Hide out <3 [p]

[Yomi]

Yomi fandt ikke situationen nær så sjov Yoichi. Han var ved at dø, da de bløde fingre kærtegnede hans mave, uden at han kunne røre sig, og da han endelig slap ud af trøjen, var han fuldstændig rød i hovedet og en anelse forpustet af at kæmpe mod sin egen idioti. Han så ned, flov. *..det må jeg huske... puh.. hvorfor skal jeg altid rode mig ud i sådan noget..? Nu tror han bare at jeg er sådan et lille barn.. der ikke kan finde ud af at tage sit tøj af selv, når jeg skal sove... ved Hades..* Yomi sad lidt og knugede trøjen mellem hænderne, boksede ned i den og æltede i den med hænderne som en kat. "...nej, det er meget lettere med pels." Han rettede sig pludselig op, som om han blev overrasket over sin egen stemme. "Jeg mener, så behøver man ikke at have så meget, øh, tøj på. Æh, altså så er der ikke noget at.. sidde fast i..." Han vrøvlede lidt videre for sig selv i et lavt tonefald. *..okay, nu kan du godt stoppe, du gør bare det hele meget værre!*
Så rystede Yomi på hovedet af sig selv og rullede trøjen sammen til en kugle. Et hurtigt blik til siderne gjorde ham opmærksom på det faktum, at han jo ikke var hjemme, så i stedet for bare at kyle den af Hades til, droppede han den hen over sofaryglænet og ned på gulvet. Vupti. Ude af syne, ude af sind. Stadig pinligt rød i hovedet gengældte Yomi Yoichis skæve smil og kløede sig i nakken. "Jeg beklager, at jeg vrøvler sådan.. virkelig. Jeg har ikke noget imod tøj. Øh.. Altså, jeg kan godt lide at gå med tøj på, når det er koldt. Nej, altså, også nu, men det er varmere i Grækenland, så der gik jeg for det meste ud~ ..." Han nåede at stoppe sig selv og tog en dyb indånding. Der var noget ved det at sidde med bar mave så tæt på Yoichi, som gjorde ham utrolig nervøs, rastløs, og fik ham til at snakke fanden et øre af, uden rigtig at tænke over, hvad han sagde først. En rigtig dårlig kombination for en lille, ustabil dreng.

[Yoichi]

Yoichi kom med et lille prust, der let kunne tolkes som en undertrygt latter. Yomi var virkelig nuttet når han sådan faldt over ordene, og prøvede at forklare sig ud af diverse lidt halv mærkelige siturationer, hvor andre bare havde rømet og kysset ham, for at få ham til at tænke på noget andet, og glemme deres mindre yndefulde optræden.
Blidt nussede Yoichi de smalle skyldre og klemte blidt om dem med sine store varme hænder. Havde han så gået helt uden tøj i Grækenland eh~? Også selv om han sikkert havde været i monster form, selv om han snakkede om pels, var han i Yoichis hovede stadigvæk i sin nuttede menneske form - dog nøgen~. En let rødmen fik fat i Yoichis kinder, den var ikke særligt kraftig, og kunne bare forveksles med at han havde det varmt, hvis ikke det var fordi at han sad i bar overkrop i en lidt halv kold lejlighed. Det var ikke sådan at den var frysende kold, men heller ikke over varm. En mild stue tempratur ville man nok kalde det.
Blidt begynde han at nusse Yomis skuldre, og blidt trække ham lidt hen imod sig. "Når jeg er sammen med folk, der får mig til at føle mig så glad som du gør, føler jeg at tøj i vejen... Jeg vil være så tæt på dig, at selv huden er i vejen." Han så blidt på Yomi, og smilede utroligt kærligt til ham. Det eneste Yoichi rigtigt ønskede lige nu, var at holde om Yomi. Mærke hans hud imod sin, og forstille at de lå helt tæt sjæl imod sjæl.

