|
Post by Yoichi on May 21, 2009 22:42:22 GMT 1
Yoichi blev revet ud af sit komplicerede tankespind, da Yomi satte sig på sofaen, istedet for at sidde på ham. Hans hud blev hurtigt ramt af en halv kold vind, der nu kunne ramme ham direkte, når Yomis ryg ikke var der til at tage det værste, og hans varme hud ikke hvilede imod hans. Det var en underlig tom og trist fornemmelse. Ligesom når man havde råbt på ens klasse kammerarter da man gik i skole. Man råbte for at de skulle vente, og de lovede at de ville være der når man kom ned til cyklerne. I hast pakkede man sine ting og skyndte sig at løbe ned til cyklerne for bare at finde at man var blevet efterladt... Yoichi lænede sig frem og tog sin øl. Hans tanker var så forvirrede, at han ikke lagde mærke til Yomi gjorde det samme. Desuden var han vant til at de elever han endelig havde med hjemme, ikke var blege for at tage en øl eller to. Der var et eller andet med nutidens unge der var så vulgært på en 'jeg-VIL-være-voksen-nu'-måde. De var alle villige til både sex og druk hvis det blev tilbudt. Men dog virkede Yomi anderledes. Hans kys havde ikke været optændt af ren liderlighed, men af kærlige følelser, og den måde han drak på virkede ikke som de gange hvor elever bare havde bundet for at blive fulde. Det var næsten som om han faktisk kunne li det. Et lille smil krusede hen over Yoichis læber, da den lille bøvs undslap Yomis mund. Han stilte sin øl tilbage på bordet og vendte sin veltrænede overkrop imod Yomi. Det var tydeligt at Yomi vist var en smule flov, men det var alligvel ret sødt~. Blidt rakte Yoichi ud og aede den lille fyr på kinden, med et varmt smil på læberne. "Rart med en der kan nyde øl som de skal" Han slog selv en lille bøvs for at understege sin point. Det var nu ligesom med suppe, det smager bare bedre med lydeffekter.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on May 22, 2009 13:04:44 GMT 1
Yomi rødmede og kiggede op på Yoichi med et lille, skævt smil. Effekten af alkoholen var endnu ikke indtrådt, og hans hjerte gik helt amok ved den kildrende fornemmelse af Yoichis blide ae'n. *Kom nu, virk, for Hades skyld..! Det her går slet ikke..* Yomi rykkede lidt nervøst på sig og kastede resten af øllen ned i et drag i et håb om, at han snart ville kunne mærke den sædvanlige summen i kroppen, der kunne lægge en dæmper på hans tanker. Takket være hans ringe størrelse havde det aldrig været noget stort problem for ham at drukne sine sorger. Faktisk skulle der som regel ikke mere end en ramme øl eller en halv flaske sake til, før han lå og rodede rundt under bordet. Smart nok, pengebeholdningen taget i betragtning, men ikke særlig hensigtsmæssigt i længden. Han slugte den efterfølgende bøvs, der pressede sig på, fordi han ikke var helt sikker på, om Yoichi mente det alvorligt eller gjorde grin med ham. Han sad trods alt og smilede. Yomi legede lidt med den tomme dåse, drejede den mellem hænderne i små cirkler, så metallet brød lyset i sære mønstre, der selvfølgelig straks fangede hans opmærksomhed. Et øjeblik glemte han alt om.. tja, alt. Så rystede han sig voldsomt, som når en hund tvinger de sidste vanddråber ud af pelsen, og stillede den ved siden af Yoichis. Han trak benene op under sig som et lille barn og foldede armene om sine knæ. Det var faktisk en smule koldt at sidde i bar overkrop, men han havde heller ikke lyst til at tage noget over sig, så risikerede han bare at sende forkerte signaler. Han ville virkelig gerne have lov til at se på Yoichi lidt endnu, men han ville ikke gøre ham forlegen - for slet ikke at tale om hans eget forpustede hjerte. "Kan en hund godt få hjertestop?" Det fløg ud af ham uden at han selv havde tænkt tanken til ænde. Men pyt. Yoichi var jo en lærer, og i Yomis øjne var det lig med at vide alt om alt. Det var lidt uhyggeligt at tænke på. Han kunne ikke huske at have følt sit hjerte slå sådan nogen krumspring før. *..ville det betyde, at... at jeg kunne dø, hvis han rører mig igen..?* Alkoholen var nok alligevel løbet lidt hurtigt igennem hans system, for pludselig virkede hypotesen som det mest naturlige i verden. "Yoichi?" Han så meget skræmt ud, og hans øjne var store og lyse. *..men hvis han ikke rører mig igen... dør jeg så ikke også?!* Yomis tanker var gået mere eller mindre i selvsving. "..så dræber du mig altså lige meget hvad?!" Han trak sig ikke væk fra sin elskede lærer, sad bare og stirrede på ham med et skræmt og håbløst udtryk. Yoichi ville højst sandsynligt ikke fatte en brik af, hvad han snakkede om, men for Yomi virkede det hele hjerteskærende klart.
