lo. Det lille kys hensatte nærmest Yomi i ekstase, og da Yoichi hviskede til ham, fik han et meget sagligt udtryk i øjnene. "Mmm.." mumlede han og smilede henført. Det var virkelig dejligt at være så tæt på Yoichi og bare sidde og fordybe sig i hans øjne, og Yomi sad tavst og betragtede ham i et par sekunder. Så blinkede han en enkelt gang og brød stilheden med en lille, bjæffende lyd, der vist nok var et "tak~"
Yomi lod sig glide lidt bedre til rette og smøg armene rundt om Yoichi, mens han puttede sig ind til ham. Det var en spændende fornemmelse at kunne mærke den mere muskuløse krop gennem tøjet, og Yomi kunne ikke lade være med igen at beklage, at han selv var så lille. Hans monsterform var da ellers kraftig nok, men det var vel også en reaktion på netop dét, at hans menneskeskikkelse var så meget anderledes. Yomi kunne mærke, at hans kinder stadig brændte, og han krammede sig mere ind til Yoichi for at skjule det fra hans blik. Pinligt at være nervøs over sådan noget i hans alder..!

[Yoichi]

Yoichi så på Yomi, der var puttet ind til ham. Svagt kunne han mærke det lille hjerte banke, og han var ikke i tvivl om at Yomi helt sikkert kunne mærke hans hjerte, der lige nu havde alt for travlt med at pumpe hans blod rundt. Han følte sig helt som en teenager igen, med alt for meget blod alt for sydligt på det her tidspunkt. Det var vel bare at håbe at Yomi ikke ville lægge mærke til det, eller bare være cool med det. Det var jo trods alt bare Yoichis korps måde at sige den synes Yomi var noget af det hotteste den havde rørt ved.
Blidt lod Yoichi sine hænder glide op og ned af Yomis sider, og langsomt fik han arbejdet Yomis trøje en smule op. Ikke fordi han ville have den af ham, han ville bare så gerne mærke hans hud imod sine hænder. Meget forsigtigt lod Yoichi sine håndflader finde den tynde stribe af blottet hud, der var utrolig varm og levende under hans hænder.

[Yomi]

Yomi fnisede lettere tøset, da Yoichi rørte hans mave. Det kildede, og ikke kun hvor han havde rørt ham. Det var som om Yoichis fingerspidser sendte små statiske stød igennem ham, og Yomi havde pludselig svært ved at sidde stille. Uvilkårligt tog han fat i den ene af hans hænder for at få ham til at holde op, men det var faktisk en mere end rar fornemelse, og Yomi slap hurtigt hans hånd igen og forsøgte at slappe af. Men det var svært.
Den ramme duft af varm hest var igen blevet tydelig, og Yomi gnaskede fraværende på en fold af Yoichis bluse. Så indså han det latterlige i det og slap den med det samme. *Ja, det kunne være kønt..! "Yomi-kun, er det dig, der har savlet på mig?" Riiiigtig fedt..* Men hunden i ham havde umiskendeligt meldt sin ankomst, og Yoichis hænder ville have fået ham til at logre kraftigt, hvis han ikke havde koncentreret al sin viljestyrke om at holde halen tilbage. Det ville nok også have været en mindre katastrofe, da Yomis hale beklageligvs var en temmelig bidsk slange. Det var hans fars gener, der var skyld i det...
Yomi, der igen havde lagt hænderne om livet på Yoichi, morede sig lidt over, hvor bred han var. Det var ikke noget problem at nå rundt, men Yoichi ville sikkert have kunnet nå rundt om ham med én arm. Han krammede sig ind til ham og håbede ikke, at han ville lægge mærke til, at der var kommet et lille hul i blusen, hvor Yomi havde bidt i den.

[Yoichi]

Yoichi holdt den smalle krop tæt ind til sig. Han lod sine hænder udforske Yomis krop, undersøge hver eneste lille detalje han kunne uden på trøjen. Han fornemmede den lille drengs knogler under trøjen. Forsigtigt lod han sine hænder glide hen over Yomis ryg, fornemmede hans varme og han kunne følge rygradens konturer igennem trøjen.
Yoichi mærkede sin egen krop sitre en smule da Yomi lagde armene om ham. Det her var så rart, at han ikke havde lyst til at det skulle ende på nogen måde, også selv om det blev dag. Han ville bare sidde her og holde om sin lille Yomi.
"Det her er virkelig rart Yomi. Ville ønske vi kunne blive ved med at holde om hinanden, også selv om det blev dag, at vi bare kunne blive her, kun os to..." Yoichi så drømmende ud for sig, mens han blev ved med at ae Yomi over ryggen, op og ned af siderne.
Efter han havde snakket, gled hans hænder ned til det lille stykke blottede hud, og kærtegnede det blidt, nu med fingerspidserne. Forsigtigt lod han dem skubbe Yomis trøje lidt længere op. Hans hænder studerede hver en kvadratcentimeter af den lille elev hud, og en summen bredte sig fra hans fingre til hænder og videre op i hans arme, mens han bare blev ved med at kærtegne Yomis hud.
Det var virkelig i sådan nogle tidspunkter Yoichi forstod dem der sagde at kødet var svagt. Han måtte virkelig kæmpe imod sin lyst til at bære Yomi ind i sit soveværelse og vise ham den ultimative form for intimitet og hengivenhed.