[Yomi]

Yoichis besynderligt prustelyd fik Yomi til at se op på ham, og han bemærkede en ganske let farveændring i hans kinder. Hvad var nu det? Yomi selv lignede stadig en tomat, men det var svært andet, når hans elskede sensei nussede hans skuldre. Han lod sig trække tættere på uden at gøre nogen indvendinger, men da hans nøgne hud rørte Yoichis gik et lille stød igennem ham, og en forskrækket trækning gled kortvarigt over hans ansigt. Men da Yoichi talte, forsvandt hans nervøsitet på magisk vis, som var det trylleord direkte ud af Merlins bog (hvem i alverden Merlin så var), der sendte en varme igennem hele hans krop, lagde sig tungt og beskyttende om hans hjerte og sendte ham på en følelsesmæssig tur til Olympen. Et lille henført fnis kom fra ham, før han nåede at stoppe det, og han rettede sig op for at komme i øjenhøjde med Yoichi. Yomis egne øjne glimtede på en mere eller mindre vanvittig måde, og han kunne mærke en smule vand samle sig i en øjenkrog og slide sig løs af hans vipper, før en sølvglimtende tåre trillede ned over hans kind. Han tørrede den hurtigt væk med håndryggen, mens et lykkeligt smil skildte hans læber.
Han rakte frem og rørte næsten ærefrygtigt ved Yoichis kind, før han lænede sig frem mod ham og lod sig plaske direkte ned i de to mørke, dybe brønde foran sig. Yomi havde lyst til at erklære, at intet mere ville kunne stå i vejen, men gjorde det ikke. På en eller anden måde havde hans ord ramt ham utrolig dybt, helt derinde, hvor selv ikke de forræderiske stemmer ville kunne finde vej til. De ville nok hjemsøge ham meget, meget længe, de ord. *Ja..* Endnu en lille tåre sneg sig gennem hans øjenvipper, men det bekymrede han sig ikke længere om. Hans læber, hans blik, hans hænder, alt søgte efter Yoichi. Som Yoichi sad der kærlig foran ham, var han intet mindre end Yomis verdens omdrejningspunkt.

[Yoichi]

Yoichi lage sine arme om den lille Yomi. Han holdt ham tæt imod sin hud, og lukkede sine øjne en smule. Det føltes næsten som om den første gang han var under vandet i længere tid. Det føltes på en eller anden måde som om han fløj, selv om han jo lå her sammen med Yomi i en sofa, der så lang fra fløj. Det var vel mere en sjælelig fred, de sjældne gange hvor hans krop og hjerte faktisk ville det samme som ham. Bare være her sammen med Yomi.
Alle Yoichis bekymringer fra før, var svære for ham at finde igen. I det hele taget havde den ellers så intellegente lærer faktisk svært ved at tænke. Det eneste han rigtig kunne var at sammensætte nogle halv poetiske sætninger om hvordan han havde det.
Hvis han kunne havde udtrykt sig i andet end tilfredste lykkelige suk, ville det nok havde været som et helt romantisk teater stykkes aller vigtigeste dialog. Men alt det blev til var en nussen af Yomis ryg, og de før nævnte tilfredse suk.
Den lille fyr var bare så dejlig varm! Yoichi ville have holdt om Yomi for evigt, hvis bare denne varme aldrig ville forsvinde... Det var som om at han blev varm helt ind i hjertet, og ikke bare en overfladisk varme der hang i det yderste lag af huden. Den her var inde og knuge sig tæt om hans hjerte og kæle blidt for det.
Forsigtigt lod Yoichi en hånd finde Yomis kind, som han blidt nussede. Lidt som et tegn til at han gerne ville have endnu et kys fra de blide læber. Yoichi tænkte lige nu bare på om hvornår han kunne give sig helt hen, til den efterhånden ret store passion der havde bygget sig op i hans indre. Den brændte klarere end en føniks flamme, og fik hans blod til at løbe hurtigt rundt i kroppen. En smule mere fart, og han ville kunne høre det suse for sine øre. Det var ovarraskende hvor meget den lille Yomi kunne gøre ved hans krop, bare ved at ligge her overkrop imod overkrop. Det fik Yoichi til at hungre efter mere, og et eller andet sted måtte han bare be til at Yomi ville give ham det. Det var i hans valg også.