|
|
|
Post by Yoichi on May 30, 2009 0:20:44 GMT 1
Yoichi så lidt på Yomi, mens han sad der og nærstuderede øl flasken. Det var en aktivitet han selv havde haft et enormt tidsspilde med. Bare at sidde der, måske læse indholdet af hvad man lige havde kastet ned, mens man egentlig bare ventede på at virkningen, af de x-antal kulhydrater og fedt molekyler, begyndte. Det havde dog mest været lige da han startede med at drikke, øldåserne virkelig var så interessante. Yoichi blev ved med at se på Yomi, studere hans smalle fingre der undersøgte det tynde tin. Lige indtil han rystede sig og satte den tomme dåse ved siden af Yoichis. Yomi trak sine smukke ben op under sig, og det var først nu Yoichi lagde mærke til han faktisk også selv frøs en smule. Han lagde sin store hånd på den smalle ryg og aede frem og tilbage over den, for at varme ham lidt. Og så kom det mærkelige spørgsmål om hunde og hjerte stop. Det fik ham til at tænke. *Altså… hund har et hjerte, der pumper blod ud i kroppen på dem, derfor må de også kunne…” Før han havde linket det sidste led på sin tanke, spurgte Yomi ham endnu engang. Denne gang så han meget overrasket ud. Yomi trak sig væk fra ham, så hans hånd bare svævede det sted Yomis ryg før havde været. Yoichi så overrasket og en smule forvirret på ham. Hvordan havde han fundet frem til den konklusion? Han havde da ikke været voldelig eller noget vel? Forsigtigt åbnede han munden, han måtte jo prøve at berolige den lille fyr. ”Jeg har ikke nogen intentioner om at dræbe dig Yomi. Jeg vil bare gerne være sammen med dig og snakke med dig. Hvis du har lyst kan vi enten gå ind i soveværelset så du kan få en dyne om dig. Eller også kan vi tage vores tøj på igen? Men vil ikke skade dig på nogen måde. Jeg vil ikke se dit smukke ansigt i smerte…” Han så blidt og varmt på Yomi. Han håbede bare det var det rigtige han havde sagt til Yomi.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Jun 1, 2009 22:28:04 GMT 1
Yomi så på Yoichi med halvt sammenknebne øjne, forsøgte at regne ud, om der kunne være en skjult hensigt bag, at han forsøgte at snige sig udenom sagens kerne. Men selvom han ikke var helt overbevist om, at det var ufarligt, kunne han ikke lade være med at fordybe sig i de uendeligt smukke, varme øjne, og mærkede hvordan hans hjerte igen satte farten op. Det var tydeligt, at det ikke ville være en død fremprovokeret fra Yoichis side, hvis hans hjerte skulle gå hen og eksplodere. "Jeg.. jeg kunne godt bruge en dyne." mumlede han forsigtigt og kiggede ned på sine fødder. Nogen gange måtte man vel bare tage chancen? Et lille, skævt smil afløste hans alvorlige og forskrækkede mine, men han holdt stadig blikket rettet mod sine tæer. I forhold til de gange, hvor han havde været tæt på at begå selvmord, var risikoen for et overophedet organ vel ikke særlig stor. Han fortrød ofte, at det aldrig var lykkedes ham at tage det sidste skridt, men lige så tit glædede han sig over det, som nu, hvor han sad sammen med Yoichi i dennes lejlighed. Og det lod til, at han bekymrede sig oprigtigt om ham. En dejlig - nej, faktisk helt fantastisk - fornemmelse. "Jeg ved det godt, jeg er bare..." Yomi trak på skuldrene og kom til at grine. Selvfølgelig ville Yoichi ikke dræbe ham. Var han måske nogensinde blevet slået ud af et bankende hjerte før? "..lykkelig, tror jeg~" Det var ikke ret meget af en forklaring, men den bedste han kunne komme med om ikke andet. Så måtte hans lærer spørge ind til det eller lade det ligge, men faresignalerne var allerede drevet over og ind et sted bagerst i Yomis hjerne, hvor han ikke ville falde over dem foreløbig.
