Bloody monday

[Yomi]

Yomi åbnede øjnene og betragtede Yoichis ansigt i et par sekunder, før han brød kysset. Det var som om det slør, der havde ligget over verden var blevet trukket lidt til side og nu afslørede alt med hudløs ærlighed. Yomi blev stående helt tæt på Yoichi, så tæt at det for en forbipasserende kunne se ud som om kysset stadig stod på. Tågen var drevet væk, og den forvirrende brusen af stemmer havde dæmpet sig og var definitivt på tilbagetog. Yomi blev bare stående tavs og betragtede den forføreriske skønhed, der stod foran ham i det tiltagende mørke, der dog fremhævede flere detaljer end det skjulte.
En svag, krads lugt af sved hang umiskendeligt i luften, og et lille støvfnug lyste op på Yoichis kind. Yomi smilede ikke. Han mærkede bare, observerede. Det var som om, det var et helt nyt menneske, der stod foran ham. Erkendelsen af, at det forhold han kunne opnå med Yoichi aldrig ville blive som det, han havde haft med Garm, havde gjort ham opmærksom på alle de små forskelle. Yoichis hud var blødere, finere end Garms stride pels, der kun havde været gemt primitivt af vejen bag hans menneskefacade, og hans øjne var dybere, hemmelighedsfulde kunne man vel med rette kalde dem. Yomi førte en forsigtig hånd lidt op af hans hals og kunne mærke Yoichis puls som en behagelig prikken i fingerspidserne. "Jeg.. er ked af, hvis jeg gjorde dig forskrækket. Jeg skal nok lade være med at forsvinde~"

[Yoichi]

Da kysset blev brudt, så han ned på Yomi med varme kærlige øjne. Det var en virkelig fantastisk lille fyr, selv om der vist var nogle mentale ting der lige skulle ordnes, men hvem havde ikke lidt der skulle arbejdes på?
Hans hænder begyndte langsomt at nusse Yomi, mærke den lille krop der nu stod så tæt op af hans stærke. Yoichis øjne var helt blide og varme, de lovede Yomi altid at passe på ham så længe han havde mulighed for det.
Da Yomi snakkede nikkede han en smule, bare for at vise at han hørte efter. Det gjorde ham varm inden i at høre Yomi love at han ikke ville forsvinde. Den tanke var ubærlig lige nu, som han var helt frisk ny forelsket. Det havde krævet en del, men hans føleser for Yomi var nu helt afklarede. Det var ikke en fysisk tiltrækning, men en stor oprigtig forelskelse i et andet menneske/monster.
"Jeg er bare så glad for at du vil blive hos mig Yomi... Du er blevet overraskende vigtig for mig på utroligt kort tid..." Hans stemme var varm og tillidsvækkende. Det var vist det bedste tonefald at bruge sammen med Yomi. "Er ikke så god til at sætte ord på det jeg føler når det er så dybt som det her, men er bare virkelig glad for at du ikke vil forsvinde fra mig..."

[Yomi]

"..vigtig?" Yomi kunne ikke lade være med at tøve lidt, inden han gentog Yoichis ord. Så brød et lille smil frem på hans læber. "Jeg forsvinder aldrig." *... det er i hvert fald ikke lykkedes mig endnu..* bemærkede Yomi dystert for sig selv, før han igen blev opmærksom på den glæde, der boblede inden i ham. Godt nok havde han ikke fået noget bevis for, om Yoichi virkelig elskede ham, men lettelsen over, at stemmerne var forsvundet havde skruet gevaldigt op for hans humør. Desuden havde Yoichis forsigtige nussen hensat ham i fuldstændig nydelse, og en dyb, blød brummen steg op fra et sted langt nede i hans hals. Ved Hades hvor han elskede den mand..! Ufølsom eller ej, hans hænder var fantastiske! Yomi fik pludselig lyst til at le af sig selv. Det var så åndssvagt, så forfærdeligt komisk, at han på et splitsekund kunne glemme alt, lægge alt fra sig og så sprudle af lykke selvom han havde været på renden af et sammenbrud for et øjeblik siden.
Hans smil blev lidt bredere og det var tydeligt, at han forsøgte at holde et grin inde. "Vil du ikke godt hjælpe mig med mine lektier? Jeg tror ikke helt, at jeg har forstået det der geometri, sensei~" Han mødte Yoichis kærlige øjne og rødmede. Det var ikke et helt ærligt spørgsmål. Han var ret ligeglad med matematik lige nu. Prøvende bevægede han hånden ned fra Yoichis hals til den hvilede på hans mave. Det var sært, så meget det påvirkede ham at røre ved sin lærer. Det var jo ikke ligefrem første gang han havde stået tæt på nogen, men Yoichis varme, rolige væsen havde en hel fantastisk tiltrækningskraft.