[Yomi]

Yomi trykkede sig ind mod den store krop med en lille pivelyd. Ikke fordi han på nogen måde følte sig presset eller ubehageligt til mode ved situationen, det var mest en 'jeg er lille og nuttet, så vil du ikke passe på mig for altid'-lyd, der slap fra ham. Hans hjerte slog hurtigt og brutalt i hans indre, og hans vejrtrækning var blevet en anelse tungere end normalt for at holde trit med iltbehovet. Det var berusende. Bogstaveligt talt. Yomis hoved svømmede over af de mange følelser, der blev aktiveret på én gang. Forsigtigt, tøvende, bevægede han sit hoved tættere på Yoichis, nød følelsen af den store, men dog blide hånd mod sin kind. Da han var så tæt på, at han blev helt svimmel af at forsøge at holde øjenkontakten med Yoichi, lukkede han øjnene. Yoichis åndedræt sendte små hvirvlende luftstrømme mod hans egne læber så nær ved, at det var ubegribeligt, og selvom det ikke rigtig kunne siges at være deres første kys, var der alligevel noget nervepirrende ved det, noget helt fantastisk spændende.
Yomi stak en lille rød tundspids ud og slikkede Yoichis underlæbe. En svag smag af alkohol hang umiskendeligt ved, ligesom han var ret sikker på, at han selv måtte smage af cola. *..godt, jeg ikke spiste æg til frokost ... eller fisk ..* Yomi kom til at le, en lille, kort, drenget latter, der dog hurtigt forstummede igen. Han pustede tungt og sad lidt og forsøgte at samle luft, før han tog mod til sig og kyssede den bløde underlæbe lidt mere passioneret end det havde været meningen. Der var noget ved den måde Yoichi kærtegnede hans ryg på, der havde vækket endnu en følelse i ham. Eller var det instinkt? Yomi lod en lille hånd glide ned over den muskuløse brystkasse. Det sendte et sug gennem hans mellemgulv og fik ham til at trække hovedet lidt væk fra Yoichis, før han åbnede øjnene og så nysgerrigt, nærmest afvendtende på ham. Han havde aldrig i sit liv følt sig så involveret i noget, i NOGEN. Ikke engang Garm, i hvert fald ikke som han huskede det lige nu. Yomi sendte ham pludselig et stort grin. Det var bare noget, der sådan spontant dukkede op til overfladen som modvægt til den alvorsprægede stemning, der var gledet ind over dem.

[Yoichi]

Yoichi lagde meget forsigtigt en hånd på Yomis baghoved, da han kyssede ham på underlæben. Han nussede blidt det bløde sorte hår, der overraskende nok ikke bar så meget præg af stylingprodukter. Det var fint og blødt som en lille hundehvapls.
Yoichi kyssede meget forsigtigt igen, som om Yomi var lavet af glas. At han var en illusion skabt af en anden, der med et slag kunne ophæve den, hvis det var vedkommendes vilje. Et lille suk af nydelse undslap hans strube da han mærkede sin fornuft lukke mere og mere ned, så han bare var tilbage som en organisme fuldkommen styret af sine følelser.
En lille let smag af cola ramte hans læber, og han kom selv i tanke om, at Yomi sikkert kunne smage både øl og smøger på hans egne læber. Det var en smule pinligt, hvorfor havde han ikke skyllet sin mund inden det her?? Nu var det Yoichis tur til at være lidt teenage panikket, selv om han er 30 år gammelt. En smule pinligt at være så optaget af småting, der ellers var forbeholdt unge uden den samme erfaring som ham.
Da Yomi trak sig væk, holdt han op med at tænke så meget over hvad han smagte af. Nu tænkte han kun på hvornår han kunne få endnu et kys fra Yomi. Yoichi havde stadigvæk en hånd på Yomis baghoved, hvor han blev ved med at nusse ham blidt. Da han så Yomis smil, kunne han ikke lade være med at smile stort selv. En smule fjollet, men også lykkelig. Høj af lykke... Var vist sådan han havde det.
"Er mærkeligt at man kan være så glad egentlig..." Han så på Yomi med varme rare øjne, der bare indbød til intimitet og ømhed.