|
|
|
Post by Yoichi on Jun 4, 2009 22:07:00 GMT 1
Yoichi kunne ikke lade være med at smile en smule lettet. Yomi havde virket så mærkelig før, og han er bare glad for at have fået sin lille, lidt socialt akavede men utroligt nuttede Yomi. Han rejste sig op og tog de tomme dåser, og den lunkne cola. ”Jeg tager lige det her ud i køkkenet, men du kan godt gå ind i soveværelset og vælge side først hvis du vil.” Yoichi smilede varmt til Yomi mens han snakkede. Så pegede han over på en hvid malet dør med sort håndtag. Den stod en smule på klem og afslørede et varmt mørke, der var blevet jaget en smule bort af lyset fra stuen. ”Det er der inde, kontakten sidder lige inden for døren. Hvis du vil må du også meget gerne trække gardinerne for. Men må nok advare dig, mit soveværelse er ikke meget mere end en seng, natbord, skab og spejl. Har aldrig været den store bolig indretter.” Han smilede flovt over den sparsomme møblering han altid havde ført sig. Yoichi havde kun de mest nødvendige ting i sit hjem, da han aldrig kunne tage sig sammen til at købe resten af det der skulle gøre det hyggeligt. Elegant gik han ud i køkkenet og pakkede dåserne ned i den pose der var dertil beregnet. Han smilte en smule da han slog knude på posen og gik hen til køleskabet igen. To øl til kunne måske løsne endnu mere op. Det var allerede hyggeligt, men endnu en tand op på hyggen ville ikke gøre noget. Yoichi tog to dåser øl i sine store hænder og gik ind på soveværelset, stadigvæk med det lille smil på sine læber.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Jun 6, 2009 21:09:56 GMT 1
Yomi betragtede Yoichis elegante bevægelser og hvordan hans muskler spændtes og slappedes under den glatte hud, da han rejste sig og bar dåserne ud. Hvor var han smuk. Yomi smilede og en let rødmen prydede hans kinder. Egentlig havde han allermest lyst til bare at følge efter ham ud i køkkenet og beundre ham, men en kuldegysning fik ham hurtigt på andre tanker. Han slog armene omkring overkroppen og tog en spurt henover det kølige gulv mod soveværelset. Yomi stak hovedet ind i det mørklagte rum og missede med øjnene. Der var virkelig ikke meget interieur, men sengen var stor og så dejlig blød ud. Et stort smil sneg sig ind på Yomi, og han tog tilløb og kastede sig ind over sengegærdet, så han endte pladask på maven og sank ned i en tyk dyne. Han brummede veltilfreds og rodede lidt rundt i sengen, til han var fuldstændig pakket ind i dynen.
|
|
|
Post by Yoichi on Jun 6, 2009 21:50:56 GMT 1
Yoihcis smil blev en smule bredere da han kunne skimte en skikkelse i sengen. Han gik over og satte de to øldåser og tændte lyset. Alle hans møbler lignede noget han havde hentet i præcis samme butik, alle hvidmalede med afrundede kanter. Der havde været et billigt tilbud i en møbelforretning, som Yoichi ikke kunne sige nej til. Den hvide natlampe kastede et gyldent skær over hele rummet, og over de to personer i det. Med samme elegante bevægelser, gik Yoichi hen og trak gardinet for. Han havde ikke tænkt sig at deres private stund skulle blive overvåget af nogen andre. Ikke at han var urolig for sit job. Han var mere urolig for stalkere der havde fulgt efter Yomi, og ville blive tændt af at se ham halv nøgen i sin seng. Det gik op for Yoichi at han allerede nu var blevet meget optaget af, at han ville være den eneste der så Yomi på den her måde. Mærkeligt så hurtigt ejerfornemmelser kan vokse frem. Yoichi stillede sig hen til sengen og så ned på Yomi. Han studerede den smukke drengs ravne sorte hår, der hang en smule nu efter han havde rodet så meget i det. Det måtte være lidt a la sådan det ville sidde naturligt. I alle fald klær det ham lige så godt som når han har sat det op efter Yoichis mening. Hans blink vandrede videre til Yomis smukke åbne ansigt, og hans smukke melankolske øjne. Forsigtigt satte han sig i sengen og rakte ud efter den dyne indhyllede skikkelse. Af at stå og betragte Yomi, havde han pludselig fået en frygt for at den smukke fyr ville forsvinde fra ham… En dag ville han bare være væk, at dette øjeblik kunne være en illusion, og han allerede nu var forsvundet ud af hans liv. Yoichi måtte røre den anden der sad i sengen, for at være sikker på det var hans Yomi, der sad hos ham. Ord kunne ikke beskrive Yoichis lettelse, da han mærkede den varme levende hud imod sin store håndflade. Et varmt smil vandt frem over hans læber og helt op i hans øjne.