[Yoichi]

Yoichi så ned på Yomi og prøvede at opfange alle sanse indtryk lige nu. Det snigende mørke der slørede deres omfavnelse mere og mere. Den varme lugt af et andet menneske, og deres kroppe der stor så tætte ved hinanden. Han kunne også svagt lugte røgen i sit tøj, og den diskrete deodorant Yomi havde på. Den lugtede ungt og frisk. Det fik ham til at smile en smule, og hans mørke øjne blev så varme. Yoichi fik et kærligt smil på, og lod en hånd finde Yomis varme kind. Dette var vist noget nær et perfekt øjeblik. Han ville ønske de havde været et lidt mindre udsat sted, men det her måtte bare gøre det ind til videre, og hvad ville der i grunden ske hvis nogen så dem?
Yoichi var blevet mere optaget af Yomi, og mere ligeglad med det der forgik omkring dem. Lige nu ville rektoren him self kunne stå og råbe af dem, uden han ville tage sig af det på nogen måde. Han ville bare står her og se ind i Yomis øjne, og mærke denne forsigtige forbindelse de var ved at få.
"Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig Yomi. Har du dine ting med, for så tænkte jeg på om du ville hjem til mig og få hjælp? Der er der en smule mere privat liv.." Han gav Yomi et kys på panden og nussede ham på kinden igen. I Yoichis lejlighed havde han en del flere lære bøger han kunne vise Yomi teknikker fra, ikke at det var det han havde lyst til at lave hvis han endelig fik tager Yomi med hjem til sig.

[Yomi]

En frydefuld prikken i Yomis nakke gjorde sig bemærket, da Yoichis læber rørte hans pande. Han nikkede i retning af sin taske. "Ja, det vil jeg meget gerne, Yoichi-san." Han smilede men blev lidt forlegen og måtte se væk et øjeblik for at få kontrol over sig selv. Da han mødte Yoichis øjne igen, kunne han dog alligevel ikke lade være med at se ret euforisk ud. Havde Yomi været den ældre, havde han nok revet tøjet af Yoichi her lige midt på gangen, men med Yomis nuværende position, ville det være både pinligt, barnligt og sikkert også umuligt. *Pokkers.. jeg skulle have valgt en lidt større menneskeform...* Han bed sig i læben, for at undgå at komme til at le af sig selv igen. *..men hvis det nu kun er min nuværende menneskeform, han begærer, så ville det jo have udviklet sig lidt anderledes, hvis jeg havde været bodybuilder~* Det skinnede klart ud af hans øjne, at han morede sig over et eller andet, men han havde fået nogenlunde kontrol over sit grin.
Yomi sled sig med stor møje væk fra Yoichi og greb fat i sin taske, som han smed over skulderen. Han skulle lige til at stikke armen ind under Yoichis, men ombestemte sig så. Det ville være lidt for gammelt-ægteskabs-agtigt at gå sådan, men han havde virkelig lyst til at være tæt på ham igen og fortrød pludselig bittert, at han havde brudt deres kontakt til fordel for tasken. "Øh, du bor sammen med de andre lærere, ikke?" Yomi havde ikke stiftet bekendtskab med lærernes beboelsesbygning før, men han havde da set den, og gik ud fra, at det var dér Yoichi havde tænkt sig at give ham en hjælpende hånd med hans lektier. Han stod og trippede lidt, ivrig efter på en eller anden måde, at få genoptaget deres omfavnelse, men ude af stand til helt at finde ud af, hvordan det skulle lade sig gøre.