[Yomi]

"Hvad mener du?" Yomi lukkede øjnene og nød den blide nussen, der igen fik fremprovokeret en dyb brummelyd. Han kunne føle Yoichis ånde og den svage lugt af øl og røg, men det irriterede ham ikke. Faktisk virkede det meget hjemligt, trygt på en måde, som om han igen stod i baren i Kyoto og langede snuskede glas over bardisken i det tilrøgede lokale. "Er det ikke meningen med det hele? At man skal føle den glæde?" Yomi vendte hurtigt mentalt tilbage til værelset og gengældte det kærlige blik, dog med et lidt drillende skær. "Jeg troede det var derfor, dit ry er som det er, at det var den glæde du opsøgte?" Han smilede, rakte bagud og lagde sin hånd oven på Yoichis, der stadig nussede ham i nakken.
Hvor var han sød. Det var som om Yoichi på et øjeblik var blevet mange år yngre, hans øjne om muligt endnu varmere og mere livlige end før, og hans smil virkede mere ægte and nogensinde - ikke at det før havde været falskt - men det virkede ikke slidt, som noget han havde brugt mange gange før. Nej, han virkede oprigtig lykkelig, grænsende til det lalleglade. Yomi stak i et stort grin og lænede sig frem og kyssede ham. *Du er fantastisk.. jeg håber ikke du har levet dit liv uden at føle den glæde, det er det, man lever for. Det er derfor jeg elsker dig, fordi du gør mig så glad~*

[Yoichi]

Yoichi blev en smule flov da Yomi kom med den lille kommentar om hans rygte. Normalt rørte det ham ikke, men det var heller ikke normalt at han lå her sammen med en han var så tiltrukket af. Egentlig ville han på den ene side ønske Yomi ikke kendte til hans rygte, men som det var nu, behøvede han så ikke at forklare sig i længere tid, om hvorfor han nogle gange var som han var, så kendte hans desuden også lidt til hvad det var han var ved at blive forelsket i.
Forsigtigt skulle han til at prøve at forklare, at han egentlig bare havde ment at det var en fantastiske lille ting ved livet, at han kunne være så lykkelig sammen med en anden, der lå her sammen med sig i hans sofa. Men så kom Yomi med det varme glade kys, der igen fik alle de ord han havde tænkt sig at sige, til at forsvinde som dug for solen. Et eller andet sted var det irreterende at glemme alt, bare fordi man blev kysset, men der var på den anden side noget helt fantastisk ved den lille fyr, der fik ham til at føle sig helt lykkelig inden i. Forelskelse var nu en dejlig ting...
Yoichis hænder nussede Yomi op og ned af siderne, indtil de skiltes og vandrede hver sin vej. Den ene fandt vej op til Yomis hals og nussede den blidt og kærligt. Den anden søgte syd på, og fandt Yomis røv. Han lod bare sin hånd hvile blidt på den, og ventede så spændt på hvilken reaktion han ville få fra Yomi. Om han fik lov til at beholde sin hånd der, eller fik et lille hvin og en lussing. Han havde selv svært ved at bedømme hvordan Yomi ville reagere, så han måtte bare tage en chance. Det var i hvert fald de korte sekunder af intimitet værd, at han fik lov til at ligge sådan her, med en utroligt nuttet lille elev, der vist også gengældte hans følelser. Eller også bare havde den aller mest syge form for humor på hele denne skole.

[Yomi]