|
|
Yomi
B-Rank
Not emo, just emtional XD
Posts: 217
|
Post by Yomi on Oct 19, 2009 21:41:32 GMT 1
Yomi lavede en fniselyd og trak dynen tættere om sig, da han så udtrykket af ren og skær lettelse, der bredte sig i Yoichis ansigt. *Hvad er det, du tænker på, der får dig til at se så glad ud..? Jeg vil vide det! Jeg vil vide, hvorfor du ser sådan ud, når du ser på mig! Fortæl mig det!* Varmen, som dynen forsynede ham med, gjorde det endnu sværere for ham at være dyster. Alle hans sædvanlige tanker om mørke og ensomhed var simpelthen blevet skyllet væk med vaskevandet og var forsvundet et sted i intetheden. Han fik pludselig en voldsom trang til at forvandle sig, så han kunne logre med halen, men var samtidig rimelig sikker på, at det ville være et dårligt træk, når han nu sad midt i sin lærers seng. Chancen for, at han ville blive kostet ned og ud med det samme var simpelthen for stor til, at han turde lade de to andre hoveder og slangehalen gro ud af hans for øjeblikket hårløse krop. Igen opfangede han den specielle og beroligende duft af våd hest fra Yoichi. Endnu en ting, han måtte vente med at bringe på bane. Yoichis fantastiske tatovering glinsede om kap med hans øjne i skæret fra loftslampen. "Hvis jeg nu lover ikke at sige noget..." Yomi rødmede dybt over kanten af dynen. "..må jeg så godt sove her i nat?" Han trak per refleks skuldrene op som et symbolsk værn for hvad der måtte komme. De fleste han kendte og betragtede som sine venner ville med det samme have kylet noget efter ham og leet af ham mens de skældte ham ud for at spørge om sådan noget. Måske kom det sig af, at de fleste af hans bekendte tilhørte det kvindlige køn. En del af befolkningen, som han aldrig helt havde lært at forstå.
|
|
|
Post by Yoichi on Mar 20, 2010 18:48:45 GMT 1
Yoichi smilede lidt og nikkede mens han satte sig på knæ i sengen og lod sine fingre glide igennem Yomis sorte blanke hår. Han kunne ikke lade være med at føle en overvældende varm følelse skylle ind over sig og få hans hjerte til at banke hårdere. Han måtte undertrykke trangen til at tage Yomi med ud til vandet, det ville sikkert ende galt. Hans kelpie natur har han efterhånden lært at tæmme. Yomi ser så smuk ud her i hans ellers kedelige og tomme soveværelse. Blidt lader han sine store hænder glide fra Yomis hår til hans hals hvor han blidt nusser den varme hud. Hans næse opfanger en svag duft af noget animalsk, måske en hund? Det må komme fra Yomi. Han smiler lidt og læner sig ned og kysser ham på panden. Hans hjerte springer ind til flere slag over da hans læber endelig får lov til at møde Yomis hud igen. Han er så perfekt, også selv om menneskeformen blot er en illusion.
|
|
|
Post by MatFaxy on Aug 23, 2019 2:10:55 GMT 1
Cialis Generique 5 Mg Steigerung Der Potenz Cialis Levitra How To Spell Amoxicillin viagra Progesterone Secure Ordering Best Website With Free Shipping Keflex Sinus Infection
|
|