[Yoichi]

Mens Yomi gik over for at hente sin taske, gik han selv hen og tog sin skjorte og vest sløset på og tog sin mappe i hånden. Han kiggede hurtigt på sit spejlbillede og rettede på nogle vildfarende totter. Han smilede skævt til sig selv et øjeblik, en smule stolt af at han holdt sig så godt.
Yoichi gik tilbage til Yomi og aede ham over håret, med et blidt smil på sine læber. Han var virkelig faldet dybt for den her elev, det var mærkeligt at det var gået så hurtigt. Men på den anden side var det også rart, der var ikke den usikkerhed om, om det han følte nu bare var et lille crush. Det her var så stærkt at det ikke var til at tage fejl af, at det var blevet så stort på så kort tid, måtte være et 'godt' tegn.
"Det er lidt meningen med en lærer bygning. Så kan eleverne også finde os, hvis vi har aftalt at de skulle aflevere en opgave på et bestemt tidspunkt..." Forklarede Yoichi med en varm og blid stemme. ".... og du skal ikke være bekymret for at blive set der ovre, der er mange lærer der giver ekstra undervisning til elever hjemme hos dem selv." Mens han talte, blev han ved med at ae Yomi over håret, nogle steder masserede han blidt den lille drengs hovedbund, for at forkæle ham en smule. Yoichi håbede at Yomi ikke var bekymret over at følge med ham hjem, det ville bare være så meget lettere, da væggene var så meget tykkere hos lærerne. Så var der bare den sidste ting; om Yomi var frisk på ikke at studere, og i stedet for fortsætte med kys, der blev gjort gradvis mere og mere intime.

[Yomi]

"..åh, ja, selvfølgelig~" Yomi smilede skævt og rødmede lidt. Sikke et dumt spørgsmål. Yoichis nussen var berusende, og han fik igen en voldsom trang til at logre. Yomi så op på sin lærer med store, tillidsfulde øjne. "Det var da heldigt, når man nu~" Yomi stoppede sig selv midt i sætningen og rødmede endnu dybere. Han havde ikke været helt klar over, hvad han ville have sagt, men det havde under alle omstændigheder sikkert været noget upassende, siden han instinktivt havde stoppet sig selv. "J-jeg mener..." Yomi sukkede og rystede opgivende på hovedet. Han havde fuldstændig tabt tråden i Yoichis smukke øjne.
Han løftede hånden, kløede sig i nakken og strejfede Yoichis hånd, hvilket sendte en lille skælven af fryd ned langs hans rygrad. *Hvorfor er jeg så utjekket?! Helt ærligt, det ender med, at jeg ødelægger det hele..* Han rykkede sig lidt væk fra Yoichi for ikke at komme til at gøre et eller andet dumt, men sendte ham et stort smil, for at være sikker på, at han ikke opfattede det som en afvisning eller fordi han følte ubehag.

[Yoichi]

Yoichi grinede hjerteligt over Yomi. Han var nu så sød, selv om han nu endte med at æde alle sine sætninger, inden han havde udtalt dem. Han kunne ikke lade være med at smile varmt til Yomi, og går hen og lægge en arm om hans skuldre.
Yoichi ville gerne holde om Yomi på en eller anden måde mens de gik hen imod hans lejlighed, og på den her måde kunne det se ud som om at de var venner. Og så fik han alligevel lov til at have Yomi tæt ind til sig, mens de gik. så kunne han også passe på ham ude i det nu rimelige tunge mørke. Heldigvis var det elektriske lys indstillet til at tænde når det blev mørkt.
"Men skal vi begynde at gå Yomi? Så kommer vi hurtigere hjem til mig~" Han smilede varmt til ham, og gav ham et hurtigt kys på kinden. Hans hjerte var begyndt at banke af forventning. Hvis alt gik som han ville, var de kommet MEGET tættere på hinanden inden natten var omme. Måske ikke helt tæt, men endnu tættere end bare kys på munden.