En lille trækning gled over Yomis ansigt, da han mærkede Yoichis hånd bevæge sig længere ned af hans ryg, og han fik pludselig utrolig svært ved at sidde stille, selvom han også meget nødig ville bryde kontakten med Yoichis læber. Han kunne mærke sit hjerte gøre underlige krumspring og måtte til sidst trække hovedet væk for at gispe en mundfuld luft. Han grinede skævt og forsøgte at sende ham et underspillet flirtende blik for at dække over sin efterhånden rimelig tunge vejrtrækning. Det virkede lidt akkavet sådan at ligge og grine, mens Yoichi åbenbart havde fattet interesse for hans bagdel, men for at være ærlig, var han ikke helt sikker på, hvad han skulle gøre ved det. Det var som sådan ikke fordi han havde noget imod berøringen, men blodet blev pumpet pænt stærkt rundt i hans krop, og han blev pludselig pinligt opmærksom på, at hans bukser var blevet strammet noget ud foran. *For Hades skyld, slap nu af! Han ved jo godt, at jeg kan lide ham, så hvorfor er jeg så nervøs?!*
Yomi smilede stadig kejtet og løftede en hånd for at rode lidt med sit hår, gjorde ikke nogen mine til at ville kommentere Yoichis hænder, men det var tydeligt, at det var præcis hvad han var fokuseret på. Hver eneste muskel i hans krop var spændt, som om han skulle til at stikke af, men det var slet ikke en del af planen. Da hans hår-roderi ikke dulmede nerverne, sænkede han den langsomt igen, uden helt at vide, hvor han skulle gøre af den. Den blide hånd, der kærtegnede hans hals, gjorde det svært for ham at ignorere den helt fantastiske lykkefølelse, selvom han var nervøs, og til sidst tog han en dyb indånding, som var han ved at lægge an til at dykke, og sneg en lille, rød tunge ind mellem Yoichis læber.

[Yoichi]

Yoichi lod sine læber glide far hinanden, og hjalp så meget forsigtigt og blidt Yomis tunge ind i sin mund. Den var overraskende smal egentlig. Forsigtigt nussede han Yomis tunge med sin egen, forsigtigt for ikke at komme til at skade ham, selv om han nok ikke ville kunne udrette det store bare med sin tunge, slange monster var han dog ikke.
Langsomt lod Yoichi sine øjne glide i, og begyndte bare at opfange fysiske indtryk. Han elskede at kysse en ny, og Yomis tunge føltes helt speciel. Så smal og blid, passede godt til ham. Den var ikke alt for stor, men heller ikke alt alt for lille.
Forsigtigt begyndte han at nusse Yomis røv, ikke hårdt, nærmere en blid massage uden at flytte hånden alt for meget af gangen, så det ikke kildede for meget, og så hans hud kunne vænne sig lidt til at blide nusset.
Det var bare faktastiske at sidde her med Yomi oven på sig og kysse ham med tungen. Han havde altid været en sucker for French kiss. Og så især når tungen tilhørte sådan en nuttet lille fyr. Yoichi kunne mærke sit blod banke hårdt rundt i kroppen. Det var nærmest som om hele hans hud pulserede på grund af den tilbageholdende passion, og nu kunne den endelig få lov til at slå sig en smule løs. Hans kys bar stor præg af, at han sagtens kunne gå videre, men det var også tydeligt at han holdt sig en smule tilbage for ikke at gå få hurtigt frem. Det var egentlig også sjovt bare at ligge og kysse, bare nyde hinanden lige så stille, uden at bruse ind i soveværelset og måske ødelægge fremtids planerne, fordi den ene ville havde det mere end den anden.

[Yomi]

Yomi var nærmest i ekstase. Yoichis blide hænder fik det til at svimle for ham, og det intime kys satte nu for alvor gang i hans blodomløb. *..hv-hvordan gør han det dér..? ..får mit hjerte til at gå helt amok, bare fordi han rører ved mig..?!* Han var temmelig overbevist om, at selv hans røv rødmede lige nu under Yoichis kærlige behandling. Det var en mærkelig, men samtidig fuldstændig fantastisk fornemmelse at få lov til at gå på opdagelse inde bag de bløde læber, og han nød i fulde drag den tunge smag af røg, der umiskendeligt klyngede sig til Yoichis tunge. Han puttede sig ind til ham og fornemmede hvordan varmen fra hans nøgne overkrop overførte lidt af sin energi til ham selv. Det var ikke fordi han frøs, men temperaturforskellen på hans krop og rummets luft var steget drastisk de sidste par minutter, og det føltes rigtig godt at være så tæt på en anden, der lod til at have det på samme måde.
Yomi var ved at miste pusten, og prustede besværet gennem næsen. Han ville for alt i verden gerne kunne blive ved med at kysse Yoichi, men hans instinkter tillod ham ikke at dø af iltmangel, og han måtte bryde kysset med et gisp. "..pyyh~..." mumlede han og så op på sin klasselærer, der ikke lod til at have det samme problem med at trække vejret. Det var faktisk en smule underligt. Yomi havde aldrig været den, der brød kys før. Han smilede beklagende og legede lidt med Yoichis bukseknap. Det var ikke bevidst, bare noget han gjorde, fordi han ikke vidste, hvad han skulle tage sig til med sine hænder, mens han sad og smilede keglet.

[Yoichi]

Yomis tunge var så levende inde i hans mund. Det var en helt fantastisk følelse, og han nød deres dejlige lille leg. Selv var Yoichi trænet i at trække vejret under et kys. Der var en del små tricks han havde lært igennem tiden, da han nærmest har kysset folk minimum en gang hver anden dag. Selv om han godt kunne mærke at han ikke kunne blive ved i lige så lang tid som han plejer. Yomi fik ham til at gå op i kysset med liv og sjæl, og han kunne ikke koncentrere sig om at holde luften tilbage, som han ellers plejede at gøre. Det var som om hans krop tilhørte en teenagers, og den var helt umulig at styre. Blodet løb alt for hurtigt syd på, og han mistede alt for hurtigt pusten under et kys.
Selv om det var trist at deres læber og tunger måtte skilles, var Yoichi et eller andet sted også en smule lettet. Den lille fyr fik ham alt for meget fra forstanden. Det var næsten umuligt for ham at holde sig tilbage, han ville bare have mere og mere fra Yomi, bare blive ved med at kysse ham. Nærmest eje ham, selv om det måske kun ville være for en nat. Yoichi følte en stærk ild af begær blive tændt i sig, og den voksede for hvergang hans bukseknap gled ud af Yomis fingre, og eksploderede nærmest når han tog fat i knappen igen.
Blidt tog en rødmende Yoichi fat i Yomis hænder. "L-lad være med at lege med dén.. Bliver..." Yoichi ser flovt væk. Han ved ikke hvorfor han reager sådan her over for Yomi, det var sku da normalt at blive liderlig når der var en der snavede en og så derefter legede med ens bukseknap. Alligevel opfører han sig om en teenager.... "... - jeg bliver bare for opstemt af det..." Mentalt sparkede Yoichi sig selv. Hvad var det dog for noget at sige?? Han lød jo som en eller anden månesyg pige, der var flov over sin naturlige reaktion når man nu sad sådan her, og stemningen var blevet så ophidset.

[Yomi]

Yomi kiggede overrasket ned, da Yoichi tog fat i hans hænder og blidt fjernede dem fra buksekanten. Yomi, der ikke havde lagt mærke til, hvad han havde haft gang i, så forvirret op på ham med store, runde øjne og måbede, da Yoichi kiggede væk. *..øh, hvad..?* Yomi var ikke helt sikker på, hvad han skulle gøre. Yoichi forstod virkelig at forvirre ham. *..først tager han mig på røven, og så bliver han flov over at jeg... øh..* Han så igen ned, men kunne virkelig ikke komme på, hvad han kunne have gjort for at få Yoichi til at tabe fatningen på den måde. "Yoichi? Er der noget galt?" Hans stemme var meget uskyldig og meget forsigtig, og han betragtede sin sensei med utilsløret forvirring. Yoichis ord gav slet ikke nogen mening i hans hoved, rungede bare mellem væggene, uden at han forstod at fange essensen.
Yomi forsøgte at løfte en hånd for at rette på sit hår, der efterhånden var blevet temmelig pjusket, men Yoichi holdt stadig fast i dem, som om der var et eller andet han ville forhindre Yomi i at gøre. Genoptage, hvad han havde haft gang i velsagtens. Han baskede lidt med armene for at gøre Yoichi opmærksom på, at han godt måtte slippe ham nu og smilede forsigtigt. "..du må undskylde, hvis jeg gjorde noget, der~ ..." Hans øjne lyste pludselig op i tavs forståelse. *.."jeg bliver bare for opstemt af det"..! Det var dét, han sagde! H-hvad i alverden..?* Blodet strømmede op i hans kinder, og hans smil blev lidt betuttet. Måske var det for det bedste, at han ikke vidste, hvad det var, han havde gjort ved sin lærer. Hvor pinligt...