[Yomi]

Yomi smilede lettet, da Yoichi lagde armen om ham. Det var heldivis ikke lykkedes ham at irritere Yoichi nok til, at han ikke ville kendes ved ham, og det var dejligt at føle den betryggende arm om sine skuldre. Yomi sneg sin arm bag om Yoichi ryg og tryggede sig lidt tættere på ham. "Det lyder som en god idé~" Han begyndte at gå, opfyldt af en berusende lykkefølelse. Han kunne stadig mærke en sitren, hvor Yoichi havde kysset ham, og han kunne ikke vente med at få lov til at røre hans læber. Men det måtte nok vendte til de nåede hen på Yoichis værelse, hvor de var sikre på ikke at blive set af nogen. Han lukkede øjnene og lod Yoichi føre ham afsted ned ad gangen. Måske ville han kunne ignorere det faktum, at mørket var ved at være faldet på, hvis han kun koncentrerede sig om sin lærer. Han smilede. En spøjs tanke strejfede ham i mørket.
*Bare han har et spejl.. jeg ser sikkert forfærdeligt ud..!!*

[Yoichi]

Yoichi begyndte at gå med sikre skridt. Det var skønt at gå med armen rundt om Yomi, bare mærke hans arm om ham og de smalle skuldre under hans underam og hånd. Yoichi havde et varmt udtryk i sine varme øjne, så hvis nogen så dem, ville denne ellers rimelige kammeratlige måde at holde om hinanden, blive ødelagt af den varme og svage aura af forelskelse der hang omkring ham. Han var så glad lige nu, han kunne slet ikke fatte at han lige nu gik sammen med den Yomi, der tideligere havde skræmt ham så meget. Nu var han blid som et lam, og endnu mere nuttet.
Han gik automatisk vejen ned til skostativerne som så mange andre gange, men den føltes som helt ny. Der var så mange små ting han så sammen med Yomi, der var vist ingen tvivl om at han nok var en del mere forelsket, end han havde givet udtryk for.
Et sted inde i Yoichi var der dog den pessimistiske stemme, der gjorde ham opmærksom på, at det kun lige ville vare til hans forelskelse gik over, eller der kom en anden svansende, der fangede hans opmærksomhed. Sådan gik det desværre altid. Monogami var langt fra hans stærke side.
Et lille hovedryst skubbede de negative tanker væk, godt behjulpet af en stædig forelskelse. Han ville ikke tænke på sådan noget nu, hvor han endelig var sammen med sin smukke Yomi. Han følte allerede at de var så tætte, og en let ejerfornemmelse bankede også på. Det var en af de første gange Yoichi havde ejerfornemmelser over en af sine interesser. De andre kunne han ikke være mere ligeglade med, hvem de var sammen med, men der var lige nu kommet to der bestemt ikke måtte være nogen andens. Dobbelt moralsk, men hvem kunne elske dem mere end han kunne?
Yoichi gav modvilligt slip på Yomi for at skifte sine sko, men var hurtigt tilbage hos ham. Selv om hans tanker engang imellem vandrede til andre, kunne han slet ikke lade være med at tænke på Yomi midt i det hele. Selv nogle af de MEGET specielle interesser blev skubbet i baggrunden af den lille Yomi. Måske fordi han var så lille og sårbar? At hans fortid var så spænende, han havde jo et vist 'Gram' problem, der skulle løses.
Han tog Yomi under armen igen og førte ham ud i den mørke nat, der hurtigt om sluttede dem, og skjulte deres affære.

//out