[Yoichi]

Yoichi gav forsigtigt slip på Yomis hænder, og nu var der ingen tvivl om at læren rødmede. Hen over hans kinder havde en skarlands rød farve bredt sig hurtigt. Blidt bed han sig i underlæben og kom pludselig til at huske den pinlighed man kunne føle i teenage årene. Den var som ingen anden man oplevede senere i livet, og han troede at han var kommet over denne alt selvtillidsudslættende opførsel, men det var så desværre ikke tilfældet.
Forsigtigt førte Yoichi en hånd igennem sit hår. Han viste ikke helt hvorfor han gjorde det. I det hele taget var han ikke sikker på hvad i alverden han lavede lige nu. Hvorfor var han så genert? Hvorfor kunne han ikke være sit normale cool jeg, der fik de fleste af hans elever til at falde head over heels for ham? Et tungt suk undslap hans læber. Det var virkelig ikke sådan det var meningen hans 'date' eller hvad man nu kunne kalde det sammen med Yomi skulle være.
Fraværende nussede han Yomi på skulderen mens han var en smule langt væk i sine egne tanker. Han havde en let fantom prikken på sine læber lige der hvor Yomis havde været for bare ganske kort tid siden. Yoichis tunge savnede sin nyfundne legekammerart og hans hjerte prøvede at presse hans krop til mange flere kys.
Yoichi var lige nu bar fortabt i sine tanker, hvor han prøvede at tænke sig frem til hvorfor han var sådan her lige nu.

[Yomi]

Yomi måbede og tvang så sig selv til at se væk. Sad Yoichi, det tidligere yakuza-medlem, den altid overlegent rolige matematiklærer, og rødmede? Yomi var - næsten bogstaveligt talt - i syv sind. Han var fuldstændig overvældet over Yoichis reaktion, ekstremt pinligt berørt over det, lykkelig fordi han på en eller anden måde var trængt længere ind i sin lærer end først antaget og hamrende nervøs for, hvad han kunne komme til at sige, hvis han åbnede munden. Desuden lod Yoichi til at være meget optaget af et eller andet, hans blik var temmelig fjernt, så Yomi havde ikke meget lyst til at forstyrre hans tanker lige nu.
I stedet lod han sig forsigtigt glide tilbage i sofaen, væk fra Yoichi, så han kom til at sidde mere eller mindre normalt i den. Han var stadig ildrød i hovedet og rakte ud efter sin cola. En enkelt slurk var nok til at overbevise ham om, at det var en aldeles dårlig idé. Han var lige ved at få den boblende væske galt i halsen, og det overdrevne sukkerindhold gjorde den decideret vammel, nu hvor den også var halvlunken. Yomi spruttede og stillede den hurtigt fra sig, mens han kæmpede for at sluge den søde, kvalmende mundfuld. Det var næsten som om det klistede stads prøvede at kvæle ham på sin vej ned gennem halsen, som om det kæmpede imod og bare ikke ville ned forbi de voldsomt pulserende vener. Med en tøvende bevægelse rakte Yomi ud og snuppede en øl fra bordet. Det var ikke fordi han regnede med, at den ville smage bedre varm, men fordi han var sikker på, at det måtte kunne dulme hans nerver mere end en koffeinbombe. Besværet fik han knappet den op. Før han tog en slurk, kunne han ikke lade være med at snuse til den. Mon der var holdbarhed på sådan nogen? Det var rimelig ligemeget, men tanken strejfede ham alligevel. På baren havde de ikke serveret andet end fadøl, når gæsterne da ikke efterspurgte deres berømte sake, og han rynkede lidt på næsen af den metalliske eftersmag, der umiskendeligt hang ved. Alligevel vendte han kort tid efter bunden i vejret på den og drak en halv dåse i et drag. Han kunne ikke påstå at være en habil drikker, men alkohol var som bekendt bestemt heller ikke fremmed for ham. Yomi tørrede diskret overlæben med håndryggen og undertrykte en bøvs. *Slap nu af, slap nu af! Du gør bare det hele meget værre! Hvem gider have noget at gøre med en lille, ucharmerende drankerunge?!* Han skævede til Yoichi og krydsede fingre for, at øllen ville lægge en tiltrængt dæmper på hans hamrende hjerte.